Halogener: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
Linje 7:
Dertil vil man muligvis i fremtiden kunne syntetisere enkelte atomer af et sjette grundstof, [[ununseptium]], som formodentlig vil have kemiske egenskaber der kategoriserer det som et halogen.
 
Halogener er stærkt reaktionsvillige stoffer, som bl.a. kan reagere med [[metal]]ler og derved danne [[salt]]e —— deraf navnet "saltdanner". Eksempelvis er det stof som de fleste forbinder med ordet "salt", nemlig [[natriumklorid]], en [[kemisk forbindelse]] af halogenet [[klor]], og metallet [[natrium]]. I ren form og under normale [[Tryk (fysik)|tryk]]- og [[temperatur]]forhold optræder halogenerne som [[gas]]ser af molekyler med to atomer i hver. Desuden kan atomer af forskellige halogener "danne molekyle-par", og derved skabe nogle gasser med egenskaber meget lig de "rene" halogener.
 
== Halogenernes kemi ==
Halogener mangler alle én [[elektron]] i deres yderste [[elektronskal]] for at opnå den blandt atomer "eftertragtede", helt fyldte yderste elektronskal: Halogenerne er meget "ivrige" efter at skaffe sig en ekstra elektron, typisk ved at indgå i [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] med andre stoffer.
 
Halogener kan gå i forbindelse med [[brint]], og danner derved nogle ganske stærke [[syre]]r; [[flussyre]] (HF), [[saltsyre]] (HCl), [[bromsyre]] (HBr) og [[jodsyre]] (HI). Astat kan teoretisk set også danne en syre; "astat-syre" (HAt), men da alle [[isotop]]er af astat er meget ustabilt og meget hurtigt [[Radioaktivt henfald|henfalder]] til andre grundstoffer, nævnes denne forbindelse sjældent.
 
== Se også ==
*[[Halogenid]]er
*[[Lanthanider]]