Christiansborg: Forskelle mellem versioner

Før det første Christiansborg blev bygget på Slotsholmen, lå først [[Absalons borg]], som var opført omkring år [[1170]]. Den lå der i omtrent 200 år, før den blev nedbrudt, efter at [[Hanseforbundet|hanseaterne]] i [[13861368]] angreb og besatte byen<ref>[[#lund|Lund]], p. 14</ref>.

På ruinerne af Absalons borg blev [[Københavns Slot]] opført, og det blev til den kongelige residens, da [[Christoffer af Bayern]] flyttede til København i [[1443]]. I de efterfølgende århundreder blev der udført talrige ombygninger og udvidelser af dette slot, og da [[Frederik 4.]] i 1700-tallet foretog endnu en gennemgribende ombygning, begyndte det gamle fundament at give efter<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 14</ref>.

Arbejdet begyndte i [[1731]] med nedbrydning af Københavns Slot (hvorfra mange materialer blev fragtet nordpå for at indgå i [[Charlottenlund Slot]]). Der blev opkøbt og ryddet mange omkringliggende grunde, og der blev udført et omfattende [[pilotering]]sarbejde for at kunne bygge over den gamle voldgrav og de opfyldte arealer<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 15</ref>. Grundstenen blev lagt af kongen den [[21. april]] [[1733]], og herefter var murerarbejdet i gang.

Slottet var klar til beboelse i [[1740]], og den [[5. oktober]] blev også staldanlægget meldt klar til at huse kongens heste og vogne. Kongens indflytning fandt sted med pomp og pragt og kanonsalut den [[26. november]], hvor den kongelige familie flyttede ud fra den midlertidige bolig på [[Frederiksberg Slot]]<ref>[[#hvidt|Hvidt et al]], bind 1, p. 318</ref>.

Christiansborg stod nu som et prægtigt firefløjet [[rokoko]]palads med ridebane og slotskirke samme sted som den nuværende. Det var ekstremt dyrt. Opførelsen kostede ligeover så meget som 2/3halvdelen af et års indtægt for hele riget<ref>[[#lund|Lund]], p. 168</ref>, eller som værdien af al ejendom på [[Sjælland]].

Slottet havde i alt 6 etager: Kælder, stueetagen (eller dameetagen), [[mezzanin]], kongeetagen, kronprinsens etage og den øverste mezzanin; dissedenne etagenavneetageinddeling var overtaget fra Københavns Slot, men navngivningen var ny<ref>[[#lund|Lund]], p. 56</ref><ref name=tvsnit>[[#hvidt|Hvidt et al]], bind 2, pp. 375-377. Oversigtsplaner og profilsnit</ref>. Som navnet fortæller havde kongeparret lejligheder på kongeetagen med dronningens lejlighed i vestfløjennordfløjen (mod slotskirken). Resten af etagen var fordelt på kongens private rum, repræsentationssale samt [[højesteret]]ssalen. Dameetagen var indrettet med kontorer og øverst oppe boede personalet.

Slottet med slotskirken udbrændte, og der blev lidt store tab af mange af slottets beboere. Der gik store mængder af kongens indbo og kunstværker tabt<ref>[[#lund|Lund]], p.83</ref>.

Det andet Christiansborg blev tegnet af [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansen]] som havde indsendt et projektforslag i [[1800]]. En stor del af ydermurene og de indre skillevægge overlevede branden og blev genbrugt i det nye slot. En væsentlig forskel var at tårnet og fløjen mod ridebanen blev stort set fjernet. I det tidligere slot var denne fløj den største, men i C.F. Hansens forslag blev den åbnet og de to tilbageværende sidefløje blev forbundet med en kolonade. Slottet blev af den grund en del mindre end det foregående og det betød også at hovedindgangen nu blev i facaden ud mod Slotspladsen<ref>[[#lund|Lund]], p. 89</ref>.

Den moderne stil var [[klassicisme]]n som havde andre stilmæssige idealer end de foregående tiders rokokko og barok. Man ville gerne have større ubrudte murflader og der blev blandt andet opnået ved at reducere antallet af vinduesfag i facaden mod Slotpladsen. Sammen med andre arktitektoniske kunstgreb fik han genanvendt det brædte murværk og alligevel skabt en bygning med et helt andet udtryk<ref>[[#lund|Lund]], p.88</ref>.

Slottet havde samme 6 etages inddeling som det første Christiansborg<ref name=tvsnit/>. Igen blev kongeboligen indrettet på kongeetagen som i grove træk fik en opdeling med dronningens private gemakker i vestfløjen mod Slotskirken, kongens private gemakker mod Slotspladsen, samt [[riddersal]]en og andre sale i østfløjensydfløjen mod [[Kancellibygningen]]. Kronprinsens etage kom i første omgang til at stå tom, da der ikke var nogen kronprins. Dameetagen indholdt administration, men kom senere til også at huse [[Rigsdagen]] og [[Højesteret]]. Hovedindgangen var ved porten fra Slotpladsen hvorfra Kongetrappen førte op til dels kongens egen lejlighed og dels repræsentationslokalerne. Der var også en indgang i vestfløjen i slotsgården hvorfra Dronningetrappen førte op.

[[Christiansborg Slotskirke|Slotskirken]] blev også genopført ud fra de gamle mure selvom der havde været planer om at nøjes med et mindre kapel<ref>[[#lund|Lund]], p.114</ref>.

Da store dele af byen var brændt næsten samtidig med det første Christiansborg kom det til at tage en del tid før slottets genopbygning kunne begynde. Ruinen, de tilstødende bygninger og pladserne omkring den blev brugt til mangt og meget i den ødelagte by - i kælderen blev der for eksempel oprettet midlertidige boliger. Da bygningsarbejdet endelig begyndte, kom det til at tage nær 25 år, men den [[1. november]] [[1828]] var slottet i det mindste så færdigt at det kunne indvies.

Men kongen udviste ikke den store interesse for slottet. Efter de måtte evakuere det brændende slot måtte evakueres, havde dekongefamilien fået bolig på [[Amalienborg]] og der følte kongefamilienman sig vel tilrette. Heller ikke [[Frederik 6.]], som formelt blev konge i [[1808]], eller [[Christian 8.]], som var vokset op på Amalienborg, havde lyst til at flytte permanent til Christiansborg<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 21</ref>. På trods af det, gjorde indretningen dog slottet til et kongeslot og det blev da også brugt til repræsentation og indkvartering af gæster. Det blev først [[Frederik 7.]] som rigtig tog Christiansborg i brug efter han blev konge i [[1848]]; blandet andet samlede han hoffets administration på slottet. Slev flyttede kongen dog ofte rundt og opholdtbrugte sigmest megetChristriansborg på sine andresom slottevinterresidens.

Det var på den tid, at begivenhederne ved landets overgang fra enevælde til folkestyre udspillede sig. I marts 1848 samledes et folketog foran Christiansborg, der resulterede i, at Danmark fik sin første demokratiske grundlov. Da [[enevælde]]n ophørte forsvandt også kongens fuldstændige ret til at benytte statens ejendom og indtægter, og slottet blev derefter ved lov overdraget til [[Indenrigsministeriet]] da det ikke kunne vedligeholdes indenfor rammerne af kongens privatbudget. Overdragelsen krævede mange overvejelser fordi der måtte tages hensyn til praktiske og økonomiske forhold for både kongen og staten. Det endte med at Kongen afstod en stor del af slottet til [[Højesteret]] og [[Rigsdagen]], som begyndte sin virksomhed i januar 1850 i den samme fløj af Christiansborg som den, hvor Folketingssalen i dag ligger.

Det andet Christiansborg brændte den [[3. oktober]] [[1884]]. Man havde ellers været opmærksom på brandfare belært af erfaringer med det første Christiansborg. Således var der brandmure, jerndøre, vagter, og slukningemateriel, men bygningen havde den svaghed at der var en mængde hulrum som ilden kunne brede sig igennem. Branden opstod i nærheden af Rigsdagssalen og igen var det en kakkelovn der forårsagede den. Den spredte sig langs hovedfløjenmidterfløjen og østfløjensydfløjen og efter en tid opgav man at redde slottet og koncentrerede sig i stedet om kirken og ridebanekomplekset, som det lykkedes at redde ved en dramatisk indsats. Ilden var dog undervejs blevet sinket så meget i sin udvikling at store dele af slottet nåede at blive nogenlunde tømt for indbo, arkivalier, bøger, sølvtøj m.v., så tabene blev ikke nær så store som ved det forrige brand<ref>[[#lund|Lund]], p. 138</ref>.

Tiderne var nu meget anderledes end ved den sidste genopførelse i [[1806]]. Der var indført [[demokrati]] og talrige partier og interessegrupper havde holdninger til, hvordan det næste Christiansborg skulle se ud. Det politiske billede var præget af spændinger mellem [[Højre (1881)|Højre]] og [[Venstre|Forenede Venstre]], og de to grupper havde forskelligt syn navnlig på sammenblandingen af kongeslot og parlamentsbygning.

* {{cite book| last=Both| first=L.| title=Christiansborg Slot fra de ældste Tider til vore Dage| year=1884| url=http://www.eremit.dk/ebog/both/chrslot.html| accessdate=2009-09-01| location=København| publisher=H. Hagerups Forlag| ref=both}}

* {{cite book|last=Hvidt| first=Kristian| coauthors=Ellehøj, Svend; Norn, Otto| title=Christiansborg Slot| others=Udgivet af Folketingets Præsidium| publisher=Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck| year=1975| isbn=87-1701955-9| location=København| ref=hvidt}}

* {{cite book| last=Lund| first=Hakon| editor=Bramsen, Bo| title=København, før og nu - og aldrig| chapter=Bind 1: Slotsholmen| isbn=87-7807720-6| year=1987| publisher=Palle Fogtdal| location=København| ref=lund}}