|
'''Fordøjelsen''' er en [[metabolisme|metabolsk]] proces, hvor en [[biologi]]sk enhed nedbryder en substans for [[mekanik|mekanisk]] eller [[kemi]]sk brug i kroppen. Dette inkluderer optagelse af næringsstoffer og udskillelse affaldsstoffer.
Fordøjelsessystemet sørger for at de livsvigtige bestanddele fra kosten optages så godt som muligt i kroppen. [[Makromolekyle]]r nedbrydes til simplere molekyler og kan derefter transporteres fra [[tarm]]ens hulrum over i [[blodkredsløbet]] eller [[lymfesystem]]et, hvorfra det fordeles i resten af kroppen.
== Proces ==
{{uddybende|Fordøjelsessystem}}
Fordøjelsen sker i tre trin.
*Indledningsfasen som foregår før føden når [[mave]]n, hvilket involverer forberedelse af udskilning af de rette [[enzym]]er. Dette sker blandt andet ved, at syn og tanke informerer [[hjernebark]]en, mens [[smag]] og [[lugt]] informerer [[hypothalamus]] og [[medulla oblongata]]. Desuden inkluderer denne fase den første nedbrydning i [[mundhule]]n foretaget af [[spyt]] samt mekanisk af [[tand|tænderne]] og i [[spiserør]]et, hvor føden tildels også bliver tilrettet.
*Den gastriske face (mavefasen) som tager 3-4 timer indbefatter den største del af nedbrydningen. Mavefasen stimuleres af det [[syre|sure]] miljø, hvori mange af de nedbrydende enzymer har deres optimum.
*Tarmfasen er den næsten nedbrudte fødes vej gennem [[tolvfingertarm]]en, [[tyndtarm]]en, [[tyktarm]]en og [[endetarm]]en. Her optages mange af næringsstofferne.
=== Stofklasseres fordøjelse i mennesker ===
De forskellige stofklasser nedbrydes forskelligt og forskellige steder i kroppen. Dette gælder [[kulhydrat]], [[protein]] og [[fedt]].
==== Kulhydrat ====
Kulhydrat er kroppens primære energikilde (48 %), men kan også fungere som byggesten, omend i et mindre omfang. Dette ses blandt andet ved lagring af [[glucose]] i [[glykogen]]. Kulhydrat i form af [[polysaccharid]]er nedbrydes først til [[disaccharid|di-]] og [[monosaccharid]]er, hvorefter disse omdannes til glucose for derefter at indgå i [[glykolyse]], [[citronsyrecyklus]] og [[oxidativ fosforylering]], hvorved energi i form af [[adenosintrifosfat]] bliver lavet i de individuelle celler.
Ikke alle kulhydrater kan nedbrydes af mennesker. Dette gælder for eksempel polysaccharidet [[cellulose]], der udgør [[cellevæg]]gen i [[plante]]r, idet den [[glykosidbinding]] hvormed glucosemolekylerne er sammensat ikke kan brydes af de [[enzym]]er mennesket besidder. Et andet eksempel er [[laktose|mælkesukker]], som nogle voksne – især uden for [[Europa]] – ikke kan nedbryde, idet enzymet [[laktase]] ikke bliver syntetiseret efter [[pubertet]]en.
[[Kategori:Anatomi]]
[[ar:هضم]]
[[ca:Digestió]]
[[cs:Trávení]]
[[de:Verdauung]]
[[el:Πέψη]]
[[en:Digestion]]
[[eo:Digestado]]
[[es:Digestión]]
| 