Ordovicium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Første overskriftsniveau rettet fra === til ==
m Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer
Linje 1:
{| cellpadding="3" cellspacing="0" style="float:right; margin:5px; border:3px solid;"
|-
| style="border-bottom:3px solid; background:#efefef;" | <small>Denne tidsperiode er en del af<br />[[jordens historie]].</small>
|-
| style="background:#efefef;" | [[Æon]]: [[Phanerozoikum]]
Linje 27:
:Æon: [[Hadal]]
|}
[[ImageBillede:Ordovician Sea.jpg|left]]
'''Ordovicium''' ligger i [[Palæozoikum]], efter [[Kambrium (jordalder)|Kambrium]] og før [[Silur]]. Ordovicium er opkaldt efter en [[walisisk]] stamme, som [[romer]]ne kaldte ordovicerne.
 
Linje 34:
Sedgwick startede i en sekvens i Nordwales, vi i dag ved er af kambrisk alder og arbejdede sig op gennem lagserien. Fossilerne var sjældne, så han bestemte sine sekvenser ud fra deres litologiske karakteristika. Området var kraftigt foldet og gennemskåret af forkastninger, så Sedgwick brugte megen tid på at 'rette' lagene ud på papiret.
 
Murchison startede i ''Old Red Sandstone''-formationen ([[Devon (geologi)|devondevonisk]]isk alder) i Sydøstwales og arbejdede sig ned gennem lagserien. Hans kone var yderst interesseret i fossiler og var en dygtig tegner. Ved hendes hjælp fik Roderick Murchison bestemt sekvenserne vha. faunaen.
 
I [[1834]] præsenterede de deres resultater, og Sedgwick kaldte sine sekvenser for Kambrium og Murchison kaldte sine sekvenser for Silur. Problemet var dog, at grænseområdet var blevet beskrevet af dem begge. Murchison havde opdelt Silur i fire serier efter ledefossilerne. Sedgwick havde delt Kambrium op efter [[litologi]]en.
Linje 41:
 
== Kronostratigrafi ==
[[ImageBillede:Bryozoa 8679.jpg|thumb|250px|Bryozo fra [[Ohio]], [[USA]]]]
Rent [[kronostratigrafi]]sk opdeles systemet Ordovicium i tre [[Serie (geologi)|serieserier]]r og seks [[Etage (geologi)|etageetager]]r:
*Øvre Ordovicium med etagerne;
**Ashgill
Linje 54:
 
== Geokronologi ==
[[ImageBillede:Graptolite tetragraptus.jpg|thumb|250px|Graptolitten ''Tetragraptus fruticosus'' fra Victoria, [[Australien]]]]
Perioden Ordovicium opdeles [[geokronologi]]sk i tre epoker<ref>[[Den Store Danske Encyklopædi]], Bind 14, 1999, ISBN 87-7789-030-2</ref>:
*Sen Ordovicium - 443 til 458 Ma (millioner år siden).
Linje 63:
 
== Livsformer i Ordovicium ==
[[ImageBillede:Asaphus.jpg|thumb|left|150px|Den [[forstenede]] [[trilobit]] ''[[Asaphus lepidurus]]'' fra [[Sankt Petersborg]]området]]
I det meste af Ordovicium var vandstanden i [[ocean]]erne højere end i dag, og der var lavvandede epikontinentale have. Disse epikontinentale have var rige på livsformer, mens den tørre jord allerhøjst havde bakterielle livsformer. Det manglende liv på landjorden skyldtes formentlig, at der ikke var [[ozon]] nok i [[stratosfære]]n til at beskytte mod Solens [[ultraviolette stråling]], eller at planterne ikke havde udviklet [[voks]] til at beskytte sig mod udtørring ([[Olie]]n fra ordoviciske felter mangler helt type III kerogen - vitrinit).
 
Linje 92:
*[[Cystoide]]r (stenæbler) var populært sagt søliljer uden arme. De var sjældne, men dannede i en kort periode et dominerende tyndt lag.
 
Hvirveldyr:
*[[Conodont]]er er de velbevarede tænder fra nogle uddøde dyr. Conodonterne ligner tænder fra orme, men er lavet af [[apatit]], hvirveldyrs tandemalje. Tilsyneladende var conodontdyr en slags slimål (kæbeløse fisk).
 
Linje 135:
*Smith, P.J.: ''Jordens Udvikling - Bind 6 i Videnskabens Verden'', 1987, Bonniers Bøger, ISBN 87-427-0257-7
*[http://www.scotese.com/newpage1.htm Kort over Jorden i Ordovicium (458 Ma)]
{{Reflist}}
<references/>
{{Commonscat|Ordovician}}