Bruger:Anders Bager/sandkasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 124:
Ifølge Beresford Ellis blev dette syn på opstanden mindre logisk holdbart da en hidtil ubemærket øjenvidneskildring kom frem til overfladen i 1991. Ifølge Beresford Ellis var den canadiske journalist Arthur MacKenzie en af sin tids bedst kendte og anerkendte. Han var en af to canadiske journalister der ankom til Dublin da englænderne sendte forstærkninger for at nedkæmpe opstanden. McKenzie<ref>Among his many books was his account of the Russo-Japanese War of 1904—5 and another on Japan’s occupation of Korea. In 1931 McKenzie became one of the earliest official biographers of Lord Beaverbrook. In 1916 he was a war correspondent for Canadian newspapers and War Illustrated, a British propaganda publication.</ref> havde ingen respekt for hverken irske oprørere eller tyske sympatisører sådan som han opfattede dem, ej var han nogen anti-imperialist<ref>''The Impact of the 1916 Rising: Among the Nations'', Edited by Ruán O’Donnell, Irish Academic Press Dublin 2008, ISBN 978 0 7165 2965, pg. 196-97</ref>.
McKenzie udgav i London sammen med C. Arthur Pearson ''The Irish Rebellion: What Happened and Why'', hvor han noterede "Jeg har været igennem mange beretninger om den offentlige holdning i Dublin i disse dage. De er alle samstemmende i at befolkningens utvetydige sympati lå hos de britiske tropper. Der skal ikke herske tvivl om at disse beretninger stammer fra den rigere del af byen, imidlertid stemmer det ikke overens med den stemning jeg oplevede i de fattigere dele af byen. Det tydede tværtimod på en overvejende sympati med rebellerne, specielt efter at de var besejret." Beresford Ellis citerer da en passage hvor McKenzie noterer folkemængdens begejstring da en engelsk garnison ankom og at han kommenterer til sin kammerat at de hylder soldaterne. Da han opdagede at soldaterne eskorterede irske fanger indså han at det var oprørerne der blev hyldet. Oprørerne kom gående i militær formation, hvor de højt og triumferende sang deres oprørssange. McKenzie interviewede en gruppe kvinder og mænd på et gadehjørne, "selvfølgelig, hylder vi dem" sagde en kvinde, "Hvorfor skulle vi ikke, er de ikke vores eget kød og blod". Idet at McKenzie var klædt i gulbrunt på sin færd rundt i Dublin, blev han forbandet åbent af mange da de tog ham for at være en britisk soldat og "alle lignende mig blev også forbandet". Den britiske officer J.W.Rowath havde en lignende oplevelse da han konstaterede at "horder af mænd og kvinder takkede os med knytnæver og forbandelser"<ref>T''he Impact of the 1916 Rising: Among the Nations'', Edited by Ruán O’Donnell, Irish Academic Press Dublin 2008, ISBN 978 0 7165 2965, pg. 196-97</ref>.
== Opstandens konsekvenser ==
| |||