Orbiter Space Flight Simulator: Forskelle mellem versioner

m
Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
m (robot Ændrer: en:Orbiter (simulator))
m (Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer)
'''Orbiter Space Flight Simulator''', eller blot '''Orbiter''', er et gratis program der simulerer [[rumfart]] med både realistiske [[rumfartøj]]er som f.eks. [[rumfærge]]n [[Atlantis]], samt en række mere futuristiske fartøjer. Programmet er udviklet af Dr. [[Martin Schweiger]], som udsendte den første version af programmet den [[27. november]] [[2000]], og siden da har udsendt flere forbedrede versioner, senest ''release 060504'' den [[4. maj]] [[2006]].
 
== Rumfarts-simulation ==
Orbiter er udtrykkeligt en simulator, og ikke et computerspil i klassisk forstand; modsat egentlige spil er der ikke noget "plot", "mål" eller en bestemt handling at følge. Programmet tilstræber med størst mulig realisme at gengive "situationen" for piloten i en rumfærge eller et af de andre tilgængelige fartøjer: Hvis ellers brændstof, motorydelse og den "virtuelle pilots" evner indenfor navigation i rummet rækker til det, kan man i Orbiter flyve til og fra vort [[solsystem]]s otte [[planet]]er ([[Pluto (himmellegeme)|Pluto]] samt [[komet]]er og [[småplanet]]er (asteroider) er ikke med i Schweigers "originale" version, men kan nemt tilføjes). Dette kræver en vis indsigt i [[himmelmekanik]] og de [[Fysik|fysiske]] love der bestemmer hvordan "ting" (herunder rumfartøjer og himmellegemer) bevæger sig.
 
 
== Planetarie-funktionalitet ==
Selv om programmet råder over en [[database]] med over 100.000 [[stjerne]]r, bruges denne kun til at vise en stjernehimmel som "baggrund" — selv om man indførte et fartøj egnet til [[Interstellar rejse|interstellare rejser]], kan man ikke flyve fra Solsystemet til en af de mange stjerner i databasen. Til gengæld kan man få vist himlen i en særlig slags "[[planetarium]]-form", hvor der er trukket streger og sat navn på [[stjernebillede]]rne, og eventuelle planeter og [[måne]]r frehævet og forsynet med "navneskilt". Og da man i Orbiter kan vælge at "se verden" fra en fast position på [[Jorden]]s eller en anden planets overflade, kan programmet også bruges som et planetarium der viser himlen fra et valgfrit observationspunkt på et valgfrit tidspunkt. Selv [[solformørkelse]]r indtræffer de samme steder og tidspunkter som i den virkelige verden.
 
Planetarie-funktionen i Orbiter omfatter også markører på overfladen af planeter og måner; f.eks. er [[Cape Kennedy]] og andre installationer på Jorden markeret. Man kan desuden tilføje sine egne brugerdefinerede markeringer af bestemte steder på planet- og måneoverflader og på himmelkuglen.
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.orbitersim.com/ OrbiterSim] – Orbiters hjemmeside, hvor programmet kan downloades fra.
* [http://www.orbitersim.com/Forum/default.aspx OrbiterSim Forum] – Online diskussionsforum for Orbiter-brugere.
* [http://www.orbiterwiki.org/wiki/Main_Page OrbiterWiki] – En wiki med ressourcer for Orbiter-brugere.
 
[[Kategori:Computerspil fra 2000]]
60.454

redigeringer