Bruger:Anders Bager/sandkasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 140:
== Opstandens konsekvenser ==
Påskeopstanden var det første slag der senere kulminerede med [[Den Irske uafhængighedskrig]] og kan deraf ses som det første skridt mod uafhængigheden. Nogle af de involverede der overlevede opstanden blev siden politiske ledere mens de døde blev ophøjet til ærefulde martyrer for den efterfølgende irske nation. Deres grave ved Arbour Hill militærfængsel blev gjort til et nationalt monument og uafhængighedserklæringen proklameret under opstanden blev pensum i landets skoler. Der har årligt været afholdt en mindehøjtidelighed i form af en militærparade, afholdt påskedag, kulminerende med en storartet national fejring af 50-årsdagen i 1966<ref>[http://www.rte.ie/laweb/ll/ll_t06_other_a.html RTÉ: 1966 News Items Relating to the 1916 Easter Rising Commemorations]</ref>.
Med udbruddet på [[Konflikten i Nordirland]] begyndte såvel regering, medier som akademikere at revidere deres syn på landets militære fortid heraf også Påskeopstanden. Koalitionsregeringen fra 1973-77, og specielt minister for post og telegrafi [[Conor Cruise O´Brien]], begyndte at promovere det synspunkt at volden under påskeopstanden ikke var væsensforskellig som den man så i [[Belfast]] og [[Derry]]. Cruise O´Brien og andre påstod at opstanden var dømt til et militært nederlag fra starten, og at dens tilhængere ikke forstod Ulsters unionisters stålsatte beslutsomhed for at blive i [[Det Forenede Kongerige]]<ref>O'Brien, Conor Cruise, ''States of Ireland'' Hutchinson, 1972 ISBN 0 09 113100 6, pp. 88, 99</ref>. De historikere der har delt synpunkt med Conor O´Brien kaldes revisionistiske historikere<ref>Deane, Seamus, ''Wherever Green is Read'', in Ní Dhonnchadha and Dorgan, ''Revising the Rising'', Field Day, Derry, 1991 ISBN 0 946755 25 6, p. 91</ref>, og kalder opstanden for en "blodsofring"<ref>Foster, Roy F., ''Modern Ireland 1600 – 1972'', Penguin 1989 ISBN 978-0140132502, p. 484</ref>. Mens opstanden og dens ledere vedvarende er blevet hyldet af irske republikanere - inklusive medlemmer af [[IRA]] og [[Sinn Féin]] - i form af vægmalerier i republikanske områder i Belfast og andre byer der fejrer Pearse og hans sammensvornes handlinger samt en række marcher der gennemføres årligt i minde om opstanden, så ophørte den irske regering med dens årlige fejring i begyndelsen af 1970´erne - og i 1976 tog den skridtet fuldt ud og forbød en demonstration foran GPO organiseret af Sinn Féin og den republikanske mindekomité<ref>Irish Times, 22 April 1976</ref>. Tiltaget delte befolkningen i dem der anså det som en skænding af den irske uafhængighed, heraf så man parlamentsmedlemmet fra regeringspartiet Labour der alligevel dukkede og stod sammen Fiona Plunkett, en søster til Joseph Plunkett<ref>Irish times, 26 April 1976</ref>. På den anden side følte mange irere sig fastlåst af al den evige hyldest til militarisme og død og elendighed som fortiden den havde budt på, så der var omvendt mange irere der tog godt imod at neddysse veteranernes fastslåen af irsk heroisme.
== 90 årsdagen for opstanden ==
| |||