Gnosticisme: Forskelle mellem versioner

'''Gnosticisme''' er en fællesbetegnelse for en række forskellige religiøse filosofier, mysteriereligioner og [[sekt]]er, der havde en betydelig udbredelse i [[hellenismen|hellenistisk]]-[[romerriget|romersk]] tid, først i [[Middelhavet|Middelhavsområdet]], hvorfra de siden bredte sig ind i Centralasien.

Betegnelsen kommer af '''gnosis''' ([[Græsk (sprog)|gr.]] γνώσιςγνώσις ''gnṓsis''), det [[Græsk (sprog)|græske]] ord for "erkendelse", der i denne sammenhæng referer til gnosticismens fokus på erhvervelsen af en mystisk erkendelse eller indsigt som det centrale mål i tilværelsen. Gnosticismen indebærer også typisk en [[dualisme|dualistisk filosofi]] og forestillinger om en [[mytologi|mytologisk]]sk kamp mellem lys og mørke, sjæl og legeme, idet legemet sættes i forbindelse med den ringeagtede materielle verden, der oftest anses for underlagt en malevolent guddom –– en såkaldt [[demiurg]] –– medens sjælen tænkes at have sit ophav i en højere åndelig verden, hvor [[Gud]] regerer sammen med de såkaldte [[æon]]er –– oplyste guddommelige væsener.

Gnosticismen har sit ophav i førkristen tid, men fandt stor udbredelse i de første århundreder efter vor tidsregning, og mange har påpeget betydelige ligheder mellem gnosticismen og den allertidligste [[kristendom]]; særligt de johannæiske skrifter udviser mange såkaldt ''gnosticerende træk'' i ordvalg og tematik. Dertil kommer, at vi senest i det [[2. århundrede]] e.Kr. har positive vidnesbyrd om gnostiske kristendomsformer, der stod i opposition til de strømninger, der med tiden skulle blive til den traditionelle kristendom. Man kan argumentere for, at f.eks. [[Thomasevangeliet]] og [[Markion]] er tidlige udtryk for en sådan kristen-gnostisk strømning, og i det såkaldte [[Nag Hammadi-bibliotek]] fra ca. år [[400]] finder vi et tydeligt udtryk for en gnostisk kristendom —— eller kristen gnosticisme, om man vil. Dette upåagtet gives der endnu i det [[2. århundrede]]s gnosticisme adskillige præ-[[kristen|kristne]] træk.