Christiansborg: Forskelle mellem versioner

Salen blev indviet i [[1918]] hvor man afholdt det første møde den [[28. maj]]. Medlemmernes stole er placeret i hesteskoformede rækker med formands- og talerstolen i midten mod ydervæggen til slotspladsen. Til siderne er der loger i flere etager som er fordelt til bl.a. pressen, kongehuset, tidligere medlemmer og offentligheden. Talerstolen er fremstillet af én stor egestamme som oprindelig har været en del af en [[stubmølle]] på [[Møn]]. Folketingssalen rækker gennem tre etager og interiøret præges af væggenes [[egetræ]]spaneler og de store stukarbejder på overvæggene og i loftet. På væggen bag talerstolen er der dels de store afstemningstavler og dels et billedtæppe fremstillet af kunstneren [[Berit Hjelholt]]. På den modsatte væg hænger to landsskabsmalerier som er udført af [[Olaf Rude]]<ref>[{{cite web| title=Folketingssalen| url=http://www.folketingetft.dk/BAGGRUND/00000045/00232618default.htmasp?id={D4F5E248-898D-46D4-AFF8-7F0B6A0F2397}| publisher=Folketingets hjemmeside; om| folketingssalen]accessdate=2009-01-09}}</ref>.

[[Riddersal]]en i kongefløjen er Christiansborgs største rum med en længde på 40 meter og loftshøjde på 10 meter. Loftet er udført med store stukarbejder og malerier af [[Kræsten Iversen]]; marmorgulvet er genbrugt fra [[Det Kongelige Bibliotek]] som blev ombygget i [[1910]]. Da Riddersalen blev opført blev væggene dekoreret med [[gobelin]]er fra [[Rosenborg]]s riddersal, men i [[2000]] blev [[Dronning Margrethes Gobeliner]] ophængt. Disse 17 gobeliner med motiver fra [[Danmarks historie]] var [[Dansk Industri]]s gave til [[Dronning Margrethe]] ved hendes 50-års fødselsdag i [[1990]]. Gobelinerne er vævet efter forlæg af [[Bjørn Nørgaard]] <ref>[{{cite web| url=http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_samlinger_repk_dk_samlinger_gobelin| title=Gobeliner på Christiansborg Slot| publisher=Kongehuset.dk:| De Kongelige Repræsentationslokaler]accessdate=2009-01-09}}</ref>. Bjørn Nørgaards skitser og kartoner i naturlig størrelse blev efterfølgende erhvervet af [[Kunstmuseet Køge Skitsesamling]], hvor de indgår som en del af de permanente udstillinger.

Allerede Københavns Slot havde fået indrettet et teater, men det var ikke med i det oprindelige Christiansborg. [[Christian 7.]] begyndte at få opført forestillinger i spisesalen og det udviklede sig så man i [[1766]] besluttede at indrette et egentligt slotsteater. Et rum, som var opført som seletøjslager, over staldene i den østlige ridebanefløj blev nu ombygget til teatersal. Rummet blev indrettet af arkitekten [[Nicolas-Henri Jardin]] og indviet i januar [[1767]]. Man ved ikke meget om det oprindelige udseende, for der kendes ingen billeder eller detaljerede beskrivelser, og i [[1842]] blev teatret ombygget. Det kom efterhånden til at fungere som anneksscene til [[Det Kongelige Teater]] og i [[1881]] blev det lukket<ref>[{{cite web| url=http://www.teatermuseet.dk/?sid=13| title=Teatrets historie| publisher=Teatermuseets hjemmeside]| accessdate=2009-01-09}}</ref> og det meste af inventaret solgt. Siden [[1922]] har bygningen huset [[Teatermuseet]] og teatersalen bruges nu lejlighedvis til foredrag, oplæsninger og mindre teaterforestillinger.

Den [[7. juni]] [[1992]] udbrød brand i kirken som følge af en [[nødraket]] affyret under [[Karneval i København|pinsekarnevallet]]. Taget udbrændte og der var betydelige skader på interiøret og murene. Kirken blev genopført som den havde set ud før branden og det var et både vanskeligt og vellykket rekonstruktionsarbejde <ref>[{{cite web| url=http://www.kulturarv.dk/kulturarv/bygninger/restaureringsseminarseminar2006/referat/slotskirken.jsp| Kurturarvsstyrelsen,title=Referat af Restaureringsseminar 2006]| publisher=Kurturarvsstyrelsen| accessdate=2009-01-09}}</ref>. Den blev genindviet af [[Margrethe 2.|dronning Margrethe]] den [[14. januar]], [[1997]]

Der har været et betydeligt hestehold på slottet og derfor også et betydeligt standanlæg. Det meste af stueetagen i ridebanebygningerne, inklusiv rundingerne mod Marmorbroen var således staldanlæg med plads til i alt 87 rideheste og 165 køreheste<ref>[{{cite web| url=http://www.ses.dk/383655f0| title=Ridebaneanlægget| publisher=Slots- og Ejendomsstyrelsen,| Ridebanen]accessdate=2009-01-09}}</ref>. Dele af dette staldanlæg står endnu uforandret med sit ekstravagante udstyr af marmorsøjler og marmorkrypper; andre dele er indrettet til vognmuseum med de gamle hestekøretøjer. Endelig er nogle dele omdannet til andre formål som kontorer og garager for kongehusets biler. Hestehold er der stadig med et antal heste som benyttes af dronningens adjudantskab<ref>[{{cite web| url=http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_samlinger_stalde_hes|title=Heste i Den Kongelige Stald| publisher=Kongehuset.dk:| De kongelige heste]accessdate=2009-01-09}}</ref>. En periode efter [[1988]] var [[Københavns Politis Rytteriafdeling]]s heste også opstaldet.

Broen er bygget af sandsten og har være renoveret adskillige gange. Den seneste gennemgribende restaurering foregik i perioden [[1970]]-[[1995]]<ref>[{{cite web| url=http://www.vestfilm.dk/erikhansenogmarmorbroen/teksten.html| title=Erik Hansen og Marmorbroen, filmafskrift]- dialogliste| publisher=Nils Vest Film| accessdate=2009-01-09}}</ref>.

Vogngården var også en del af det første Christiansborg, men i [[1838]] overdragede kongen det til indretning af [[Thorvaldsens Museum]]. Bygningerne havde overlevet branden i 1794, men var i dårlig forfatning. Som vogngård havde den været opdelt i to parallelle fløje som C.F. Hansen lukkede med to endefløje med køreporte. Bygningen blev totalt ombygget i forbindelse med omdannelsen til museum<ref>[{{cite web| url=http://www.thorvaldsensmuseum.dk/page4.aspxmuseet/thorvaldsens_museum| title=Om Thorvaldsens Museum,| bygningensaccessdate=2009-01-09| historie]publisher=Thorvaldsens Museum}}</ref>