Sløjd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73 (diskussion | bidrag) {{Wikify}} - flere overskrifter var en fordel synes jeg - men jeg kunne ikke lige finde på nogen |
fomattering med deloverskrifter |
||
Linje 1:
[[Billede:Vaernedamsvej13.jpg|right|thumb|Dansk Sløjdlærerskoles bygning gennem mere end 100 år, Værnedamsvej 13A, København. 2007.]]
[[Image:Niels_Christian_Rom_1872.jpg|right|thumb|N. C. Rom i 1872.]]
[[Image:Soren_Meldgaard.jpg|right|thumb|Søren Larsen Meldgaard.]]
[[Image:Aksel_Mikkelsen.jpg|right|thumb|Aksel Mikkelsen.]]
'''Sløjd''' er et fag i den danske [[folkeskole]] og har været det i mere end hundrede år
== Skolesløjd ==
Sløjd er en [[Pædagogik|pædagogisk]] tilrettelagt [[undervisning]], der skal udvikle barnets alsidige evner gennem målrettet værkstedsarbejde. Sløjd adskiller sig derved sig fra [[husflid]], hvor fremstillingen af produktet står i centrum.
=== Ordet sløjd ===
Vi har fået ordet gennem svensk, men på dansk omfatter sløjd ikke textilslöjd ([[håndarbejde]], som er et selvstændigt skolefag) og hemslöjd (husflid og delvis kunsthåndværk) som på svensk. Til gengæld blev ordet [[håndarbejde|håndgerning]] i 1800-tallet også brugt om sløjd m.v. Et nyt fag på seminarierne fra 2007 er [[materiel design]], som omfatter dele fra både sløjd og håndarbejde.
'''Ordet sløjd''' er fra svensk ''slöjd''; på norsk hedder det ''sløyd''. Det er afledt af ordet ''slöghð'' (kunstfærdighed, dygtighed), der menes at have en fællesgermansk rod ''sloɣia'', dygtig til at slå eller smede (med en hammer) af ''slaχan'' (slå). Det engelske ord ''craft'' betegner det behændige, dvs. grundbetydningen af sløjd. Ved omtale af skandinaviske forhold eller skolefag kan anvendes fremmedordet ''sloyd'', og ellers ''woodwork(ing)''.
=== I sløjd bruges mange forskellige materialer ===
De mest udbredte områder inden for sløjd er træsløjd og metalsløjd, men faktisk er det kun [[materiale]]rs giftighed eller farlighed, der sætter en begrænsning. Også eksempelvis
[[horn (materiale)|horn]], [[tak]], [[ben (materiale)|ben]], [[kunststof]], [[læder]], [[pile-slægten|pil]], ståltråd, hestehår, [[paraffin]], [[tin]], [[sten]] osv. inddrages i sløjdundervisningen. I tidligere tiders [[småsløjd]] var papir et fremtrædende materiale.
=== Formålet med sløjd ===
»Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra idé over planlægning til udførelse.« (Kilde: Undervisningsministeriet).
=== Eksempler på sløjdemner ===
Eksempler på emner, man kan tage op, kunne være: [[pil]]efletning, [[læder]]syning, [[grøn sløjd]], [[ståltrådssløjd]] = luffarslöjd, [[kniv]]bygning, [[børste]]nbinding, [[spånsløjd]], [[lys (levende)|lysestøbning]], [[tin]]støbning, [[intarsia]], [[smykke]]sløjd, fuglehuse, spil, [[smedning]], [[trædrejning]], [[samesløjd]].
I sløjd arbejder man også med [[design]], [[Kulturteknik (sløjd)|kulturteknikker]], [[etnografika]] og [[sløjdteori]] (herunder: [[værktøjslære]] og [[materialelære]]).
=== Sløjd kom rigtig i gang i 1880'erne ===
Der har været sporadiske tiltag til manuelt arbejde i skoler for flere hundrede år siden, og det var med i skoleloven af 1814, da den almindelige undervisningspligt blev indført; men der kom ikke noget ud af tankerne før end i 1880'erne. I anden halvdel af 1800-tallet opstod [[husflid|husflidsbevægelsen]] (blandt hovedpersonerne var lærer [[Niels Christian Rom|N.C. Rom]] (1839-1919) og ritmester [[A. Clauson-Kaas]] (1826-1906)), og i samme periode opstod tanken om sløjd som en pædagogisk funderet værkstedsundervisning.
Det første betydningsfulde tiltag til sløjdundervisning i Danmark er fra ca. 1883, men [[1886]] er et skelsættende år, hvor to sløjdlærerskoler så dagens lys i Danmark, nemlig [[Askov Sløjdlærerskole]] (nu videreført som [[Sløjdhøjskolen]] i Esbjerg) grundlagt af [[Søren Lassen Meldgaard|Søren Larsen Meldgaard]] (1850-1894), og [[Dansk Sløjdlærerskole]] grundlagt af [[Aksel Mikkelsen]] (1849-1929) i København.
=== Betydelig sløjdinspiration udgik fra Nääs i Sverige ===
Både Melgaard og Mikkelsen deltog i 1880'erne i sløjdlærerkurser på Nääs i Sverige hos sløjdforegangsmanden [[Otto Salomon]] (1849-1907), men den første skolemand, der indførte sløjd, var Uno Cygnaeus (1810-1888) i Finland.
=== Dansk Skolesløjd vs. Askov Sløjd ===
I mange år repræsenterede de to skoler ([[Askov Skolesløjd|Askov Sløjd]] og [[Dansk Skolesløjd]]) forskellige sløjdretninger, der lå i strid med hinanden. Askov-sløjdens [[Sløjdforeningen af 1902]] blev forenet med Dansk Skolesløjds [[Dansk Sløjdlærerforening]] ved foreningssammenlægning i 1978 til [[Danmarks Sløjdlærerforening]], og i dag er der ingen reminiscenser af interne stridigheder.
Dansk Skolesløjd var (indtil sammenlægningen og forsoningen i 1978) langt det mest udbredte af de to sløjdsystemer, men til gengæld ser de senere års sløjdudvikling ud til at stå mere i gæld til Askov-lignende tanker.
=== Børneværktøj til sløjd ===
Aksel Mikkelsen fra Dansk Skolesløjd var ophavsmand til, at der blev fremstillet værktøj i børnestørrelse, og dette blev solgt fra Dansk Sløjdlærerskoles Værktøjshandel, indtil denne blev nedlagt i begyndelsen af 1990'erne. Der var især tale om børnestørrelser af [[Høvl#Skolehøvle|høvle]] og [[Armsav|rammesave]], men også om den særlige [[Høvlebænk#Kolonneb.C3.A6nk|kolonnehøvlebænk]] til skolernes sløjdsale.
=== Modeludvalget i København ===
I mange år indtog [[Modeludvalget]]s tegninger en central rolle i sløjdundervisningen efter systemet [[Dansk Skolesløjd]]. De udkom i perioden 1940-1997. Men den såkaldte »modelsløjd« kom i miskredit i slutningen af 1900-tallet. Både Dansk Skolesløjd og [[Askov Skolesløjd]] havde haft deres modelserier. Modellerne kan stadigvæk være til inspiration, men tidligere var de autoritative og satte normer m.h.t. målfasthed, og nu er de udgangspunkt for videre design, udvikling og individuel udførsel.
Line 51 ⟶ 62:
[[Billede:Sloejdsal_1931.jpg|right|thumb|400px|Sløjdsalen på Marie Mørks Skole i Hillerød i 1931. Høvlebænkene er de af Aksel Mikkelsen indførte kolonnehøvlebænke.]]
Privatskoler behøver iflg. friskoleloven ikke at undervise i alle fag, og blandt de udeladte fag er oftest sløjd, håndarbejde og hjemkundskab.
Line 67 ⟶ 77:
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Uno_Cygnaeus Uno Cygnaeus, Finland] engelsksproget biografi
[[Kategori:Materiel kultur]]
| |||