Ignatius af Antiokia: Forskelle mellem versioner

'''Ignatius af Antiokia''' (30-107) [[Antiokia]]s anden [[biskop]]<ref>Ifølge [[Origenes]] (Hom. Luk. 6) og [[Eusebius]]' Kirkehistorie (H.E. 3,22)</ref> og den første [[kirkefader]]. Han benævnes af [[kirken]] som den vigtigste skikkelse i den gruppe som kaldes "''[[De apostolske fædre]]''". Han levede i den første generation efter [[apostel|apostlene]] og har efterladt sig den ældste samling af breve (7 i alt) uden for [[Det Nye Testamente]].

 

Ignatius' menigheden i Antiokia var blandt de vigtigste menigheder i den [[oldkirken]], og centrum for mange væsentlige begivenheder i kirkens tidlige udvikling. Ignatius var ifølge Eusebs Krønike biskop der fra Vespasians 1. til Trajans 10 regerings år (dvs fra 69/70 til 107/8) da han blev [[martyr]]. Dog det meste vi ved om Ignatius kommer fra hans syv breve som han skrev på sin rejse mod Rom. For under forfølgelserne af [[kejser]] [[Trajan]]s (98-117) blev han ført fra Antiokia til [[Rom]] for at blive kastet for vilde dyr. Under rejsen mødte han adskillige [[menighed]]er, og netop fem af de breve er skrevet til de menigheder, han mødte. Derudover skrev han også et til Rom, den by han var på vej imod og et til Polykarp, bispekollegaen i [[Smyrna]].

 

{{Uddybende|Ignatius' breve}}

Ignatius giver i sine breve en bemærkelsesværdigt indblik i den kristne opfattelse af [[martyriet]] som en kroning, den kristne kan glæde sig over. Derudover er Ignatius her også arkitekt for det tredelte embede bestående af biskopper, [[presbyter]]e og [[diakon]]er.

* 7. Ignatius' brev til [[Polykarp]]

 

 

*''De apostolske Fædre'' i oversættelse med indledning og noter ved Søren Giversen, [[Museum Tusculanum Forlag]], København 1985 ISBN 87-88073-63-7

*[[Peter Halldorf|Halldorf, Peter]] ''De fædrene ophav'', [[Forlaget Aros]] 2002 ISBN 87-7003-573-3