Virkningsgrad: Forskelle mellem versioner

Ofte ønsker man at omdanne energi på én form til energi på en anden form. Det kan f.eks. dreje sig om en glødepære der omdanner elektrisk energi til lys, eller om en [[vindmølle]] der omdanner [[bevægelsesenergi]] til [[elektrisk energi]]. Ved hver omdannelse går en del af energien tabt, typisk i form af [[varme]]. Det tilstræbes at spildet bliver så lille som muligt svarende til en nyttevirkning der nærmer sig 100 %.

 

[[Sadi Carnot]] påviste i begyndelsen af [[1800-tallet]] at virkningsgraden af en [[varmekraftmaskine]], som udvikler [[arbejde (fysik)|mekanisk arbejde]] ved, at der strømmer [[varme]] fra et område med høj temperatur til et område med lav temperatur, ikke kan overstige (temperaturer indsat i [[Kelvin]]) <math>1 - \frac{T_\mathrm{L}}{T_\mathrm{H}}</math>, hvor <math>T_\mathrm{H}</math> og <math>T_\mathrm{L}</math> betegner den absolutte [[temperatur]] i det varme hhv. det kolde område. Heraf følger umiddelbart at nyttevirkningen er nul hvis temperaturforskellen er det, og at det gælder om at gøre forholdet mellem <math>T_\mathrm{L}</math> og <math>T_\mathrm{H}</math> så småt som muligt.

 

 

En [[solcelle]] omdanner [[elektromagnetisk stråling]] til [[elektrisk energi]]. Nutidens (2006) masseproducerede, [[silicium]]-baserede solceller har typisk en virkningsgrad på mellem 10 og 20 procent.

 

[[Stearin]]lys, [[petroleum]]slamper og tilsvarende omdanner en forsvindende lille del af den kemiske energi i [[brændsel|brændslet]] til [[lys]]. Virkningsgraden er af størrelsesorden en promille. Sagt på en anden måde går 99,9 procent af den omsatte energi til spilde.

 

Derfor (og pga. af lysdioders lange levetid) erstatter lysdioder i disse år glødepærer i mange sammenhænge, f.eks. som trafiklys.

 

 

<References/>

 

[[Kategori:Energi]]

[[Kategori:Teknologi]]

[[Kategori:Fysik]]

 

[[bg:Коефициент на полезно действие]]