Harald Westergaard: Forskelle mellem versioner

'''Harald Ludvig Westergaard''' ([[19. april]] [[1853]] –– [[13. december]] [[1936]]) var en [[Danmark|dansk]] statistiker og nationaløkonom.

På det sociale område knyttede Westergaards virksomhed sig særlig til [[afholdsbevægelsen]] og til [[søndagssagen]]. Her kan således nævnes de to skrifter ''Drikfældigheden i Danmark og Midlerne derimod'' ([[1888]]) og ''Søndagssagen som Led i det sociale Spørgsmaal'' ([[1889]]). Endvidere var Westergaard 1898 medstifter af [[Udvalget til social Oplysnings Fremme]], ligesom han deltog i [[redaktion]]en af det af udvalget udgivne [[ugeblad]] ''[[Vor Tid]]'' ([[1899]]-[[1900]]). To gange havde Westergaard sæde i regeringskommissioner til forberedelse af lovgivningsforanstaltninger på det sociale område, nemlig i [[Arbejderkommissionen af 1885]] angående [[sygeforsikring|syge-]] og [[ulykkesforsikring]] og i kommissionen af 1903 angående en almindelig [[invaliditetsforsikring|invaliditets-]] og [[alderdomsforsikring]].

På forskellig måde tog Westergaard del i det [[kirke (institution)|kirkekirkelige]]lige liv og det religiøse [[vækkelse]]sarbejde. Hans hovedvirksomhed faldt her på arbejdet for den københavnske kirkesags fremme, navnlig som leder af forretningsudvalget for det i [[1896]] oprettede københavnske kirkefond, [[Kirkefondet]], som han var medstifter af sammen med bl.a. [[H.O. Lange]]. Desuden var Westergaard medlem af kommissionen af [[1890]] angående ordningen af hovedstadens kirkeforhold. Endelig havde han sæde i det ved lov af [[15. maj]] [[1903]] oprettede [[kirkelige udvalg]], hvis opgave det bl.a. var at forberede en forfatning for den danske [[folkekirke]]. [[1885]] skrev han ''Fra Forargelse til Tro'', der udkom i flere oplag.

Tyngdepunktet i Westergaards videnskabelige arbejde lå inden for [[befolkningsstatistik]]ken, og hovedværket her var –– ved siden af en i [[1890]] på [[dansk (sprog)|dansk]] og [[tysk (sprog)|tysk]] udgivet lærebog i ''Statistikkens Theori'' –– den før nævnte ''Mortalität und Morbilität'', hvis 2. udgave fra [[1901]], helt omarbejdet, var et ret fuldstændigt [[kompendium]] over emnet. Såvel i disse arbejder som i talrige [[monografi]]ske [[afhandling]]er i inden- og udenlandske [[tidsskrift]]er leverede Westergaard højst værdifulde bidrag til statistikkens metode, til læren om [[sygdom]]menes arvelighed, til forskellige livsforsikringsproblemer m.v. I den frodige udvikling, befolkningsstatistikken undergik i slutningen af [[1800-tallet]], havde Westergaard sin væsentlige

andel –– ikke mindst gennem de socialstatistiske undersøgelser, han gennemførte i samarbejde med [[Marcus Rubin (nationalbankdirektør)|Marcus Rubin]], nemlig om ''Landbefolkningens Dødelighed'' (1886) og ''Ægteskabsstatistik paa Grundlag af den sociale Lagdeling'' (på dansk og tysk, 1890).

gav han, foruden i det netop nævnte skrift, bidrag i afhandlingen "Mathematikken i Nationaløkonomiens Tjeneste" (i [[festskrift]]et ''Smaaskrifter tilegnede [[A.F. Krieger]]'', [[1887]]), til [[finansvidenskab]]en i afhandlingen "Grundlaget for Beskatningen" (''Nationaløkonomisk Forenings Festskrift'', [[1897]]) og til økonomiens historie i ''Den ældre Nationaløkonomis Opfattelse af det sociale Spørgsmaal'' (universitetsprogram [[1896]]). Mangfoldige større og mindre afhandlinger fra Westergaards hånd findes spredt rundt om i tidsskrifter og samleværker. Oftest og åbenbart med forkærlighed dvælede han ved skildringen af sociale tilstande og af nydannelser i samfundslivet;

I sit videnskabelige arbejde som overhovedet i hele sin virken havde Westergaard i ualmindelig grad blikket åbent ud imod den store verden. Ligesom hans litterære arbejder hyppigere fremkom på fremmede sprog end på dansk –– hvad emnernes art og den snævert begrænsede læserkreds i Danmark

jo i øvrigt næsten gjorde til en nødvendighed –– således søgte han ikke sit stof fortrinsvis inden for et begrænset område, men hans iagttagelsessans og interesse var vågen over for enhver nok så fjern og afsides krog af det menneskelige samfund, hvad der i ikke ringe grad prægede hans værker og hans forfatterpersonlighed.

[[7. september]] [[1881]] ægtede Westergaard Thora Alvilda Koch ([[13. september]] [[1860]] –– [[12. februar]] [[1891]]), datter af godsforvalter på [[Vemmetofte]], [[etatsråd]] [[Peter Ferdinand Koch]], og [[2. november]] [[1892]] Lucie Bolette Blædel ([[4. juli]] [[1869]] –– [[1940]]), datter af pastor L.O.G. Blædel i [[Humble]].

== Ekstern henvisning ==