Axel Olrik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
Linje 4:
Olrik blev [[1881]] [[student]] fra [[Metropolitanskolen]]. Her blev han påvirket af [[Adam Gottlob Oehlenschläger|Oehlenschlägers]] nordiske [[digt]]e, nordens [[oldsag]]er, [[Jens Jacob Asmussen Worsaae|Worsaaes]] [[Guldhornene|Guldhornstydning]] og [[Sophus Bugge]]s myteteorier. I en [[artikel (skrift)|artikel]] om Bugge i ''[[Danske Studier]]'' i [[1907]] fortalte han således:
 
<blockquote>"''Da jeg sad i Metropolitanskolens øverste klasse, 16-17 år gammel, knitrede det med nye hypoteser om den nordiske mytologis alder og udspring. Den ene var Bugges antik-kristen-irske teori; den Worsaaes guldhornstydning med ganske modsat stræben.''"<br />(citeret fra ''Nogle Grundsætninger for Sagnforskning'', [[1921]])</blockquote>
 
Han valgte derfor [[nordisk filologi]] som universitetsstudium og kom i et nært forhold til [[professor]] [[Svend Grundtvig]], der dog allerede døde i [[1883]]. Han vandt [[1886]] [[Københavns Universitet]]s [[prisafhandling|guldmedalje]] ved en afhandling om [[Ældre Edda]]s alder. Spørgsmålet, han besvarede, var: "''Hvor vidt er det berettiget at anse Digtene i den saakaldte Sæmundar-Edda for ældre end alt, hvad der ellers haves af oldnordisk Skjaldskab?''". Han tog [[1887]] [[magisterkonferens]] og studerede [[1892]] i Christiania ([[Oslo]]) under Bugge og [[Moltke Moe]].
 
I sin [[disputats]], ''Forsøg på en tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie'' (også samme år udgivet i en lidt anden version &ndash; uden afsnittet "Nogle af Sakses fornaldsagaer", s. 129-170 &ndash; som ''Kilderne til Sakses oldhistorie. En litteraturhistorisk undersøgelse. I. Forsøg på en tvedeling af kilderne''), som han [[disputation|disputerede]] på grundlag af [[20. maj]] 1892 med [[Ludvig Franz Adalbert Wimmer|Ludvig Wimmer]] og [[Johannes Steenstrup]] som officielle opponenter, fremsatte han teorien om adskillelsen af [[Saxo]]s danske og [[Norge|norsk]]-[[island]]ske kilder. Synspunktet blev nærmere udfoldet i ''Kilderne til Sakses oldhistorie. En litteraturhistorisk undersøgelse. II Norrøne sagaer og danske sagn'' fra [[1894]]. Teorien gav anledning til en meningsudveksling med historikeren Johannes Steenstrup i ''[[Arkiv för Nordisk Filologi]]'' i [[1897]].
 
I den oversættelse af Saxos ''[[Gesta Danorum]]'', som [[Jørgen Olrik]], Axels broder, udgav [[1908]]-[[1912]] med titlen ''Sakses Danesaga'', blev det ved de enkelte sagn på grundlag af Axel Olriks arbejder angivet, om sagnene var af norsk eller dansk herkomst.