Billedrør: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Wegge (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KhanBot, fjerner ændringer fra 83.95.210.235 (bidrag) |
|||
Linje 8:
Det bør bemærkes om illustrationerne i denne artikel, at de svarer til ''små'' billedrør (5-10 tommer) - større billedrør er langt fra så lange i forhold til skærmens størrelse som det er vist her!
== Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer ==
[[Billede:CRT_monochrome.png|320px|right|Det indvendige af et billedrør til sort-hvid-tv eller -monitor]]
Illustrationen til højre viser et billedrør til brug i et sort-hvid-fjernsyn eller monokrom monitor: Bagest (nederst til venstre) i den lufttomme glaskolbe (9) sidder en hul [[katode]] (8), som bærer en stor, negativ [[elektrisk spænding]]; inden i katoden sidder en glødetråd (5), som holder katoden varm. Spændingen og varmen får katoden til at udsende en »sky« af elektroner (2), som tiltrækkes af en [[anode]] i form af en elektrisk ledende belægning af [[grafit]] (6) på rørets inderside. Denne er gennem en ledning (14) og en lufttæt gennemføring (7) forbundet til en stor, positiv elektrisk spænding. Ved at variere spændingen på en særlig styreelektrode (12) kan man regulere hvor mange elektroner der »undslipper« katoden, og dermed hvor intens elektronstrålen skal være. Katode, glødetråd og styreelektrode omtales under ét som en ''elektronkanon''.
På sin vej mod skærmen passerer strålen en fokuseringsspole (3), som er monteret udvendigt på billedrøret i et spoleåg af [[jern]] (11): [[Magnetfelt]]et fra denne spole har samme indvirkning på elektronstrålen som en [[optisk linse]] har på [[lys]]; når spolen danner et magnetfelt af den rette styrke, fokuseres elektronerne til en snæver stråle. Denne fokusering er i øvrigt grunden til at skærmen på (især ældre) billedrør er konveks (»buer udad« mod beskueren): Strålen er hele tiden fokuseret i den samme brændvidde fra fokusspolen, så elektronerne skal helst tilbagelægge (omtrent) den samme strækning uanset om de sendes mod midten af skærmen eller ud til et af hjørnerne.
På den anden side af fokuseringsspolen sidder fire afbøjningsspoler (1), også monteret på rørets yderside: Disse skaber et varierende magnetfelt, som afbøjer elektronstrålen i hhv. det vandrette og det lodrette plan, så strålen kan bringes til at træffe et vilkårligt punkt på indersiden af skærmen (10). Skærmens inderside er forsynet med et tyndt lag af et stof (4), som fluorescerer (dvs. lyser op) når det rammes af elektronstrålen, så hvis strålen er tilpas fokuseret, skabes en lille, skarpt lysende plet på skærmen.
Særlige hjælpekredsløb i fjernsyn og monitorer sender varierende [[Elektrisk strøm|strømme]] gennem afbøjningsspolerne, og dirrigerer på den måde lyspletten hen over hele billedfeltet, linje for linje, adskillige gange i sekundet.
== Billedrør til farve-tv og -monitorer ==
| |||