Christian Friis til Kragerup: Forskelle mellem versioner

m
Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
m (kat tilføjet)
m (Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer)
'''Christian Friis''' ([[4. november]] [[1581]] – [[1. oktober]] [[1639]]) til [[Kragerup]] var en [[Danmark|dansk]] [[adel]]smand og kongens [[kansler]].
 
== Opvækst og uddannelse ==
Friis hørte til Skaktavl-Friisernes [[slægt (genealogi)|slægt]] og var født på [[herregård]]en [[Krastrup]] i [[Farstrup Sogn]], [[Viborg Stift]]. Hans fader var [[Jørgen Friis]] (død [[1616]]). Moderen, Else Bjørn, var en af de sidste ætlinger af en gammel og berømt slægt, der i sine sidste led havde vist en udpræget sans for åndelige formål, og det er ikke usandsynligt, at Friis i så henseende har fået en god arv efter sin moder.
 
Friis blev sat i [[Sorø Skole]], hvor [[Johannes Stephanius]] dengang var [[rektor]], og da han var nået til ynglingealderen, sendtes han [[1599]] med sine brødre Gregers og Bjørn Friis til udlandet, ledsaget af en [[præceptor]], [[magister]] [[Herman Nielsen]], der siden blev [[professor]] ved [[Københavns Universitet]]. I to år opholdt de sig i [[Marburg]] og rejste derefter til [[Strasbourg]], men opholdet her blev dog kun kort. Efter at have beset forskellige steder i [[Tyskland]] kom de [[1601]] atter hjem. Faderen var imidlertid blevet [[statholder]] i [[Norge]] og [[lensmand]] på [[Akershus]], og hertil begav de sig nu. [[1602]] rejste de tre brødre og endnu en fjerde, [[Anders Friis]], atter ud, denne gang ad søvejen fra Norge til [[Frankrig]]. I [[Paris]], hvor de var en tid, døde Gregers og Bjørn Friis, men de andre drog dog videre til [[Orléans]] og [[Montpellier]]. I [[Marseille]] tog Christian Friis [[1604]] afsked med broderen Anders og den ovennævnte [[hovmester]] og drog alene til [[Italien]].
 
Ved universitetet i [[Padova]], hvor han opholdt sig i længere tid, blev han den tyske nations (dvs. gruppen af studerende med [[germanske sprog]] som [[modersmål]]) "råd". En matrikel over nationens medlemmer, begyndt af ham [[1605]], vidner endnu om den fremragende plads, han indtog blandt disse ([[Peter Friderich Suhm|Suhms]] ''Samlinger til den Danske Historie'' II, 3, 14). Imidlertid erhvervede han både politisk indsigt og megen sprogfærdighed, som siden kom ham til gode, navnlig ved forhandlinger med fremmede nationers sendebud. I foråret [[1606]] begav han sig på tilbagerejsen, men besøgte dog først [[Nederlandene]], hvor han en tid lang som [[volontør]] fulgte prins [[Morits af Nederlandene|Morits af Oranien]] på hans krigstog. Men da vinteren stundede til, rejste Friis hjem og blev snart efter (maj [[1607]]) optaget i [[Christian 4.|kongens]] omgivelser som [[hofjunker]], i hvilken stilling han blev i henved fire år. Da [[rigsråd]] [[Jacob Ulfeldt]] og [[doktor]] [[Jonas Charisius]] i november 1607 rejste til [[Holland]] for at deltage i [[generalstater]]nes fredsforhandlinger med [[Spanien]], var Friis med i deres følge. Først i august [[1608]] kom de tilbage.
 
== Embedsliv ==
I [[Kalmarkrigen]] [[1611]]–[[1613]] fik Friis lejlighed til at udfolde en krigerisk og administrativ dygtighed, der i særlig grad henledte Christian 4.s opmærksomhed på ham. Som [[kaptajn]] over et antal hvervede tropper deltog han i erobringen af [[Kalmar]]. Siden var han [[proviantmester]] for den afdeling af [[hær]]en, som holdt Kalmar besat. I den anledning korresponderede han stadig med kansler [[Christian Friis til Borreby]], der var formand i regeringen derhjemme. Friis' [[brev]]e, der for det meste er på [[latin]], viser, at om han end skrev sproget med en vis lethed, beherskede han det dog ingenlunde i den grad som hans ældre navnebroder. En lille [[dansk (sprog)|dansk]] [[dagbog]] fra Friis' hånd over krigsbegivenheder [[1612]], væsentlig bygget på Christian 4.s egen dagbog, er bevaret. Da [[Borgholm Slot]] på [[Øland]] i juni [[1612]] var blevet erobret af danskerne, blev Friis indsat som [[guvernør]] over slottet og øen, en stilling, han trods store vanskeligheder holdt, indtil Øland efter fredsslutning 1613 blev givet tilbage til [[Sverige]].
 
Friis blev nu (fra [[1. maj]] [[1613]]) lensmand over [[Roskildegårds Len]], som han året efter ombyttede med [[Københavns Len]]. Inden han forlod [[Roskilde]], holdt han her [[8. maj]] [[1614]] [[bryllup]] med Barbara Wittrup (født [[1591]]), der som en art plejedatter havde været i huset hos den gamle kansler Christian Friis til Borreby, men for øvrigt var en datter af [[Hans Wittrup]] til [[Engestofte]] på [[Lolland]] og Anne Huitfeldt. I juli og august 1614 var Friis med Christian 4. i
[[England]]. I maj [[1615]] måtte han opgive Københavns Len, da han fik den ansvarsfulde post som [[hofmester]] for den udvalgte prins og kongens andre sønner. Christian 4.s udkast til en instruks for hofmesteren er bevaret. Denne – så vel som de breve, kongen tilskrev Friis, mens hvervet var ham betroet – vidner både om hans tillid til ham og om det vågne øje, hvormed han fulgte alt, hvad der vedrørte sønnernes opdragelse. Prinserne opholdt sig på forskellige steder, navnlig på [[Kronborg]] og på [[Skanderborg Slot]], og som følge deraf måtte hofmesteren også jævnligt skifte opholdssted.
 
== Kansler ==
I november [[1616]] fik Friis befaling til med prins Christian at indfinde sig på [[Koldinghus]] i anledning af den [[gottorp]]ske [[hertug Frederik 3. af Gottorp|hertug Frederik 3.s]] lenshylding. Sammenkomsten her med kongen blev yderst betydningsfuld for Friis, for [[1. december]] samme år blev han udnævnt til at beklæde det siden den ældre Christian Friis' død i juli samme år ledige rigsembede som kongelig kansler, og samtidig indtrådte han i rigsrådet som dettes førstemand og fik [[ridderslag]]et af kongen ved festlighederne i anledning af lenshyldingen. Med kanslerembedet fulgte som løn [[Sankt Knuds Kloster]]s [[len]] i [[Odense]] afgiftsfrit samt senere ([[1626]]) tillige [[Munkeliv Kloster]]s len i [[Norge]].
 
Den ene gang var, da rigsrådet med Friis i spidsen i august [[1634]] i anledning af prins Christians forestående ægteskab gjorde kongen meget indtrængende forestillinger om, hvor nødvendigt det var, at prinsen ændrede sit usædelige og irreligiøse levned, der ellers ville bringe skam og skade over fædrelandet. Den anden gang var, da Friis og [[Jørgen Knudsen Urne|Jørgen Urne]] til [[Alslev]] samme år var de eneste blandt adelen på [[Sjælland]] og [[Smålandene]], som ubetinget erklærede sig villige til efter kongens forslag at ophæve [[vornedskab]]et på deres godser.
 
Det var ikke blot de indenrigske, men også de udenrigske sager, som gav Friis nok at gøre, da hans virke faldt i [[Trediveårskrigen]]s tid, der, som næppe nogen anden, var rig på indviklede og vanskelige politiske situationer og forhandlinger. At Friis, ligesom rigsrådet i det hele, kun i ringe grad har billiget Christian 4.s dristige stormagtspolitik, er næppe tvivlsomt, særlig da det viste sig, hvilke ulykker den bragte over Danmark. Kun en enkelt gang antydes det dog bestemt, at "der var noget uklart" mellem ham og kongen. Men for øvrigt har Friis vistnok som en tro mand til enhver tid søgt på bedste måde at udfylde den ham anviste plads. I en del af året [[1627]] var han formand i regeringsrådet, der styrede landets indre sager i kongens fravær. Han var med [[Tage Thott]] Danmarks sendemand til [[Stockholm]] i vinteren 1627–1627–[[1628]], da Christian 4. under de kejserlige troppers ødelæggende fremfærd i Danmark gerne ville have sluttet et forbund med Sverige. Og ved fredsforhandlingerne i [[Lübeck]] i [[1629]], der gjorde en forholdsvis god ende på en ulykkelig krig, var Friis tillige med [[Jacob Ulfeldt]] og [[Albert Skeel]] den danske konges befuldmægtigede. Når Danmark imidlertid efter denne fred af omstændighederne mere og mere blev tvunget over til kejserlig side, har det sikkert været tungt for Friis at se på, hvordan tingene udviklede sig. Hans indflydelse var ikke stor nok til at afværge ulykken, skønt han personlig var den protestantiske sag hjertelig hengiven og navnlig nærede megen sympati for [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav Adolfs]] person, hvorfor også dennes død på valpladsen ved [[slaget ved Lützen|Lützen]] gik ham nær.
 
Den politik, Friis foretrak, gik ud på at hævde Danmarks neutralitet under de frygtelige storme, som hjemsøgte [[Europa]]; men tidsforholdene var lidet gunstige for en fredspolitik, og Christian 4.s personlige holdning stemte ingenlunde altid med den fremgangsmåde, som hans kansler anså for den rette.
 
== Friis' støtte til kulturen ==
For alt, hvad der vedrørte fædrelandets litteratur og historie, nærede Friis en levende interesse. En af hans første opfordringer til Københavns Universitet gik ud på at foranstalte en udgave af den
berømte [[læge]] doktor [[Peder Sørensen]]s efterladte skrifter. Siden lå det ham på hjerte at få de danske [[kongelig historiograf|historiografers]] utrykte arbejder frem i lyset. Men landets finansielle afmagt forårsaget af krigen hindrede planens udførelse. [[Hans Gram]] har vidnet om Friis, at han var lige så godt hjemme i historien som nogen, hvis egentlige kald det var at sysle dermed; han var alle lærdes store velynder, og ingen skønnede bedre end han, hvad der tjente til [[videnskab]]ernes fremme. Til en mand som den lærde [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]] stod Friis i det allervenligste forhold. Ved sine opmuntringer bidrog han væsentlig til, at [[Ole Worm]] udgav sine arbejder vedrørende den danske oldforskning, og han har således æren af at have fremlokket nogle af de smukkeste frugter af [[1600-tallet]]s videnskabelige stræben. Selv ejede han flere værdifulde [[membran]]er (håndskrifter på [[pergament]]) af oldnordisk litteratur og satte megen pris på dem.
Sjællands biskop, doktor [[Jesper Rasmussen Brochmand]], tolkede ved hans [[bisættelse]] i [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] på en værdig måde de følelser, der vistnok besjælede de allerfleste danske og norske over for den bortgangne hædersmand. Det samme gjorde professor [[Hans Hansen Resen]] på Københavns Universitet. Friis' lig blev siden gravlagt i [[Sorø Kirke]], hvor også hans hustru (død [[1653]]) og flere af hans børn hviler.
 
En fremmed, som på Christian 4.s tid besøgte Danmark, har skildret Friis som en mand af høj og anselig skikkelse med et noget bredt ansigt og et gammeldags firkantet [[skæg]]; han talte godt [[fransk (sprog)|fransk]], var lærd, sagtmodig (''esprit doux''), oprigtig, omend en smule frygtagtig. Hans endnu bevarede billede viser os et godt og ærligt, men just ikke åndfuldt udtryk. Hans bryst er prydet med [[Elefantordenen]]. "En brav, fornuftig og arbejdsom mand", det var det minde, efterslægten bevarede om ham.
 
Der fortælles, at Friis var tilbøjelig til, når der mødte særlige tilfælde, som ikke udtrykkelig var omhandlede i loven, da straks at komme med en ny [[forordning]], og at Christian 4. lidt utålmodig herover en morgen, da kansleren efter sædvane indfandt sig på slottet, modtog ham med det spørgsmål: "Nå, hvilke nye forordninger har I nu drømt om i nat?" Men det tilføjes også, at kongen var meget taknemmelig over, at Friis mod slutningen af sit liv påtog sig at sammenarbejde de ældre forordninger til en [[reces]], og at han i den anledning gjorde Friis' hustru og ældste søn betydelige foræringer. Friis oplevede dog ikke fuldendelsen af dette arbejde, der først senere kom frem i lyset som Christian 4.s bekendte [[Store Reces af 1643]].
 
Friis ejede til Kragerup, en gård i [[Ørslev Sogn (Høng Kommune)|Ørslev Sogn]] ved [[Slagelse]], som hans fader [[1610]] havde udlagt til ham, og hvor han opførte en grundmuret [[hovedbygning]] med tre fløje med to [[etage]]r. Siden blev han ejer af [[Vår Hovedgård]] i hans fødesogn, [[Farstrup Sogn|Farstrup]]. Her viste han den samme retsindige tænkemåde, som hans ven Holger Rosenkrantz – som et særsyn blandt adelen – også havde vist, ved at udlægge sognepræsten en gård som erstatning for [[tiende]], hvilken afgift de adelige [[sædegård]]e ellers var fri for. Endelig ejede Friis [[Lindholm (Gevninge Sogn)|Lindholm]] i den smukke egn ved [[Borrevejle]], 7½ km vest for [[Roskilde]], og her opholdt han sig jævnlig i sine sidste år. Han efterlod en stor børneflok, deriblandt [[Christian Friis til Lyngbygård]] og [[Hans Friis]].
 
== Ekstern henvisning ==
*[http://runeberg.org/dbl/5/0409.html Biografi] i ''[[Dansk biografisk leksikon]]'' 1. udgave
{{DBL}}
{{DEFAULTSORT:Friis, Christian}}
 
[[Kategori:Danskere i 1500-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1600-tallet]]
60.454

redigeringer