Georg Wilhelm Friedrich Hegel: Forskelle mellem versioner

Efter det erkendelsesteoretiske syndefald er der skabt et brud i den moderne bevidsthed. Efter at [[Immanuel Kant]] havde påvist (i sin ''[[Kritik af den rene fornuft]]''), at der er et indbyrdes spændingsforhold mellem ''[[tingen i sig selv]]'' og ''[[tingen for os]]'', da er der kommet en uoverensstemmelse mellem viden og væren for den subjektive bevidsthed, da den i en forstand er blevet adskilt fra den ydre verden og ikke kan bringe den indre og ydre verden i enhed. Dette anser Hegel at være kunstens opgave. Han mener da, at skønheden må være midlet der skaber denne samstemmighed mellem vores bevidsthed og den bagvedliggende væren, der er den fremmed. Men skønheden har mange former, f.eks. kan man antage naturen for skøn, men Hegel mente, at den eneste form for skønhed, som ville kunne danne bro over denne brist i den moderne bevidsthed, er kunstens skønhed. Dette er på grund af, at det naturskønne ikke længere kan vise skønheden i ubrudt form, eftersom Kants erkendelsesteoretiske omvæltning har medført, at naturen i den moderne bevidsthed har taget en kausal natur og derved er den adskilt fra frihedens idé. Kunsten, derimod, kan netop bringe det ydre sammen med det åndelige, eller rettere, reducere det ydre til det åndelige, da kunsten tager idealitetens parti.