Forskel mellem versioner af "Antinomi"

18 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m
Stubfix; kosmetiske ændringer
m (robot Tilføjer: ko:이율배반)
m (Stubfix; kosmetiske ændringer)
De var af stor vigtighed for filosoffen [[Immanuel Kant]]. Han beskrev 4 antinomier i hans ''[[Kritik af den rene fornuft]]''.
 
== Antinominerne ==
=== Antinomi om tid ===
'''Tese:''' Verden har en begyndelse i [[tid]].<br />
'''Antitese:''' Verden har ingen begyndelse i [[tid]]. Tiden er altså uendelig.<br />
'''Bevis til antitesen:''' Hvis verden har en begyndelse, må tiden engang have været begyndt. Det vil sige, at der før tiden begyndte må have eksisteret noget der har skabt tiden. Men dette er ikke muligt, da en tings opståen ikke er mulig, hvis tid ikke forekommer. Hvis der ingen tid forekommer, kan heller ikke tiden selv skabes, og derfor er det umuligt, at tidsrækken er endelig. [[Tid]]en er nødt til at være [[uendelig]].
 
=== Antinomi om substans ===
'''Tese:''' Enhver sammensat [[substans]] i verden består af usammensatte dele, og der eksisterer ikke andet end det usammensatte (simple dele) og det der er sammensat heraf.<br />
'''Antitese:''' Ingen sammensat ting i verden består af det usammensatte, og der eksisterer ikke noget usammensat i verden.<br />
'''Bevis til antitesen:''' Antag, at en [[substans]] består af usammensatte dele. Hvis disse usammensatte dele skal være hvad substanden er sammensat af, da må de usammensatte dele selv være [[substans]], da det ellers ikke ville give mening, at de er delene af en substans. Vi må dog altid tænke en substans som noget udstrakt, for ellers ville vi ikke længere tale om en substans, og altså må de usammensatte dele af substansen selv være udstrakte for overhovedet at kunne være del af denne komposition. Men det ligger ligeledes i egenskaben udstrakt, at den er delelig, da man ellers ikke ville tale om noget udstrakt, og derved er det umuligt for nogen udstrakt substans at være sammensat af noget der ikke selv er udstrakt. <br />
 
=== Antinomi om fri vilje ===
'''Tese:''' Summen af [[fænomen]]er verden kan ikke udledes af den kausalitet alene, der reguleres af naturens love. Derfor er det nødvendigt at antage, at der må findes en anden [[kausalitet]] - en ekstra [[kausalitet]] - der er bestemt ved friheden til at forklare disse [[fænomen]]er.<br />
'''Antitesen:''' Alt sker i forhold til naturens love, og bliver reguleret af disse, hvorfor der ikke findes nogen [[fri vilje]].<br />
'''Bevis til antitesen:''' Hvis der fandtes en transcendental frihed, der var den første årsag til alle efterfølgende årsager og virkninger, da ville det være en spontan begyndelse af en række, hvilket er ganske uforklarligt og ulogisk. Men enhver påbegyndelse af en handling forudsætter dog en tilstand, der rummer en årsag, som endnu ikke er blevet til handling. Ideen om den [[transcendental]]e [[frihed]] er med andre ord i modstrid med [[årsagsloven]], som var den lov der brugtes til at bevise den i begyndelsen, da en dynamisk påbegyndelse af en handling forudsætter en tilstand, der ikke har nogen kausal sammenhæng med en forudgående tilstand. Når vi skal søge sammenhæng i verden, er der således ikke andet end naturens love.<br />
 
== Kritik af antinomierne ==
{{Uddybende|Transcendentale illusioner}}
Især antinomierne var af stor interesse for [[Immanuel Kant]] og i ''[[Kritik af den rene fornuft]]'' udfolder han en kritik af antinomierne, idet han påstår, at de er [[transcendentale illusioner]].
 
== Kilder/Litteratur ==
''Kritik af den rene fornuft'', ''Immanuel Kant'', oversættelse ved ''Claus Bratt Østergaard''. ISBN 87-91220-07-6.
 
== Se også ==
*[[Immanuel Kant]]
*[[Paradoks]]
*[[Transcendental illusion]]
 
{{stubFilostub}}
 
[[kategoriKategori:Logik]]
[[kategoriKategori:Filosofi]]
 
[[bg:Антиномия]]
242.767

redigeringer