Konghelle: Forskelle mellem versioner

'''Konghelle''' ([[Svensk sprog|svensk]] ''Kungahälla'') var i [[middelalderen]] en by i det daværende [[Norge|norske]] [[landskaplandskab]] [[Bohuslän|Båhuslen]], afstået til [[Sverige]] i [[1658]]. Som grænseby mod Sverige og Danmark var den strategisk vigtig, og i 1100-tallet var den tidvis kongelig residensby og landets faktiske hovedstad.

Middelalderbyen lå ved [[Nordre älv|Nordre elv]] ca. tre km vest for den nuværende by [[Kungälv]]. Stedet har antagelig været beboet tidligt og kan have været hjemsted for en [[kongsgård]] i 900-tallet, men de ældste arkæologiske fund er dateret til 1100-tallet. Borgen [[Ragnhildsholmen]] og [[Kastelle kloster]] blev senere anlagt nær byen. Det tidligere byområde ligger nu jorden til på [[Kastellegården]],s jord. somGården har navn efter klosteret.

Byen er første gang omtalt skriftligskriftligt i [[1135]] i en tekst af en [[Normandiet|normannisk]] forfatter.

På grund af byens strategiske beliggenhed ved Norges sydgrænse blev Konghelle tidligtidligt et kongeligt magtcentrum. [[Snorre Sturlasson]] fortæller, at kong [[Sigurd Jorsalfar]] bosatte sig der, befæstede byen med eten [[kastel]]fæstning med voldgrav og opførte en kirke. Det er usikkert hvor kastelletborgen lå, men det antages, at det kan hahave været på den nuværende ''Klosterkullen'' ved Kastellegården. Konghelle var ikke bare kongeneskongernes by, men også en vigtig [[købstad]].

I år [[1135]] blev Konghelle angrebet og hærget af [[venden|vendiske]] styrker. De brændte kastelletborgen og kirken og plyndrede byen, og ifølge Snorre skal de have røvet et relikvieskrin med en flissplint af Kristi kors, givet til kirken af kong Sigurd Jorsalfarer. Omkring et århundreårhundrede senere skrev Snorre, at byen aldrig kom sig helt efter angrebet. Istedet blev [[Bergen]] den dominerende by i Norge, hvilket sandsynligvis ville være sket alligevel på grund den vigtige handel med [[Nord-NorgeNordnorge]]. Omtrent samtidig blev Konghelle nævnt i [[England|engelske]] kilder som en norsk by.

Fra midten af [[1200-tallet]] blev Konghelle endnu vigtigere som rigets sydlige udpost under kong [[Håkon 4. Håkonsson]]. Han opførte en borg med ringmur på [[Ragnhildsholmen]] for at forsvare byen. Borgen blev en effektiv spærring i det nordre elveløpetelveløb, som på den tid bare kaldtes ''Elven''. Under kong HåkonsHåkon 4. blev også et [[Franciskanerordenen|franciskanerkloster]] bygget, samtidig sommed at det ældre [[Augustinerordenen|augustinerkloster]]et [[Kastelle kloster]] fra [[1100-tallet]] blev ombygget.

Mod slutningen af århundredet indledte kong [[Håkon 5. Magnusson]] en mere aktiv udenrigspolitik rettet mod syd og øst, og i nærheden af Konghelle anlagde han den stærke [[Bohus fæstning|Båhus fæstning]]. TidligTidligt på 1300-tallet var Konghelle en kort tid et centrum i hertugdømmet til den svenske [[Erik Magnusson af Södermanland]],s hertugdømme. Han var kong Håkon 5.s svigersøn.

[[Image:Model baahus fortress sweden.jpg|thumb|300 px|Model af BåhusBohus festningfæstning med byen Konghelle efter flyttingenflytningen i 1612]]

Efter at BåhusBohus fæstning blevar blevet bygget senere påi 1300-tallet, mistede Konghelle meget af sin tidligere betydning. Byen brændte ned i [[1612]] og blev senere flyttet til ''Bagaholmen'' eller ''Fæstningsholmen'' ved BåhusBohus fæstning. Navnet blev efterhånden udtalt «Kongell», og efter flytningen blev også skrivemåden «Kongelf» mere almindelig. Da byen blev svensk i 1658, blev navnet [[Kungälv]] indarbejdet.

Konghelle var i middelalderen et vigtigt mødested for forhandlinger mellem nordiske konger. Snorre skriver, at [[Olav Tryggvasson]] i år [[998]] her mødte den svenske dronning [[Sigrid Storråde]] for at drøfte ægteskab. Hun afslog imidlertid Olavs krav om at lade sig kristne, og de skiltes derfor i uvenskab.

Omkring [[1020]] mødtes [[Olav den helligeHellige]] af Norge og [[Olof Skötkonung]] af Sverige i Konghelle for at forhandle om en fredsaftale. Her sluttede han i [[1025]] forbund med den svenske kong [[Anund Jakob]], før de næste år angreb danekongen i [[Skåne]]. Ifølge Snorre fandt også ''trekongemødetTrekongermødet'' i [[1101]] sted i Konghelle. Der mødtes [[Magnus Barfod]] af Norge, [[Inge Stenkilsson den ældreÆldre]] af Sverige og [[Erik Ejegod]] af [[Danmark]] for at slutte fred. Snorre fortæller, at kong Inges datter Margareta samtidig blev bortgiftet til kong Magnus for at bekræfte freden.

[[Arkæologi]]ske udgravninger af Ragnhildsholmen og Kastelle kloster blever gjortforetaget ifra slutningen af [[1800-tallet]] og frem til vore dage. Ruinerne er åbne for publikum.