Neodym: Forskelle mellem versioner

|StofOver=––

|Varmefylde=(25°°C) 27,45

|Varmeudvidelse=(αα, poly) 9,6 μμ[[Meter|m]]/m··K

|Resistivitet=(αα, poly) 643 n[[Ohm|ΩΩ]]··m

|YoungsModul=(αα-form) 41,4

|ForskydModul=(αα-form) 16,3

|KompresModul=(αα-form) 31,8

|Poissons=(αα-form) 0,281

== Kemiske egenskaber ==

Neodymium hører til de mest reaktionsvillige lanthanider; det iltes ("anløbes") hurtigt ved kontakt med [[atmosfærisk luft]], og danner derved et [[oxid]] der falder af, hvorved luften får adgang til mere rent metal —— af den grund bør prøver af neodym opbevares i f.eks. en beholder fyldt med [[ædelgas]] for at hindre luften i at "nå" metallet.

== Tekniske anvendelser ==

== Historie ==

I [[1841]] isolerede den [[Sverige|svenske]] [[kemiker]] [[Carl Gustav Mosander]] et metal kaldet [[didymium]]; et stof man på den tid mente var ét grundstof, indtil [[Per Teodor Cleve]] i [[1874]] opdagede at der i virkeligheden er tale om en blanding af to grundstoffer; neodym og [[praseodym]]. Det lykkedes i [[1885]] for den [[Østrig|østrigske]] kemiker [[Carl Auer von Welsbach]] at skille didymium i dets to bestanddele, som gav [[salt]]e med forskellige [[farve]]r. Men på grund af lanthanidernes temmelig ensartede kemiske egenskaber er de svære at "skille" helt ad og fremstille i ren form —— først i [[1925]] lykkedes det at opnå en nogenlunde høj grad af renhed for disse metaller.

== Forekomst og udvinding ==

== Isotoper af neodym ==

Naturligt forekommende neodym består af de fem stabile [[isotoper]] ¹⁴²Nd (den mest udbredte isotop, med en forekomst på 27,2 [[procent]]), ¹⁴³Nd, ¹⁴⁵Nd, ¹⁴⁶Nd og ¹⁴⁸Nd. Her ud over kender man 31 [[Radioaktivitet|radioaktive]] isotoper, hvoraf to; ¹⁵⁰Nd og ¹⁴⁷Nd, er ekstremt langlivede med [[halveringstid]]er på henholdsvis 1,1··10¹⁹ og 2,29··10¹⁵ [[år]] —— de øvrige radioaktive isotoper har halveringstider der måles i dage og ned til sekunder.