Vesterbro Komponistforening: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+kat
Hilc (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 3:
Siden foråret 1999 har foreningen således bl.a. afholdt et større årligt projekt med 2-3 koncerter med [[uropførelse]]r af nyskrevet primært kormusik af medlemmerne, hvortil der har været samlet et ensemble af 25-30 unge sangere, hentet fra det semiprofessionelle københavnske kormiljø. Som musikalsk leder af projekterne har foreningen ansat skiftende yngre dirigenter med særlig erfaring med kormusik. Disse projekter er udformet som [[workshop]]s, hvor foreningens medlemmer deltager i indstuderingsarbejdet og om muligt optræder i koret. Formålet hermed er at styrke den gensidige inspiration, der opstår i mødet mellem musikere og komponister. Alle projekter afsluttes med en serie af offentlige koncerter, hvor et udførelsesniveau på højde med de bedste semiprofessionelle ensembler tilstræbes.
 
Således bliver alle fire led i musikkens produktion: komposition, indstudering, udførelse og publikumsmodtagelse medtaget ved hvert projekt, hvor komponisterne deltager i alle faser. Dette er begrundet i en kongstanke hos Vesterbro Komponistforening, ifølge hvilken alle disse led bliver anset for uundværlige for levendegørelse af den kulturelle placering af den nyskrevne musik og for komponistens møde med sin egen musik som en helhed. Ved hvert projekt produceres desuden en dokumentations-cd på baggrund af koncertforløbet. Alt nodemateriale til kormusikken trykkes professionelt i 30 eksemplarer, som kan udlånes til senere brug.
 
I foråret 2002 støttedes Vesterbro Komponistforening af [[Statens Musikråd]] med 20.000 kr. til gennemførelse af sine aktiviteter. Siden 2007 har Komvest-projekterne generelt opnået offentlig anerkendelse og nyder godt af både offentlig og privat fondsstøtte. Se en samlet kronologisk oversigt over projekterne her: http://www.christianhildebrandt.dk/komvest.htm
 
Vesterbro Komponistforening er siden dannelsen hvert år blevet udvidet og tæller siden sommeren 2007 11 medlemmer. Komponisterne har delvis baggrund i [[konservatorium|konservatorieuddannelser]] og delvis i musikvidenskabelige studier ved universitet. Det stadigt voksende antal medlemmer har affødt et behov for at udvide foreningens virkefelt i retning af [[instrumental]]koncerter.