Østrigs geografi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Billedtekst
m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
Linje 8:
Syv af [[Østrigs delstater|Østrigs ni delstater]] har lange historiske traditioner som går meget længere tilbage i tiden end da Republikken Østrig blev oprettet i [[1918]]: [[Oberösterreich]], [[Niederösterreich]], [[Steiermark]], [[Kärnten]], [[Salzburg (delstat)|Salzburg]], [[Tyrol]] og [[Vorarlberg]]. Delstaterne [[Burgenland]] og [[Wien]] blev oprettet efter [[1. verdenskrig]]. Det meste af Burgenland havde været en del af [[Kongeriget Ungarn]], men havde hovedsagelig [[tysk (sprog)|tysksprogede]] indbyggere, og blev derfor østrigsk. Administrative og ideologiske årsager spillede en rolle da Wien blev oprettet som en egen delstat. Wien var tidligere hovedstaden i Nedre Østrig og var et [[socialisme|socialistisk]] område, mens resten af Nedre Østrig var [[konservatisme|konservativt]], og både socialisterne og de konservative ville styrke sine syn i deres respektive delstater. Hver delstat har sin egen delstatshovedstad, bortset fra Wien, som er en delstat i sig selv i tillæg til at være hovedstaden i hele landet. I Wien fungerer byrådet som et provinsparlament og ordføreren som en provinsguvernør.
 
== Geografi ==
[[Billede:Austria_1999_CIA_map.jpg|thumb|300px|Detaljekort over Østrig]]
[[Billede:Satellitenaufnahme der Alpen.jpg|thumb|250px|Satellitfoto af Alperne]]
Østrig kan inddeles i tre forskellige geografiske områder. Bjergkæden [[Alperne]] udgør størstedelen af landet (62 %), mens østlige områder er okkuperet af [[Den pannoniske slette]], og nord for [[Donau]] ligger [[Böhmerwald]], en lavere bjergkæde.
=== Floden Donau ===
[[Donau]] har sit udspring nær [[Donaueschingen]] i de sydvestlige områder af Tyskland, og løber gennem Østrig og til slut ud i [[Sortehavet]]. Dette er en af de største floder i Europa, og er en vigtig transportåre. I 1992 blev blandt andet [[Rhinen-Main-Donau-kanalen]] åbnet i [[Bayern]], og dermed blev det muligt at føre [[pram]]me og mindre både fra [[Nordsøen]] til Sortehavet via floderne [[Rhinen]], [[Main]] og Donau.
De største floder nord for vandkellet i de østrigske Alper (floden [[Inn]] i Tyrol, [[Salzach]] i Salzburg, og [[Enns]] i Steiermark og Øvre Østrig) er floder som løber nordover og direkte ud i Donau, mens floder syd for vandkellet i centrale og østlige områder af Østrig (floderne [[Gail]] og [[Drava]] i Kärnten og [[Mürz]] og [[Mura]] i Steiermark) løber sydover og ind i nedslagsfeltet til [[Drava]], som til slut løber ud i [[Donau]] i [[Serbien]]. Centrale og østlige dele af Østrig er orienteret bort fra vandkellet i Alperne, delstaterne Øvre Østrig og Nedre Østrig mod Donau, og delstaterne Kärnten og Steiermark mod Drava.
 
=== Alperne ===
Tre store bjergkæder [[Alperne]] — De nordlige kalksteensalper, De centrale alper, og De sydlige kalkstensalper — går fra vest mod øst gennem Østrig. De centrale Alper består hovedsagelig af [[granit]], og er de højeste og største i Østrig. De går fra Tyrol til cirka grænsen mellem Steiermark og Nedre Østrig, og indeholder områder med permanente [[gletsjer]]e i [[Ötztalalperne]] på grænsen mellem Tyrol og [[Italien]], og i [[Hohe Tauern]] i Østtyrol og Kärnten. De nordlige kalkstensalper, går fra Vorarlberg, gennem Tyrol og ind i Salzburg langs den tyske grænse, og gennem Øvre og Nedre Østrig mod Wien. De sydlige kalkestensalper, på grænsen mellem Kärnten og Slovenien, består hovedsagelig af [[kalksten]] og [[dolomit]]. [[Großglockner]] er det højeste bjerg i Østrig med 3.797 meter. Grovt kan man sige at jo længere øst i de nordlige og centrale Alper man kommer, jo lavere bliver de. Højden på bjergene bliver også mindre når man går nordover eller sydover fra de centrale områder.
Alperne dominerer landskabet i Østrig, og kun 28 % af landet består af åser eller flade områder: Det nordlige alpine forland, som indeholder Donaudalen, lavlandet og det åslendte område nordøst og øst i Østrig, og Det sydøstlige alpine forland. Områderne af Østrig som er mest egnet for bosætning — det vil sige med gode jordbrugs- og klimaforhold—klimaforhold— går nord for Alperne gennem Donaudalen i delstaterne Øvre og Nedre Østrig, og så øst og syd for Alperne gennem Nedre Østrig, Wien, Burgenland og Steiermark. Det fladeste område i Østrig, [[Leithagebrige]], ligger i sydøst og danner den sydlige del af [[Wienerbækkenet]], hvor stepperne på Den ungarske slette begynder.
=== Böhmerwald ===
[[Granit]]massivet i [[Böhmerwald]] er en lav bjergkæde med bare og forblæste plateauer og et hårdt klima. Det ligger nord for Donaudalen, og dækker cirka 10 % af arealet i Østrig.
 
== Bosætning og geografi ==
[[Billede:Austria satellite-map.jpg|thumb|250px|Satellitfoto med kommentarer over Østrig]]
[[Billede:Bad kleinkirchheim.jpg|thumb|right|250px|[[Bad Kleinkirchheim]] i [[Kärnten]] i Østrig]]
Linje 39:
Selv om Alperne er smukke, fører de til at det ikke er muligt med permanent bosætning i mange områder af Østrig. Det vil sige områder som er opdyrket, med fast bosætning, og som bruges for transport, men som ikke inkluderer skove, alpine græsmarker eller øde land. De permanente bosatte områder i Østrig udgør kun cirka 40 % (35.000 km²) af landet, og de fleste (omkring to tredjedele) bor i Donaudalen og i de åslendte og lavereliggende områder nord, øst og syd for Alperne.
I alpedelstaterne bor de fleste i floddalene: [[Bregenz]] ved bredden af Bodensøen i Vorarlberg, [[Innsbruck]] ved floden [[Inn]] i Tyrol, [[Salzburg]] ved floden [[Salzach]] i Salzburg, og [[Klagenfurt]] ved floden [[Gail]] i Kärnten. Alperne bliver mindre og mindre folksomt jo højere man kommer.
 
[[Kategori:Østrigs geografi| ]]