Kirkeordinansen 1537/39: Forskelle mellem versioner

'''Kirkeordinansen 1537/39''', eller med den danske titel fra [[1539]] '''''Den rette Ordinants''''', er den danske reformationskirkes "grundlov" og forelå [[1537]] i en latinsk udgave, 1539 i en dansk og udkom i [[1542]] . Den nyordnede Danmarks og [[Norge]]s kirke- og skoleforhold efter [[reformationen]] og der gik en meget grundig udarbejdelse forud ved flere kirkekommissoner og gennemsyn af reformatorerne i [[Wittenberg]]. Kirkeordinansen bygger i høj grad på tyske forbilleder, dog tilrettelagt efter danske forhold.

1542 fik den et vigtigt tillæg i de såkaldte ''Ribeartikler''<ref>Se afsnittet "Kirkelovgivningen fra reformationen til enevælden" i [http://www.humaniora.sdu.dk/phd/dokumenter/filer/Afhandlinger-8.doc] (doc-fil) eller [http://64.233.183.104/search?q=cache:7ki1A9xyemUJ:www.humaniora.sdu.dk/phd/dokumenter/filer/Afhandlinger-8.doc+riberartikler&hl=da&ct=clnk&cd=3&client=opera] (htm-fil) i ''Kirken, kongen og enevælden - en undersøgelse af det danske bispeembede 1660-1746'' ved Karsten Hermansen &ndash;– Som bog: ''Kirken, kongen og enevælden'', 2005. Udgivet af Syddansk Universitetsforlag. ISBN 87-7838-935-6</ref>, der især angik præstevalget, men bevarede i øvrigt sin almene gyldighed til indførelsen af [[Danske Lov]] i [[1683]] og kirkeritualet i [[1685]], hvori dog mange af dens bestemmelser er optaget.<ref>Kilde: Bjørn Kornerup i ''Håndbog for lokalhistorikere'', s 307</ref>

Efter valget af [[Christian 3.]] [[1534]] og sejren i den efterfølgende borgerkrig, [[Grevens Fejde]], hvor [[Johan Rantzau]]s hær havde nedkæmpet [[Skipper Clement]]s bondehær i [[Nordjylland]], var det nødvendigt med en ny kirkeordning, og da man i Danmark ikke mente at råde over den tilstrækkelige ekspertise, sendte man bud om hjælp i [[Wittenberg]] &ndash;– hovedsædet i [[Tyskland]] for den lutherske reformation. Derfra sendtes [[Johannes Bugenhagen]], der var eksperten i kirkeordninger. Han havde allerede med held udarbejdet sådanne <!-- kirkeordningerne --> for [[Braunschweig]], [[Hamburg]], [[Lübeck]] og [[Pommern]]. Sammen med [[domkapitel|domkapitler]] og prædikanter ledede han udarbejdelsen af grundlaget for den nye ordning i dobbeltriget [[Danmark-Norge]].<ref>Se videre omtale på [http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id134.htm LutherDansk.dk]</ref>

Samtidig med [[rigsråd]]ets vedtagelse af ordinansen indviede Johan Bugenhagen syv danske [[superintendent]]er og en norsk. De mest fremtrædende var de kendte reformatorer [[Frans Vormordsen]] og [[Jørgen Jensen Sadolin]], der fik [[Lund Stift|Lund]] og [[Fyens Stift|Fyns stiftstifter]]er, samt [[Peder Palladius]], der blev [[Bisperække for Sjællands stift|Sjællands biskop]].

Eftersom Bugenhagen kun var [[præst]], ikke [[Biskop|bispbispeviet]]eviet, mistede den danske kirke "den apostolske succession"<ref>Om "den apostolske succession" på norsk Wikipedia: [[:no:Apostolisk suksesjon|Apostolisk suksesjon]]</ref>, der hvilede på den opfattelse, at enhver indviet bisp, der havde modtaget håndspålæggelsen, indirekte havde modtaget sin indvielse fra [[apostel|apostlen]] [[Peter (Bibelen)|Peter]], der mentes at have været den første biskop i [[Rom]].<ref>Se mere herom hos [http://www.roskildehistorie.dk/1500/billeder/reformation/ordinans.htm RoskildehHstorie.dk], som også er kilde til dette afsnit</ref>

[[Norge]] fik en egen kirkeordinans i [[1607]], tilpasset norske forhold. Mange af kirkeordinansens regler blev senere i bearbejdet form indarbejdet i [[Norske Lov]] fra [[1687]].

P.G. Lindhardt fremhæver flere steder<ref>Lindhardt 1945, side 109ff og Lindhardt 1960, bla side 76ff </ref>at den nye kirkeordning bærer stærkt præg af den lutherske "to-regiment-lære", idet der klart skelnes mellem "Guds ordinans" og "kongens ordinans", hvor "Guds ordinans" drejer sig om [[Evangelium|evangeliets]] forkyndelse, [[sakramente]]rnes forvaltning, børnenes kristelige opdragelse, [[kirketjener]]es, skolers og fattiges forsørgelse, mens "kongens ordinans" er alle de ordninger der skal få "Guds ordinans" til at fungere, konkret og praktisk, dvs anvisninger på både [[liturgi]]ske, økonomske og administrative områder. En bestemt formuleret "bekendelse" &ndash;– [[dogmatik|dogmatisk]] forstået &ndash;– lagde man sig ikke fast på, men liturgien fremtådte som en lempeligt renset romersk [[messe]]ordning, og menigheden skulle aktiveres gennem danske [[salme]]r.<ref>Lindhardt 1960, side 76</ref>

Envidere at tanken om det almindelige præstedømme efter sejren trådte tilbage og kirkeinstitutionen, repræsenteret af [[embede]]t, begyndte at træde i forgrunden, hvilket med tiden skulle få uheldige følger for det lutherske lægfoks passivitet, en passivitet der omkring hundrede år senere under [[Christian 4.]] og den såkaldte [[Luthersk ortodoksi|lutherske ortodoksi]] skulle resultere i de såkaldte [[Jesper_Rasmussen_BrochmandJesper Rasmussen Brochmand#Gudstjeneste på dansk, salmesang, 'stokkemetode', præsternes forhold og kirkebøger|stokkemetoder]] for at vække en slumrende [[menighed]] under [[gudstjeneste]]rne.<ref>Lindhardt 1945, side 110</ref>

* [[Christian 3.]] &ndash;– [[Johannes Bugenhagen]] &ndash;– [[Peder Palladius]] &ndash;– [[Bisperække]] &ndash;– [[Ritualbog]] &ndash;– [[Danske Lov]] &ndash;– [[Folkekirken]]

* Om kirkeordninger: [[:sv:Kyrkoordningen|Kyrkoordningen]] {{sv sprog}} &ndash;– [[:de:Kirchenordnung|Kirchenordnung]] {{de sprog}} &ndash;– [[:en:Church Order (Lutheran)|Church Order (Lutheran)]] {{en sprog}}