Forskel mellem versioner af "Kilder til Jesus"

14 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m
Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer
m (Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer)
'''Kilderne til Jesu liv''' er af forskellig art, særligt vigtig er [[Det nye testamente]], hvor [[evangelie]]rne særligt fortæller om Jesu liv. Det er dog omdiskutere hvorvidt disse var øjenvidner eller nedskriv beskrivelser fra øjenvidner sådan som [[oldkirken]] påstår og som har givet evangelierne navn - [[Matthæusevangeliet]], [[Markusevangeliet]], [[Lukasevangeliet]] og [[Johannesevangeliet]]. Mange [[teolog]]er mener i dag at de ikke er skrevet af nogle så tæt på begivenhederne men er skrevet senere. Af andre historiske kilder til Jesus har vi en række diverse historiker og lignende der i mere eller mindre omfang nævner [[Jesus]]. Oplysningerne er sparsomme men bekræfter som regel de begivenheder der gives i [[Bibelen|det bibelske matriale]].
== De antikke historikere ==
 
=== Josefus; ''Antiquities 18.63-64'' (år 93-94) ===
[[ImageBillede:Josephus.jpg|thumb|200px|Fantasiful fremstilling af Josefus]]
''[[Josefus]]''' (Josef ben Mattias) var jødisk historiker omkring [[Jesu tid]]. Han er født i år 37 e. Kr. og døde i 100 e. Kr. I hans ”''Antiquities Judaicae''” afsnit 18-20 fra år 93 eller 94 e. Kr nævner han tre af de nytestamentlige personer. [[Johannes Døberen]], Jesus og [[Jakob (Jesu bror)]]. Johannes Døberen får en længere interessant og lærerig beskrivelse, Jakob får en enkel men meget brugbar sætning, hvorimod citatet om Jesus har været præget af meget diskution angående ægthed<ref>Steve Mason, ''Josephus and the New Testament'', side 151(Hendrickson Publishers 1992 ISBN 0-943575-99-0) </ref>. Citatet lyder sådan:
{{citat|Now, there was about this time, Jesus, a wise man, if it be lawfull to call him a man, for he was a doer of wonderful works, - a teacher of such men as receive the truth with pleisure. He drew over to him many of the Jews, and many of the Gentiles. He was [the] Christ; and when Pilate, at the suggestion of the principal men amongst us, had condemned him to the cross, those that loved him did not forsake him, for he appeared to them alive again the third day, as the divine prophets had foretold these and then ten thousand other wonderful things concerning him; and the tribe of Christians, so named from him, are not extinct at this day.<ref>''Antiquities Judaicae'' 18.63-64. Josephus, Complete works, oversat af Whiston, Kregel Publications, Grand Rapids, side 379.</ref>}}
:Dette citat anses derimod for særdeles autentisk<ref>Mason 175</ref>, og når trykket ligger på at han er bror til Jesus og ikke, at han hedder Jakob, så virker det til at forudsætte at Josefus har nævnt Jesus før. Dette taler igen for, at i hvert fald noget at citatet om Jesus i Antiquities 18.63-64 er autentisk. Josefus udtrykker dessuden beklagelse over Jakob og de andres død, som han ikke ser retfærdig. Det kunne tyde på en mere eller mindre positiv holdning til Jesus, og dermed at det positive Jesuscitatet kun har været udsat for en mindre redigering, og ikke en fuldstændig fordrejning.
 
=== Svetonius, ''Claudius 25.4'' (år 120, brug af tidligere kilder) ===
'''[[Sveton]]''' (Gaius Svetonius Tranquilius) <ref>Svetonius, Claudius 25.4. ifølge Studying the Historical Jesus. Darrell L. Bock </ref> havde en administrerende rolle under kejser [[Trajan]] og [[Hadrian]], og det gav ham rig adgang til de romerske arkiver. Han skrev om tolv kejsere fra Julius Ceasar til Domitian i sit berømteste værk ''Om Cæsarernes liv'' (De vita Caesarum). I sin beretning om [[Claudius]] (død 54) fortæller han om en opstand i Rom blandt jøderne, og Svetonius fortæller om Claudius reaktion: {{citat|”Han udviste jøderne fra Rom, på grund af de opstandelser som de konstant var i på anledning af Chrestus”<ref> Judaeos impulsore Chresto assidue tumultuantes Roma expulit</ref>.}} Selvom navnet Chrestus ikke det samme som Kristus, er der gode argumenter for, at det er Kristus, der tales om, og skrivemåden må have været en skrivefejl. Bl.a. fordi citatet lyder som om denne Chrestus var en kendt person. Samtidigt er ingen romersk jøde kendt med det navn, trods man fra [[katakombe]]rne har hundredevis af navne på jøder. Forvirringen kan skyldtes den folkelige betegnelse for kristne ”Chrestiani”, som nok derved har fået nogle til at konkludere at så må grundlæggeren have heddet Chrestus. Kilden anses som yderst pålidelig, da hverken Svetonius selv eller hans romerske kilde var kristen. At Suetonius derimod havde et fjentligt billede af de kristne kan ses i han skrift om [[Nero]]s liv 16.2 hvor han betegner dem som nogle der havde ”en ny og harmful overtro”. (Life of Nero 16,2).
Er denne tekst en hentydning til Jesus, viser den os klart at i løbet af få årtier havde Jesusbevægelsen nået fra Jerusalem til Rom og gruppen havde vokset sig stor nok til at blive en kilde til splid i byen. Desuden er det klart at der må have været en nær sammenhæng med den tidligste kirke og jødedommen, siden den af romerne blev set som en gruppe. Teksten er altså et direkte vidnesbyrd om den historiske effekt som Jesus havde allerede få år efter sin død.
Det er dog vigtigt at vide at kristus betyder "Den salvede" og derfor betyder det ikke nødvendigvis at det var Jesus der var tale om
 
=== Tacitus, ''Annalerne 15.44'' (år 115-117) ===
'''[[Tacitus]]''' har en af de længste tekster om de kristne fra udenombibelsk matriale. Hans værk ”Annals” er skrevet ca i år 115-117, og dækker Roms historie fra år 14 til 68.
Han fortæller om [[branden i Rom]], som folkene hurtigt gav [[kejser Nero]] skylden, der derefter skød skylden over på de kristne. Han skriver:
Her hører vi om Pontius Pilatus, at Jesus var jøde, slået ihjel i Judæa under Pontius Pilatus’ autoritet. Brugen af Kristus bliver brugt, og det nævnes, at Jesus er grundlæggeren af den kristne tro. Vi kender ikke, imodsætning til Suetonius, Tacitus’ kilder, men de er tydeligvis ikke-kristne.
 
=== Plinius den Yngre, ''Epistles 10.96-97'' (år 98-117) ===
'''[[Plinius den Yngre]]''' arbejdede i det civile politi i [[Pontus]] og [[Bitynien]] og skrev en mængde breve. Bl.a. et brev til kejser Trajan med spørgsmål om hvordan han skulle forholde sig til de kristne. Her beskriver Plinius elementer af de kristnes tro og gudsdyrkelse:
{{citat|Det var deres vane at samles på en særlig dag i ugen før daggry og recitere på tur en form af ord til Kristus som en gud, og de bandt sig selv med en ed, ikke for nogen forbydelse, ikke for at have begået tyveri eller røveri eller utroskab, ej for at bryde deres ord, eller for at have afvist et pant, når det var forlangt. Efter dette, gik de væk, for det var deres sædvane at skilles af, og så mødes igen til at tage del i et måltid, men maden var af en ordinær og uskyldig slags. (Epistles 10.96-97)}}
Dette sted viser os, at bevægelsen var kommet til det nordlige [[Tyrkiet]], det giver os et udefrakommende beskrivelse af deres gudstjeneste, hvor der noteres deres ærbødighed for Kristus, der var i starten af det andet århundrede. Denne ærbødighed var så fokuseret, at de nægtede at tilbede andre guder. Altså beskriver Plinius Kristus som en [[kultisk]] guddom i bevægelsen.
 
=== Thallus, refereret af Julius Africanus (170-240) ===
Den kristne Julius Africanus skriver om [[Jesu korsfæstelse]] og kommenterer at den ikke-kristne Thallus (romer eller syrier) i sit tredje værk (i dag forsvundet) mente, at det mørke der forekom efter Jesu korsfæstelse kunne have været en solformørkelse, en teori Africanus afviser (Africanus: Chronology fragment 18).
Selvom forfatteren til kilden, Africanus, var kristen, viser dette at selv enkeltheder fra Jesu korsfæstelse var vidtspredte nok til at ikke-kristne i det andet århundrede fandt det værd at afvise dem og give dem naturlige forklaringer.
 
=== Lucian, Peregrinus (115-200) ===
'''[[Lucian af Samosata]]''' skrev en [[satire]] om en kristen [[konvertit]] der senere faldt fra troen. Her skrives at de kristne var så forelsket i Peregrinus at de ærede ham som en gud, ”efter ham, selvfølgelig, som de stadig tilbad, manden der blev spiddet i Palestina fordi han introducerede denne nye kult til verden.” Denne nedladende bemærkning om korsfæstelsen må nødvendigvis handle om Jesus og viser den brede viden der var om Jesus i det andet århundrede.
 
=== Mara Bar Sarapion (år 73) ===
'''[[Mara Bar Sarapion]]''', [[syrien|syrisk]] [[filosof]] har skrevet den eneste sympatiserende tekst udenfor Bibelen om Jesus. Det er et brev skrevet i år 73, lige efter Jerusalems fald, hvor han foreslå at forfølgelse af de vise er normalt i en voldelig verden, men at det aldrig kan betale sig:
{{citat|Hvad god gjorde det at [[athen]]erne dræbte [[Sokrates]], for hvilken gerning de blev straffet med [[hungernød]] og [[pest]]? Hvad nytte gjorde det at indbyggerne på [[Samos]] brændte [[Pytagoras]], når deres land var fuldstændig under sand for en tid? Eller hvad nytte gjorde det [[jøde]]rne at dræbe deres vise konge, siden deres rige blev taget fra dem siden da?
Disse bemærkninger reflekterer tydeligvis reporter, han har modtaget fra kristne, som så på Jesus som jødernes konge, og som en uretfærdigt var slået ihjel for sin visdom. I tillæg gives der ingen hentydning til romersk indblanding i Jesu død, og jødernes nederlag ses som straf for denne handling. Mara ser dog også der hele udefra som en ikke-kristen der sætte Jesus op på siden af andre vismænd, og han giver hellere ikke nogen hentydninger til opstandelse. Ifølge Mara og sikkert også mange andre så var Jesus en vis mand blandt andre. <ref> Afsnittet om kilder er for et stor del vedkommende taget fra bogen: Studying the Historical Jesus, Darrell L. Bock </ref>
 
== Kilderhenvisninger ==
{{Reflist}}
<references/>
 
[[Kategori:Det Nye Testamente]]
67.893

redigeringer