Georg Wilhelm Friedrich Hegel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
|||
Linje 24:
Hegel har været skoledannende inden for den såkaldte [[Kontinental filosofi|kontinentale filosofi]]. Hans livsværk bestod i udviklingen af et stort filosofisk system beskrevet af ham selv som en [[absolut]] [[idealisme]]. Det var desuden ham, der satte [[dialektik]]ken i system og foreslog den som en drivende kraft i både den [[logik|logiske]] og [[historie|historiske]] udvikling: "Hele filosofien svarer til en cirkel af cirkler". Hegel kaldes ofte for højdepunktet i den såkaldte [[tysk idealisme (filosofi)|tyske idealisme]], der talte så prominente navne som blandt andre: [[Immanuel Kant|Kant]], [[Fichte]], [[Schleiermacher]] og Hegels ven [[Schelling]].
== Biografi ==
[[Billede:Grave-of-Hegel.jpg|thumb|Hegels grav]]▼
Hegel studerede teologi og filosofi i [[Tübingen]] mellem [[1788]] og [[1793]]. Der blev han venner med den romantiske digter [[Friedrich Hölderlin]] (*[[1770]]-†[[1843]]), og filosoffen Friedrich [[W. J. von Schelling]] (*[[1775]]-†[[1854]]).▼
Efter sin eksamen arbejdede Hegel som privatlærer for familier i Bern og Frankfurt, hvor han mødte Hölderlin igen. Indtil ca. [[1800]] var Hegel beskæftiget med at udvikle sine tanker om religiøse og sociale emner. Det ser ud til, at han så sig selv i rollen som en slags reformator med forbilleder hos den tyske oplysningstids store personligheder, f.eks. [[Lessing]] og [[Schiller]]. Men ved århundredeskiftet vendte hans interesse sig i stedet mod [[Immanuel Kant]] (*[[1724]]- †[[1804]]). I [[1801]] fik han arbejde på universitetet i Jena, hvor han mødte Schelling igen. I løbet af 1790?erne var Jena blevet et centrum for [[kantianisme]], og Schelling var allerede blevet én af lederne for den romantiske bevægelse, da Hegel kom dertil. Han havde lært af [[J. G. Fichte]] (*[[1762]]-†[[1814]]), som var en af de toneangivende Kant-forskere. Sidst på året 1801, udgav Hegel sit første filosofiske værk, ''Differenz des Fichteschen und Schellingschen Systems der Philosophie,'' og indtil [[1803]] arbejdede han tæt sammen med Schelling om udgivelsen af et tidsskrift for kritisk filosofi.▼
Sidst i [[1806]] havde Hegel afsluttet sit første hovedværk, ''Phänomenologie des Geistes'' (udgivet i [[1807]]), som afviger en del fra hans tidligere, mere Schellingske påvirkning. Schelling opfattede en kritik i forordet til Fænomenologien som rettet mod sit arbejde, og deres venskab sluttede brat. Da Napoleons tropper besatte Jena, blev universitetet lukket netop som Hegel gjorde manuskriptet færdigt, og han forlod byen. I sin arbejdsløshed kastede han sig over jobbet som avisredaktør i Bamberg, men fra 1808 til 1815 var han rektor og filosofilærer på et gymnasium i Nürnberg. I samme periode blev han gift og fik børn, mens han skrev på det næste hovedværk, ''Wissenschaft der Logik''. ▼
I [[1816]] fik han igen arbejde som professor, denne gang ved universitetet i Heidelberg, men allerede i 1818 blev han tilbudt professoratet i Berlin, hvor han arbejdede til sin død. Det var datidens mest eftertragtede stilling for en filosof, Hegel blev efterhånden meget berømt og han fungerede som universitets [[rektor]] i flere perioder.▼
== Filosofi ==
Line 58 ⟶ 69:
Hegels skrifter blev udgangspunkt for talrige retninger inden for filosofien, bl.a. [[hegelianisme]]n og [[marxisme]]n. Hegels tænkning rummer dog ifølge mange af marxismens kritikere - årsagen til de grundskavanker, som det Marxiske system indeholder.
▲[[Billede:Grave-of-Hegel.jpg|thumb|Hegels grav]]
▲Hegel studerede teologi og filosofi i [[Tübingen]] mellem [[1788]] og [[1793]]. Der blev han venner med den romantiske digter [[Friedrich Hölderlin]] (*[[1770]]-†[[1843]]), og filosoffen Friedrich [[W. J. von Schelling]] (*[[1775]]-†[[1854]]).
▲Efter sin eksamen arbejdede Hegel som privatlærer for familier i Bern og Frankfurt, hvor han mødte Hölderlin igen. Indtil ca. [[1800]] var Hegel beskæftiget med at udvikle sine tanker om religiøse og sociale emner. Det ser ud til, at han så sig selv i rollen som en slags reformator med forbilleder hos den tyske oplysningstids store personligheder, f.eks. [[Lessing]] og [[Schiller]]. Men ved århundredeskiftet vendte hans interesse sig i stedet mod [[Immanuel Kant]] (*[[1724]]- †[[1804]]). I [[1801]] fik han arbejde på universitetet i Jena, hvor han mødte Schelling igen. I løbet af 1790?erne var Jena blevet et centrum for [[kantianisme]], og Schelling var allerede blevet én af lederne for den romantiske bevægelse, da Hegel kom dertil. Han havde lært af [[J. G. Fichte]] (*[[1762]]-†[[1814]]), som var en af de toneangivende Kant-forskere. Sidst på året 1801, udgav Hegel sit første filosofiske værk, ''Differenz des Fichteschen und Schellingschen Systems der Philosophie,'' og indtil [[1803]] arbejdede han tæt sammen med Schelling om udgivelsen af et tidsskrift for kritisk filosofi.
▲Sidst i [[1806]] havde Hegel afsluttet sit første hovedværk, ''Phänomenologie des Geistes'' (udgivet i [[1807]]), som afviger en del fra hans tidligere, mere Schellingske påvirkning. Schelling opfattede en kritik i forordet til Fænomenologien som rettet mod sit arbejde, og deres venskab sluttede brat. Da Napoleons tropper besatte Jena, blev universitetet lukket netop som Hegel gjorde manuskriptet færdigt, og han forlod byen. I sin arbejdsløshed kastede han sig over jobbet som avisredaktør i Bamberg, men fra 1808 til 1815 var han rektor og filosofilærer på et gymnasium i Nürnberg. I samme periode blev han gift og fik børn, mens han skrev på det næste hovedværk, ''Wissenschaft der Logik''.
▲I [[1816]] fik han igen arbejde som professor, denne gang ved universitetet i Heidelberg, men allerede i 1818 blev han tilbudt professoratet i Berlin, hvor han arbejdede til sin død. Det var datidens mest eftertragtede stilling for en filosof, Hegel blev efterhånden meget berømt og han fungerede som universitets [[rektor]] i flere perioder.
== Værker ==
| |||