Gunnlaugr Ormstunga: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zorrobot (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: en:Gunnlaugr Ormstunga |
Broadbot (diskussion | bidrag) m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Gunnlaugr Ormstunga''' (ca. 983
== Familie og karakter ==
Gunnlaugr var søn af Illuge Svarte på Gilsbakke, en dattersøn af Midfjordskegge og en brodersøn af [[Tindr Hallkelsson]]. Han er født omtrent 983, og han var, som det hedder i hans [[saga]], "tidlig udviklet, stor og stærk, med lysebrunt hår, som faldt smukt, med sorte øjne og noget styg næse, men ansigtstrækkene var dog tiltalende ... urolig og tidlig ærgerrig, overfor alt uskånsom og hård, en god skjald, men tilbøjelig til at digte satiriske vers". Sit tilnavn arvede han tiligemed sit egentlige navn efter sin oldefader; af beskrivelsen ses, at Gunnlaugr har båret sit (til)navn med rette; sagaen giver os desuden beviser på, at hans tunge var hvas, og at han havde let ved at benytte dens skarphed. Lige så åben som han var in sin dadel, lige så oprigtig og retfærdig var han, når han skulle bedømme sine modstandere ([[Erik jarl]]), hvilket gør hans karakter ære.
Linje 7:
Sagaen fortæller særlig om hans kærlighed til og trolovelse med Helga den fagre, en datter af Þorsteinn på Borg. Hun var omtrent hans jævnaldrende. De fattede til hinanden en ubrødelig kærlighed, og skønt hun, mod sin vilje, blev to gange gift, først med digteren [[Hrafn Önundarson]] og senere, efter hans og Gunnlaugs død, med Þorkell i Hraundalr, "kunde hun dog aldrig glemme Gunnlaugr; det var hendes største fryd at se på en kappe, som han havde givet hende," og hun døde med den foran sig. Gunnlaugr var på sin side lige så trofast og standhaftig og langt mere betaget af sin kærlighed end f. ex. [[Hallfreðr vandræðsakáld]], Björn osv. Gunnlaugr er den romantiske elsker frem for alle andre. Da Hrafn siger til ham, at der gives mange andre kvinder foruden Helga, svarer han: "Kan gærne være, men '''jeg''' synes nu ikke det." Gunnlaugr og Helga er de gamle sagaers mest indtagende elskerpar både for deres rene kærlighed og tragiske skæbne.
== Liv ==
Efter først at have trolovet sig, foretog Gunnlaugr den sædvanlige tre-års udlandsrejse (1000), kom til Norge, traf [[Erik jarl]], fornærmede ham blodigt og måtte skyndsomt flygte bort fra landet. Så kom han til kong [[Ethelred II af England|Adelråd]] i England og derefter til forskellige andre fyrster, blandt andre [[Olaf den svenske]]; hos denne gjorde han det skæbnesvangre bekendtskab med Hrafn Önundarson. I begyndelsen gik alt godt, men Gunnlaugs tunge kom til overfor Hrafn at vise sin skarphed, og Hrafn vidste at hævne sig. Da Gunnlaugr ikke kom hjem til Island i rette tid, var Þorsteinn løst fra sine forpligtelser mod ham, og da Hrafn, som imidlertid var kommet hjem, friede til Helga, blev udfaldet at Hrafn ægtede hende samme efterår som Gunnlaugr kom hjem (1005).
Linje 13:
Året efter havde Gunnlaugr og Hrafn en uafgjort tvekamp på [[alting]]et, hvilket førte til, at tvekampe blev forbudt på Island. Året efter (1007) rejste de begge udenlands for dér at udkæmpe deres sag, men de traf først hinanden i året 1008 og fældede hinanden. Ifølge sagaen gav Hrafn Gunnlaugr banesåret i det øjeblik, da Gunnlaugr rakte ham vand at drikke i sin hjælm.
== Digtning ==
Af Gunnlaugs forskellige digte om kong Adelråd (1002), om [[Sigurðr jarl Hlöðvisson]] på [[Orknøerne]] (en flokkr 1002), om Sigurðr jarl i Skara i Vester-Gøtland (en flokkr 1002), om Olaf den svenske (drape 1003) og endelig af hans drape om [[Sigtryggr silkeskæg]] i Dublin (1002) i [[runhent]] versemål er der intet tilbage med undtagelse af stefet (et halvvers) af drapen om Adelråd, samt stefet (to linjer), et halvvers af begyndelsen og vistnok slutningsverset af drapen om Sigtryggr. Heller ikke haves der noget af det i [[Skáldatal]] antydede digt om Erik jarl (fra 1007).
Linje 22:
<blockquote>
"Der er hen hirdmand, <br />
han er særdeles skadelig; <br />
tror ham ikke, <br />
han er ond og sort."
</blockquote>
Linje 33:
Hvor højt Gunnlaugr har stået som digter, er ikke let at bestemme. Han synes at have haft meget let ved at rime, og i det
hele været godt inde i digtekunstens teori. Derimod kan han næppe siges at have været nogen original digternatur. Vi har en interessant karakteristik af Gunnlaugr, givet af Hrafn i Olaf den svenskes hal: "Digtet er fuldt af store ord, ikke skønt og noget stift iformen, ligesom Gunnlaugr selv i sit sind." Denne dom synes at være fuldstændig rigtig. De "store ord" genfindes f. ex. i stefet af drapen om Adelråd, hvor det hedder: "Hele folket frygter Englands konge som gud; alle bøjer sig for Adelråd."
== Kilde ==
Denne artikel bruger tekst fra Finnur Jónssons (1858-1934) værk ''Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie'', som ikke længere er beskyttet af ophavsret.
== Ekstern henvisning ==
*[http://www.hi.is/~eybjorn/ugm/skindex/gunnlv.html Gunnlaugr ormstunga] Opbevarede vers
| |||