Versionen fra 4. jan. 2009, 10:04 redigér 90.185.95.125 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. jan. 2009, 11:46 redigér fjern redigering Pred (diskussion \| bidrag) 11.247 edits m Gendannelse til seneste version ved MGA73bot, fjerner ændringer fra 90.185.95.125 (bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Viskositet''' er en [[væske]]s, [[gas]] eller [[plasma]]s ''træghed'' eller dens indre friktion. Viskositet er en afgørende faktor i mange produktionsprocesser, for ud fra den kan man skaffe oplysninger om råvarers, halvfabrikaters og slutprodukters koncentration, [[konsistens]] og "hældbarhed". Løbende kontrol af viskositet giver mulighed for at foretage justeringer, mens processen pågår, og det bidrager til at mindske frafald og fejl. ==Måling af viskositet== Når man måler viskositet, sker det efter en opdeling af stofferne i to kategorier: de såkaldte newtonske og de ikke-newtonske væsker. Forskellen mellem dem kan bedst illustreres ved at sammenligne to stoffer, som er almindeligt kendte. En newtonsk væske er f.eks. smøreolie, hvor der er ligefrem proportionalitet mellem produktets ~~sejghed~~''sejhed'' og den spænding, det kræver at foretage forskydninger i væsken (sml. Newtons [[forskydningslov]]). Det gælder for de fleste væsker, som er homogene på samme måde som smøreolie, at de også er newtonske. En ikke-newtonsk væske er f.eks. [[sødmælk]]. Alle er enige om, at den ikke er ensartet, og mens nogle forsøger at øge [[homogenitet]]en ved at ryste kartonen, mens ønsker andre at udnytte den, så de kan skumme [[fløde]]n. Det gælder for mange [[opslemning]]er og uhomogene væsker, at de tilhører denne gruppe.

Viskositet: Forskelle mellem versioner