Wikipedia

Kostfibre: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Sprogret
Opstramning
Linje 1:
'''Kostfibre''' er dendelvis delufordøjelige af[[kulhydrat]]er fødensfra [[plantematerialeplante]]r, dersom i modsætning til [[stivelse]] og [[sukker]] ikke nedbrydes af tarmenstyndtarmens [[enzym]]er, og. fibreneKostfibrene kommer derfor ned i [[tyktarm]]en i ufordøjet tilstand. De nedsætter tiden fra fødeindtagelse til [[afføring]], øger udskillelsen af [[kolesterol]], nedsætter generelt optagelsen fra tarmen, og endelig påvirker de mængden og arten af bakterier i tyktarmen.
 
Kostfibre er delvis ufordøjelige [[kulhydrat]]er fra planter, som ikke nedbrydes i tyndtarmen som stivelse og sukker. Derfor fylder de godt op og giver mæthed, uden at tilføre kroppen ret megen energi.
 
I tyktarmen fordøjes kostfibrene delvis af bakterier, og nogle af nedbrydningsprodukterne, de såkaldte kortkædede [[fedtsyre]]r, kan optages fra tyktarmen. Dermed tilføres kroppen alligevel lidt energi, men kostfibre er gunstige for en [[slankekur]], fordi de mætter og kun tilfører kroppen ganske begrænsede mængder energi. Kostfiber findes især i de grove [[grøntsag]]er, [[frugt]] samt [[korn]]produkter.
Line 9 ⟶ 7:
Kostfibre binder vand til sig og får tarmene til at arbejde hurtigere og bedre. Derfor skal man også huske at drikke rigeligt, når man spiser fiberrigt.
 
DeKostfibre feder ikke, fordi de ikke omdannes til særlig meget energi (kalorier), og alligevel skaber en god mæthedsfølelse, der holder i lang tid.
 
Kostfibre kan føre til ringere optagelse af maden - og dermed ringere næringsoptagelse og det kan give sig udslag i et vægttab, fordi kroppen simpelthen spares for nogle kalorier.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kostfibre"