Fingeraftryk: Forskelle mellem versioner

 

Ofte forbinder man ordet fingeraftryk med et aftryk af fingrenes yderste led. Men der sidder også fingeraftryk på de næste led og i håndfladen. Derudover har også [[tå|tæer]] og [[fod|fødder]] en tilsvarende rillestruktur.

Fingeraftryk anvendes til identifikation. F.eks. benytter [[politi]]et fingeraftryk til at placere en mistænkt på et gerningssted under efterforskningen af en [[forbrydelse]]. Fingeraftryk benyttes også nogle steder til at give adgang til bygninger, eller til at logge på [[computer]]e. I [[EU]] indføres fra juli 2009 fingeraftryk i pas.<ref>[http://politiken.dk/indland/article207187.ece Fingeraftryk i pas]</ref>.

 

Fingeraftryk inddeles i tre typer:

* ''Synlige fingeraftryk'' - dannet ved berøring af en overflade efter at have været i kontakt med en farvet substans, f.eks. [[maling]], [[blod]] eller [[blæk]]

* ''Latente'' eller ''usynlige aftryk'' - aftryk der fremkommer på en overflade ved overførsel af sved eller olier fra [[krop]]pen

 

Fingeraftryk besidder nogle generelle strukturelle elementer som kan bruges til at klassificere dem. Det første klassifikationssystem blev udviklet af den [[Argentina|argentinske]] politibetjent [[Juan Vucetich]] i [[1891]]. Hans system er siden blevet udviklet og optimeret, og benyttes den dag i dag i [[spansk]]talende lande. I [[1897]] blev et andet klassifikationssystem foreslået af [[England|englænderen]] Sir [[Edward Richard Henry]]. Hans system blev brugt af [[Scotland Yard]], og dele af det benyttes i dag i [[engelsk]]talende lande. I Henrys klassifikationsmetode benyttes en inddeling af fingeraftryk efter om de indeholder buer, løkker eller vindinger (circulære mønstre).

 

I april 2007 indførte [[SAS]] muligheden for at identificere sig med fingeraftryk ved check in på indenrigsruter fra Aalborg Lufthavn. <ref>[http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=6592448&rss Fingeraftrik som identifikation i Aalborg Lufthavn]</ref> Mange virksomheder i Danmark har også indført identifikationssystemer der er baseret på fingeraftryk, da det både er mere sikkert og mere praktisk end f.eks. et magnetkort med pinkode. <ref>[http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=28993 Danske firmaer indfører biometrisk identifikation]</ref> En del computerfabrikanter har indført muligheden for at logge på sin computer med fingeraftryk som adgangskode. Der er et lille aflæsningsfelt på computeren hvor fingeren scannes og ved identifikation låses computeren op. Denne metode gør passwords, som skal huskes udenad, overflødige.

 

En forsker på [[Syddansk Universitet]] i [[Odense]] undersøgte kasserede reklameaviser fra genbrugspladser for at finde ud af om reklameaviserne bliver læst eller blot kasseret. Der var dog ikke tale om identifikation af aftrykkene, blot bestemmelse af om de var der eller ej. <ref>[http://www1.sdu.dk/Adm/InfoK/Webnyt/NyViden99/NyViden15_99/Fingeraftryk.html Fingeraftryk på reklameaviser]</ref>

 

Alle primater har fingeraftryk. Desuden har [[koala]]bjørne fingeraftryk som er meget lig menneskets. De er så ens at det, selv med [[elektronmikroskopi]], er svært at se forskel. <ref>{{cite journal | author = Henneberg, Maciej | coauthors = Lambert, Kosette M., Leigh, Chris M. | title = Fingerprint homoplasy: koalas and humans | url = http://naturalscience.com/ns/articles/01-04/ns_hll.html | journal = naturalSCIENCE.com | year = 1997 | volume = 1 | article = 4}}</ref>

 

<div class="references-small">

</div>

 

* Richard Saferstein ''Criminalistics - an introduction to forensic science'' 9. ed. Pearson Education, (2007) ISBN 0-13-224397-0

 

 

{{stub}}

 

[[Kategori:Anatomi]]

[[Kategori:Kriminalitet]]

 

[[ar:بصمة الأصبع]]