Sorte skole: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Jan Friberg, fjerner ændringer fra Dawid (bidrag) |
Uddybende beskrivelse |
||
Linje 1:
Den '''sorte skole''' er i dag et populært udtryk for en undervisningsform, der hovedsagelig består af udenadslære, af endeløse læreremser, indøvet med en streng og autoritær [[lærer]] og under brug af ris og [[ferle]].
Den '''sorte skole''' var [[middelalder]]ens højere [[skole]], som svarer til 5. til 8. klassetrin i den nuværende [[folkeskolen]]. I denne skole var der stort fokus på at lære [[latin]], som var det daværende lærde og internationale sprog. På denne tid blev det at kunne skrive og tale latin anset som værende ren magi af mange almindelige mennesker.▼
Oprindelsen til navnet er der flere teorier om. To teorier går på klædedragten, en teori på indholdet.
Den sorte skole nævnes for første gang på dansk i en historie på vers ''Persenober og Konstantianobis'', som blev trykt i [[1560]], men tidligt i middelalderen blev der oprettet skoler i forbindelse med bispesæderne, de såkaldte katedralskoler.▼
* Eleverne i den middelalderlige skole gik i sorte uniformer.
* I [[1600-tallet]] bar [[degn]]e sorte dragter, ligesom præsterne som havde overopsynet med, at børnene kunne lektien.
* [[Salmonsens Konversationsleksikon]] <ref>http://runeberg.org/display.pl?mode=facsimile&work=salmonsen/2/21&page=0993 Den sorte Skole</ref> angiver at den ''sorte skole'' er en skole, hvor trolddomskunst læres; efter nordisk [[folketro]] henlagdes den til Wittenberg, men den knyttes også til universiteterne i Paris, Salamanca og andre steder. Senere, med angrebene paa den »lærde« undervisning (navnlig [[Grundtvig]]s), blev den sorte skole betegnelsen for de lærde skoler.
▲
▲Den sorte skole nævnes for første gang på dansk i en historie på vers ''Persenober og Konstantianobis'', som blev trykt i [[1560]] (altså efter [[reformationen]]), men tidligt i middelalderen blev der oprettet skoler i forbindelse med
I det [[16. århundrede]] var der generelt "en stigende hårdhed mod børnene"<ref>Troels-Lund, Frederik (1968-69): ''Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede. 6 bog. Bryllup, ægteskab og sædelighed.'' 6. udg; 1 udg. 1878-1901. København: Gyldendal, 558 ff.</ref>. Det skyldtes dels at det [[pensum]], den opvoksende slægt skulle lære, var blevet mangefold forøget, dels at det på landet var vanskeligt at finde egnede degne eller læremestre og man måtte ansætte, hvad der var af muligheder. Der findes i historiske kilder adskillige klager over degne, som næppe kunne læsningens kunst bare nogenlunde flydende og som ofte var helt uden [[pædagogik|pædagogiske]] evner i forhold til de børn, de var sat til at undervise. Resultatet blev ´den sorte skole´, hvor ''lærdommen'' blev terpet ind i børnene som endeløs udenadslæren og at ferle og ris i forbindelse hermed blev pædagogikkens stedfortræder. Der blev næppe lagt større vægt på, om børnene nu også havde forstået noget af stoffet.
Det ligger ligefor at antage, at disse forhold er tilgrundlæggende for den nutidige opfattelse af begrebet.
==Noter==
{{reflist}}
[[Kategori:Uddannelse]]
| |||