Oluf Skotkonung: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m typo
lille udvidels fra sv+en:wiki
Linje 1:
[[Billede:Silvermynt slaget för Olof Skötkonung, Nordisk familjebok.png|thumb|300px|[[Sølv]][[mønt]] slået af Olof Skötkonung i [[Sigtuna]]]]
'''Olof Skötkonung''' ([[oldislandsk]]: ''Óláfr sænski'', [[oldsvensk]]: ''Olawær skotkonongær'') født omkring [[980]], sandsynligvis død i vinteren [[1021]]-[[1022]], var [[Sveriges regenter|konge af Sverige]] cirka [[995]]-1022. Han var søn af [[Erik Sejrsæl]] og [[Sigrid Storråde]]. Ifølge de islandske [[saga]]er havde Olof far regeret sammen med sin bror, [[Olof Björnson]]. Da han døde blev Olof Skötkonung udråbt som medkonge endnu før han var blevet født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone, og regerede som enekonge.
 
Olof er den første konge, som med sikkerhed regerede over både [[Mälardalen]] og [[Västergötland]]. Han var også den første sveakonge, der blev [[dåb|døbt]], og som forblev [[kristendommen|kristen]]. Desuden var han den første, der slog [[penge|mønt]] i [[Sverige]]. Netop møntslagningen tyder på at hans magtcentrum var [[Sigtuna]] i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge for sin egen søn [[Anund Jakob]] i [[Västergötland]].
'''Olof Skötkonung''', født omkring [[980]], sandsynligvis død i vinteren [[1021]]-[[1022]], var [[Svenske konger|konge af Sverige]] cirka [[995]]-1022. Han var søn af [[Erik Sejrsjæl]] og [[Sigrid Storråde]].
 
==KrigKrige med Danmark og Norge==
Olof er den første konge, som med sikkerhed regerede over både [[Mälardalen]] og [[Västergötland]]. Han var også den første sveakonge, der blev [[dåb|døbt]], og som forblev [[kristendommen|kristen]]. Desuden var han den første, der slog [[mønt]] i [[Sverige]]. Netop møntslagningen tyder på at hans magtcentrum var [[Sigtuna]] i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge for sin egen søn [[Anund Jakob]] Västergötland.
I begyndelsen af sin regeringstid lå Olof Skötkonung i krig mod den [[Danmark|danske]] konge [[Svend Tveskæg]], hvis rige Olofs far, Erik SejrsjælSejrsæl, havde regeret over Danmark i en kort periode, og som Olof derfor gjorde krav på. Krigen sluttede dog med, at Olof anerkendte Svend som retmæssig konge over Danmark. SvendsDet ægteskabblev modsagt, Olofsat Olof morforetrak [[Sigrid Storrådeidræt]] førte til yderligere tilnærmelser mellemfrem defor torigtig kongerkrig, og Olofat blevdet var derfor allieret med Svend iTveskæg dekunne følgendetage krigemagten modi Norge,Danmark.<ref>Adam deraf blevBremen afgjort(2,30)</ref> iSiden [[slagetskulle vedOlof Svold]]også omkringmindste ården 1000.ret Den norske kongetil [[Olav Tryggvasontribut]]s nederlag og død betød, at Norge blev delt mellem sejrherrerne.i [[BohuslänEstland]] og den sydlige del af [[TrøndelagenLetland]] blev tildelt Olof Skötkonung. Disse lande tabtesom han dogforgængere atter få år senere tilhavde nordmændeneopnået.
 
Svends ægteskab mod Olofs mor [[Sigrid Storråde]] førte til yderligere tilnærmelser mellem de to konger, og Olof blev derfor allieret med Svend i de følgende krige mod Norge, der blev afgjort i [[slaget ved Svold]] omkring år 1000. Den norske konge [[Olav Tryggvasson]]s nederlag og død betød, at Norge blev delt mellem sejrherrerne. [[Bohuslän]] og den sydlige del af [[Trøndelagen]] blev tildelt Olof Skötkonung. Disse lande tabte han dog atter få år senere til nordmændene.
==Krig med Danmark og Norge==
 
I begyndelsen af sin regeringstid lå Olof Skötkonung i krig mod den [[Danmark|danske]] konge [[Svend Tveskæg]], hvis rige Olofs far, Erik Sejrsjæl, havde regeret over Danmark i en kort periode, og som Olof derfor gjorde krav på. Krigen sluttede dog med, at Olof anerkendte Svend som retmæssig konge over Danmark. Svends ægteskab mod Olofs mor [[Sigrid Storråde]] førte til yderligere tilnærmelser mellem de to konger, og Olof blev derfor allieret med Svend i de følgende krige mod Norge, der blev afgjort i [[slaget ved Svold]] omkring år 1000. Den norske konge [[Olav Tryggvason]]s nederlag og død betød, at Norge blev delt mellem sejrherrerne. [[Bohuslän]] og den sydlige del af [[Trøndelagen]] blev tildelt Olof Skötkonung. Disse lande tabte han dog atter få år senere til nordmændene.
Da det norske rige blev genetableret af [[Olaf 2. af Norge]], udbrød der en ny krig mellem Sverige og Norge. Mange, både norske og svenske, mænd forsøgte at forlige parterne, men uden held. Ifølge [[Snorre Sturlason]] mødtes norske udsendinge med svenske stormænd til [[ting (folkeforsamling)|tinget]] i [[Uppsala]] i 1018 for at forhandle om fred, men kongen blev vred og truede bl.a. [[jarl]]en af Västergötland med [[landsforvisning]]. Det medførte så stor utilfredshed at Olof ikke ville lytte til de råd hans egen mænd gav ham, at han blev afsat som konge.
 
==Kristning==
Line 17 ⟶ 20:
Ifølge [[Adam af Bremen]] skal det i stedet have været [[Thurgot]], der grundlagde Skara stift [[1014]], og som døbte Olof Skötkonungs dronning og børn. En missionær ved navn Sigfrid skal være kommet til Sverige, men først [[1016]].<ref>Hagerman (1996), side 188</ref> Derimod nævner Adam intet om, hvem der døbte kongen selv. Hvilket har ledt til antagelser om, at det måtte være sket tidligere og være gjort af en engelsk missionær, der ikke repræsenterede Adams eget stift i [[Hamborg-Bremen|Hamborg]]. [[Saxo]] udpeger en engelsk missionær ved navn Bernhard. Han havde virket i Skåne, men var først ankommet til Danmark sammen med [[Knud den Store]] i [[1019]]. [[Snorre Sturlasson]] skrev i [[Heimskringla]] at den, som døbte Olof Skötkonung, var den engelske missionær Sigurd, der havde været i [[Olav Tryggvasson]]s hird, inden han trådte i svensk tjeneste efter slaget ved Svold. Hverken Saxo eller Snorre går i detaljer om, hvad der fandt sted, og det er måske grunden til, at den mere indholdsrige ''Sigfridslegende'' har vundet popularitet.
 
Det eneste, som kilderne tilsyneladende er helt entydige om, er, at det var en engelsk missionær, som døbte Olof Skötkonung. Navnene Sigurd/Sigfrid hos Snorre Sturlasson og ''Sigfridslegenden'' har desuden stor lighed. Det er kun i ''Sigfridslegenden'', at selve lokaliteten angives. Årstallet 1008 kommer derimod fra en helt anden kilde end de ovennævnte. [[Bruno af Querfurt]] berettede, at en kristen fyrste blev døbt dette år. At det var Olof Skötkonung er blot et gæt, men det kan ikke udelukkes, at det, Bruno omtalte, måske var en i dag ukendt [[vendisk]] fyrste. Allerede i slutningen af 10. århundrede var der præget mønter i hans navn med tydelige kristne motiver, så måske havde han derfor allerede antaget kristendommen på et langt tidligere tidspunkt. På mønterne benyttes den [[latin]]ske betegnelse for konge, ''OLAF REX'', ligesom ordet ''SIDEI'' er blevet tolket som en forkortelse af ''Si(gtuna) Dei'', dvs. Guds Sigtuna.<ref>Thunmark-Nylén, Lena + (1981). ''Vikingatidens ABC'', Statens historiska museum, 1981. ISBN 91-7192-490-6, p.232.</ref><ref>Maiander, Harry + (1947). ''Sveriges historia genom tiderna. Första delen.'' Stockholm, 1947. p.159.</ref>
 
===Skara stift===
Line 23 ⟶ 26:
 
==Mønt og bygrundlæggelse==
Olof Skötkonung er også den første, som slog [[penge|mønt]] i Sverige. Det skete omtrent samtidig med de første mønter i Norge. Ligesom de første danske mønter bar de kongebilleder og indskrifter. DetMønterne har stor lighed med samtidige engelske pennies, og det var sandsynligvis den samme mester, [[Godwine]], der udformede mønterne i de tre lande. Han stammede oprindeligt fra England. På Olofs første mønter omtales han som "Olof, konge i Sigtuna", men senere som "Olof sveernes konge". Samtidigt blev der grundlagt nye byer i alle de tre nordiske riger. Byer, som i reglen lå i udkanten af kongens magtområde, muligvis bl.a. med det formål at understøtte de kristne kongers ambitioner i ellers hedenske områder. Den by, som Olof (eller muligvis hans far Erik) grundlagde, var [[Sigtuna]], hvor også møntværkstedet lå – man har bl.a. fundet møntstempler dér. De stempler, der blev benyttet i dette værksted, bar dog ikke indskriften Olof, men derimod Knud, hvilket har ledt til spekulationer om, at Knud den Store en tid regerede over byen, men intet andet støtter denne påstand.<ref>Hagerman (1996), sid 119-121, 133-135</ref>
 
==Olof Skötkonungs afsættelse og sidste år==
Ifølge kirkehistorikeren Adam af Bremen skulle Olof Skötkonungs kristne tro have ført til utilfredshed blandt de stadigt hedenske sveer. De afsatte ham derfor og indsatte i stedet hans (ligeledes kristne) søn [[Anund Jakob]] som konge. De sidste år af sit liv fungerede han derfor efter eget valg kun som [[vasal]]konge i Västergötland. Snorre Sturlasson angiver et andet motiv til sveernes beslutning. Årsagen skulle i stedet have været utilfredshed med Olofs langvarige krig mod Norge, som også havde medført, at landene på den anden side af Østersøen havde frigjort sig fra svensk overhøjhed. Snorre skrev, at Olofs uvilje mod at lytte til gode råd var anledningen til, at Upplands lovmand Torgny sammen med sin vestgøtiske kollega Emund og Västergötlands jarl Ragnvald på sveernes [[ting (folkeforsamling)|ting]] fik afsat Olof og valgt sønnen i stedet.<ref>Henrikson (1963), sid.79-82</ref> Olof fik derpå Västergötland og lov til at beholde sin kongetitel som kompensation. Anund Jakob var dog hans overkonge. Det varede imidlertid ikke længe, før far og søn var blevet så forsonede, at Olof kunne regere som medkonge frem til sin død i vinteren 1021-22. Adam af Bremen skriver, sandsynligvis fejlagtigt, at Olof først døde i 1030’erne.
 
En senere [[legende]] fortæller, at han led [[martyr]]døden i Stockholm, fordi han havde nægtet at [[Ritualer i nordisk religion|ofre]] til [[Nordisk mytologi|hedenske guder]]. Siden blev han [[helgen]]kåret i den [[katolsk]]e kirke.
 
Den islandske [[skjald]] [[Óttarr svarti]] var i en periode i Olofs tjeneste, og han skrev bl.a. digtet ''[[Óláfsdrápa sœnska]]'', der beskrev kongens krigstog mod øst. Andre skjalde, som også havde tjent hos Olof var [[Gunnlaugr ormstunga]], [[Hrafn Önundarson]] og [[Gizurr svarti]].
En oplysning om, at Olof skulle ligge begravet i Husaby i Västergötland, stammer fra 1740’erne, mens 100-200 år ældre kilder oplyser, at det er i Skara eller [[Linköping]]. Den udpegede grav i Husaby er dertil ikke gammel nok til at kunne være hans.{{kilde mangler|uge 1 2009}}
 
==Navnet Skötkonung==
Det findes mange forskellige forklaringer på hvorfor Olof har fået tilnavnet ''Skötkonung'', oprindeligt ''skotkonongær''. En tolkning går ud på at det peger på kvindens [[skød]], fordi Olof angiveligt blev født ved [[kejsersnit]], eller fordi han blev valgt til konge inden han var født. Hvis navnet oprindeligt var ''skotkonung'' kan det i stedet betyde, at han havde tilbragt en periode i [[Skotland]]. Disse tolkninger er dog højst usikre. Andre forklaringer er dog endnu mere kontroversielle; fx at det var en dialektal udtale ''Götkonung'', eller ''Skattkonung'' i betydningen lydkonge (i så fald under den danske konges overhøjhed). Ingen af disse forklaringer kan bevises eller støttes af kildematerialet, og de udelukkende baseret på tolkning af selve ordet ''skotkonongær''.
 
Tolkningen ''Skatkonge'' i betydningen møntkonge kan derimod have en vis sandsynlighed, Olof Skötkonung var den første konge som slog mønt i Sverige. En anden tolkning af ''Skattkonung'', som dog ikke kan bevises, er at Olof kan have været den første, der indførte gebyr for [[leding]], når den udeblev, hvilket senere udvikledes til skat i den moderne betydning.
 
Endelig findes der tolkninger, der tager udgangspunkt i at navnet ''skotkonongær'' ikke optræder i nogen kilder for i slutningen af 13. århundrede. I første omgang bruges det i forbindelse med omtale af hans [[donation]]er til Skara stift. ''Skotkonongær'' han derfor have haft betydningen ''gavekonge'', og være blevet tildelt Olof med det formål at underbygge stiftets krav på jorder. Det eneste tilnavn der kendes før da, stammer fra Snorres ''Heimskringla'', hvor han for at man kunne skelne ham fra de norske konger Olav Tryggvasson og [[Olav Haraldsson]] kaldte ham ''Olav den svenske''.
 
==Ægteskab==
*På et togt til [[EstridVendland]] havde han taget Edla, en datter af obotriterna|Estriden vendisk høvding, til fange og gjorde hende til sin [[frille]]. Senere giftede han sig med Estrid, der var en slaviskkristen ([[Obotriter|obotrit]]isk) fyrstedatter.
 
===Børn===
Line 38 ⟶ 52:
**[[Ingegerd Olofsdatter af Sverige]] (gift med [[Jaroslav I af Kiev]])
 
*Med elskerinden Edla:
**[[Astrid Olofsdatter af Sverige]] (gift mod faderens vilje med [[Olav den hellige]] af Norge)
**[[Emund den gamle]].