Åbn hovedmenuen

Ændringer

Ingen ændring i størrelsen, for 10 år siden
m
Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer
'''Den Hebraiske Bibels kanon''' er den liste eller det katalog af skrifter, som blev set som [[autoritet|autoritative]] i enten den [[jøde|jødiske]] bibel [[Tanakh]] eller i de [[kristne]]s [[Gamle Testamente]]. Disse skrifter blev opfattet som norm for forkyndelse og lære, og udgør 39 bøger i den jødiske og den protestantiske kanon, hvorimod [[Den katolske kirke]] og [[de ortodokse kirker]] har flere bøger i deres [[Det Gamle Testamente|gammeltestamentlige]] [[Den bibelske kanon|kanon]].
== Tanakh ==
{{Jødedom}}
Den hebraiske bibel blev oprindeligt kaldt [[tanakh]] (hebr. תנ"ך) og var af jøderne delt i tre kategorier; Loven, Profeterne og Skrifterne. Denne tredeling kan spores helt tilbage til [[Siraks Bog]] i år 116 f.Kr hvor der skrives at: "''[bedstefaderen] helligede sig studiet af loven og profeterne og de andre fædrene skrifter''", men senere nævnes tredelingen også hos [[Filon af Aleksandria|Filon]] og [[Josefus]]. Også Det Nye Testamente refererer til denne deling i {{bib|Luk|luk|24|44}}, hvor Jesus henviser til det "som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne." samt [[Talmud]].<ref>Frank Stagg. ''New Testament Theology.'' Nashville, Broadman, 1962. ISBN 0-8054-1613-7</ref>. De tre dele blev gradvist anerkendt og autoriseret, men omfanget af den sidste afdeling "Skrifterne" blev først endeligt bestemt i år 90 e.Kr efter Jerusalems fald (år 70) på den såkaldte [[synode]] i [[Jamnia]]. Dette var dog sandsynligvis blot en stadfæstelse af, hvad der allerede var almene anerkendt. Baggrunden for denne jødiske synode menes at være at de kristne begyndte at accepteret deres kristne skrifter som autoritative. Det medvirkede formentlig til at jøderne "lukkede" deres kanon. Dog var det allerede i det 2. og 3. århundrede f.Kr blev almindeligt at opfatte det som at profetiens tid var forbi, og derfor findes der hellere ikke nogen bog i den hebraiske bibel efter denne tid.
Josefus har givetvis regnet Daniel, Krønikerbøgerne og Exra-Nehemias, Ester og Job som hørende til profeterne, og derved passe det med 22 skrifter, med fem, tretten og fire skrifter. I det pseudepigrafiske skrift [[Fjerde Ezrasbog]] opregnes det til 24, men skyldes nok at Ruth og Klagesangene nogle gange slås sammen med henholdvis Dommerbogen og Jeremias.
 
=== Kanonisering og indhold af Tanakh ===
Dateringerne af autoriseringen af de tre dele er usikre, men de følgende dateringer er de almindeligste <ref>Hallbâck, Geert m.fl: ''Gads Bibel Leksikon A-K'', København 1998, artikel "''Kanon"''. ISBN 87-12-02649-2</ref>:
*Loven ([[Torah]] (תּוֹרָה)), fik status tidligt og senest omkring år 400 f.Kr var den med sikkerhed samlet som den enhed, vi kender i dag.
** Krønikebogen, inkluderer [[Første Krønikebog|1 Krøn]] og [[Anden Krønikebog|2 Krøn]] (hebr. דברי הימים Divrei ha-Yamim)
 
== Septuaginta ==
{{Uddybende|Septuaginta|Apokryfe skrifter}}
 
**[[Fjerde Makkabæerbog]]
 
== Det Gamle Testamente ==
{{Kristendom}}
Da den nye [[religion]] [[kristendommen]] opstod, var det på baggrund af den hebraiske bibel, og de nytestamentlige skrifter referer meget hyppigt til disse skrifter, som skrifter der åbenbarer [[Gud]] og som profeterer om Messias, Jesus. "De vidner om mig" siger Jesus i [[Johannesevangeliet]] {{bib|Joh 5|joh|5|39}}. Derudover bliver skrifterne opfattet som Guds ord, indblæst af Gud. I {{bib|2 Tim|2tim|3|16}} står der at: "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed...". De kristnes brugte derfor fligtigt [[Bibelen]], men da den kristne kirke hurtigt voksede ud over [[Romerriget]], blev hovedsproget for kirken græsk og den mest benyttede oversættelse af Den hebraiske Bibel var [[Septuaginta]].
Det Nye Testamentes forfattere omtaler ikke spørgsmålet om apokryfiske skrifter, men forudsætter sandsynligvis det jødiske omfang. Der gøres dog i Det Nye Testamente med mellemrum brug af apokryfisk litteratur, men uden at det nødvendig skal ses som en anerkendelse af disse som autoritative.
 
== Indhold og rækkefølge i Det Gamle Testamente ==
 
I modsætning til Det Nye Testamente så variere antallet af bøger i Det Gamle Testamente fra kirke til kirke. De skyldes hovedsageligt spørgsmålet angående Septuagintas skrifter som autoritative, og da hellere ikke listen af apokryfiske skrifter er endelig lukket, så er der variationer mellem kirkerne. Derudover er også nogle af de [[Gammeltestamentlige Pseudepigrafer]] kommet med i nogle af de østlige kirkers kanon:
 
=== Bøger fælles for alle kirkerne ===
De historiske bøger:
*[[Første Mosebog]] ([[Første Mosebog|Genesis]]) (1 Mos)
*[[Malakias' Bog]] (Mal)
 
=== Bøger uden for den protestantiske kanon ===
 
'''Den romske katolske kirke har sammen med den ortodokse følgende bøger'''
* [[2 Baruksbog]]
 
== Noter ==
{{Reflist}}
<references/>
 
== Litteratur ==
*Bartholdy, Henrik m.fl: ''Skrift og åbenbaring'', Credo Forlag, København 1997, side 151-159. ISBN 87-7242-179-7
*Hallbâck, Geert m.fl: ''Gads Bibel Leksikon A-K'', København 1998, artikel "Kanon". ISBN 87-12-02649-2
67.893

redigeringer