Cerium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot: automatisk teksterstatning: (-<sup>2</sup> +²)
m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
Linje 53:
'''Cerium''' er det [[58 (tal)|58]]. [[grundstof]] i det [[periodiske system]], og har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Ce'''. Under normale [[temperatur]]- og [[Tryk (fysik)|trykforhold]] ligner dette [[metal]] [[jern]], men det er langt blødere og mere formbart.
 
== Kemiske egenskaber ==
Rent, metallisk cerium "anløbes" (iltes) hurtigt ved kontakt med [[atmosfærisk luft]], og kan endda bryde i brand hvis man skraber i det med f.eks. en [[kniv]]. Cerium reagerer også villigt med [[syre]]r, [[Base (kemi)|baser]] og [[pH]]-neutralt [[vand]], om end reaktionen med koldt vand forløber langsomt. Af alle de [[sjældne jordarter]] er det kun [[europium]] der er mere reaktionsvilligt end cerium.
 
Cerium danner [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] hvor det har [[oxidationstrin]] +3 eller +4: Cerium-[[salt]]e med cerium i oxidationstrin +3 er orangerøde eller gule, mens salte med cerium i oxidationstrin +4 almindeligvis er hvide.
 
I fast form antager cerium en af fire [[krystalstruktur]]er, kaldet &alpha;α, &beta;β, &gamma;γ og &delta;δ:
* Ved temperaturer under &minus;196&deg;−196°C forefindes cerium i &alpha;α-formen
* Mellem &minus;196&deg;−196°C og &minus;23&deg;−23°C antager stoffet sin &beta;β-form
* Mellem &minus;23&deg;−23°C og 726&deg;°C indtræder &gamma;γ-formen, og
* Ved temperaturer over 726&deg;°C overgår stoffet til &delta;δ-formen.
 
== Tekniske anvendelser ==
Cerium i dets metalliske form indgår i en række [[legeringer]], bl.a. sammen med [[aluminium]]. I [[støbejern]] modvirker det dannelsen af [[grafit]], og gør jernet mere formbart, og i [[stål]] reducerer det oxider og sulfider i materialet. Magnesiumlegeringer danner mindre [[krystal]]ler hvis de tilsættes cerium samt [[zirconium]]; det gør det lettere at støbe legeringen i komplekse faconer. Cerium indgår også i legeringer der bruges til at lave [[magnet]]er af, og i de elektroder der anvendes i [[TIG-svejsning]]. De "sten" der danner gnisten i visse typer [[lighter]]e er i virkeligheden en legering hvor blandt andet cerium indgår.
 
[[Cerium(IV)oxid]] anvendes i stigende grad som [[Katalysator (kemi)|katalysator]] i [[selvrensende ovn]]e og indenfor [[olieraffinering]], og som tilsætningsstof i [[glas]]sorter hvor det, sammen med andre ceriumforbindelser, blandt andet regulerer glassets farve og [[ultraviolet]]te egenskaber. I glasindustrien bruges cerium(IV)oxid også som polermiddel i fremstillingen af [[Optik|optiske]] komponenter.
 
== Forekomst og udvinding ==
Cerium er det mest udbredte grundstof blandt de såkaldte [[sjældne jordarter]], er det ikke så sjældent endda &mdash; [[Jorden]]s skorpe indeholder 46 [[Parts per million|ppm]], eller 0,0046% cerium. Det udvindes primært fra [[mineral]]erne [[monazit]] og [[bastnasit]], men findes også naturligt i form af [[allanit]], [[hydroxylbastnasit]], [[rhabdofan]] og [[synchysit]] &mdash; der er forekomster nok til at forsyne os med cerium og andre sjælde jordarter i mange år fremover.
 
[[Kategori:Lanthanider]]