Handelspladser i Danmark: Forskelle mellem versioner

{{Navigationsboks2

| tema=[[Danmarks Bebyggelse gennem tiderne]]

| emne=Emner

<p>[[Soveby]]</p>

}}<noinclude>

 

En '''handelsplads''' var en type by, der havde ''nogle'' af de rettigheder, der ellers kun tilkom [[Købstad|købstæder]]. Status af handelsplads blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning, men hvor købstadsstatus ikke kunne komme på tale<ref>ODS: ''by ell. sted, hvor der drives handel; ogs. spec. om sted i uciviliserede ell. tyndtbefolkede lande, hvor handelen ml. de indfødte og fremmede handelsmænd foregaar (jf.-sted). LTid.1744.256. de danske Skibe (gik) til Ostindien . . for at erhverve Handelspladse. Mall.SgH.712. HandelsO.(1807).75. Som Forholdene er, vil Gøteborg blive Sverigs store Handelsplads. Bogan.II.183. || (emb.) betegnelse for en by (i Danmark), der i administrativ, kommunal og næringsretlig henseende indtager en mellemstilling ml. land og købstad (nu kun: Marstal, tidligere ogs.: Frederiksberg, -værk, Silkeborg, Løgstør og Nr. Sundby). Silkeborg Handelsplads. Regulativ 20/3 1855. Trap.4IV.668.'' </ref>. Nogle handelspladser er senere blevet købstæder. Undtaget er herfra er dog Marstal og Frederiksberg.

== Handelspladsernes historie ==

 

 

De enkelte ''sognedistrikters afgrænsning'' blev fastlagt i overensstemmelse med de retningslinier, der i sin tid var lagt til grund for ''[[fattigvæsen]]ets ordning ved reglement af 5. juli 1803''. Sognedistriktet omfattede således sædvanligvis et sogn - eller flere under eet sognekald forenede sogne, hvis de i henhold til pgr. 1 i nævnte reglement havde fælles fattigvæsen. Et til en købstadskirke henhørende [[landdistrikt]], som havde haft eget fattigvæsen, blev ligeledes oprettet til et særskilt sognedistrikt.

== Noter ==

 

 

== Se også ==

[[Bebyggelse]]

 

[[Kategori:Bebyggelsestyper]]

 

[[bar:Moaktgmeind]]