Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
{{Infoboks militær person
| navn = John Vereker, 6. Viscount Gort
| levede = [[10. juli]] [[1886]] – [[31. marts]] [[1946]]
| billede = [[ImageBillede:Lord Gort and Lieutenant General Pownall.jpg|150px]]
| billedetekst =Lord Gort (t.v.) og generalløjtnant [[Henry Royds Pownall|Pownall]] studerer et kort i hovedkvarteret på slottet ved Harbarcq, [[26. november]] [[1939]]
| kaldenavn =
| enhed =
| chef = [[British Expeditionary Force]]
| slag = [[1. Verdenskrig]] <br /> [[2. Verdenskrig]]
* [[Slaget om Frankrig]]
| senere =
Feltmarskal '''John Standish Surtees Prendergast Vereker, 6th Viscount Gort''' [[Victoria Cross|VC]], [[Order of the Bath|GCB]], [[Order of the British Empire|CBE]], [[Distinguished Service Order|DSO med to bjælker]], [[Royal Victorian Order|MVO]], [[Military Cross|MC]] ([[10. juli]] [[1886]] - [[31. marts]] [[1946]]) var en britisk soldat, som gjorde tjeneste i begge verdenskrige, hvor han steg i graderne til [[feltmarskal]] og modtog Victoria Cross.
 
== Tidlige år ==
Han blev født i London og voksede op i [[Durham]] county og på [[Isle of Wight]]. Han fik sin uddannelse på Malvern Link Preparatory School og [[Harrow School]], og blev derefter optaget på [[Royal Military Academy]], [[Woolwich]] i januar [[1904]], efter at have arvet viscountværdigheden fra sin far i [[1902]]. Han blev udnævnt til officer i [[Grenadier Guards]] i juli [[1905]].<ref name="page279">Heathcote, Anthony pg 279</ref>
 
Den [[3. september]] [[1913]] blev han udnævnt til adjudant for General Francis Lloyd, som havde kommandoen over militærdistriktet London.
 
== 1. Verdenskrig ==
I 1914 havde han fået rang af kaptajn. Han kæmpede på Vestfronten, fik hædrende omtale 8 gange og blev tilkendt [[Military Cross]] og [[Distinguished Service Order]] og to bjælker.<ref name="Page280">Heathcote, Anthony pg 280</ref>
 
Han fik tildelt et [[Victoria Cross]] for sine handlinger den [[27. september]] [[1918]] i [[Slaget ved Canal du Nord]], i nærheden af Flesquieres i [[Frankrig]]. Oberstløjtnant Gort førte sin bataljon under meget kraftig beskydning, og selv om han blev såret da bataljonen gik i stå, gik han gennem åbent terræn for at få assistance fra en tank, og førte den personligt til størst mulig fordel. Han blev såret igen, men efter at have ligget på en båre et stykke tid insisterede han på at stå op og lede et yderligere angreb, som førte til at der blev taget over 200 fanger, to batterier af feltkanoner og flere maskingeværer. Han afslog at forlade slagmarken før det endelige mål var blevet erobret.<ref>[http://www.ekb.org.uk/ekb/gort.asp Gort's citation] East Kent Branch, Grenadier Guards Association</ref> Gorts oppasser blev dræbt mens han hjalp Gort i sikkerhed.
== Mellemkrigsårene ==
Efter at have deltaget i en kort uddannelse ved ''Staff College'' i Camberley [[1919]], vendte Gort tilbage dertil i [[1921]] som instruktør.<ref name="Page280"/>
 
Han blev forfremmet til fuld general i [[1937]], hvilket var usædvanligt da han kun havde været generalløjtnant i 2 måneder, og blev derefter udpeget til chef for imperiets generalstab (øverstkommanderende for hæren).<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,758599,00.html?imw=Y Belisha Purge] ''Time Magazine'', 1937</ref> I denne stilling var han fortaler for at det vigtigste var at opbygge en landhær og forsvare Frankrig og Nederlandene frem for at forsvare imperiet, efter at Frankrig havde erklæret, at det ikke var i stand til at forsvare sig mod et tysk angreb.
 
== 2. Verdenskrig ==
Ved udbruddet af [[2. Verdenskrig]] fik han kommandoen over [[British Expeditionary Force]] (BEF) i [[Frankrig]], hvortil han ankom den [[19. september]] [[1939]].<ref name="Page282">Heathcote, Anthony pg 282</ref> På dette tidspunkt havde han en rolle i en politisk skandale, [[Pillbox affair]], som førte til afskedigelsen af krigsministeren [[Leslie Hore-Belisha, 1st Baron Hore-Belisha|Hore-Belisha]]. Efter Spøgelseskrigen fulgte det tyske gennembrud i Ardennerne, som splittede de allierede styrker og afskar kommunikationen mellem BEF og franskmændene. Den [[25. maj]] [[1940]] besluttede Gort egenhændigt at opgive et beordret angreb mod syd med sine styrker.<ref name="Ellis">[http://www.ibiblio.org/hyperwar/UN/UK/UK-NWE-Flanders/UK-NWE-Flanders-9.html United Kingdom Military Series]''The War in France & Flanders'', Major LF Ellis, pg 149</ref> Gorts stilling var vanskelig, idet han gjorde tjeneste under franske kommandører, samtidig med at han var ansvarlig overfor regeringen i London. Han trak hæren tilbage nordpå og BEF blev evakueret i [[Slaget ved Dunkerque]] sammen med mange franske soldater.<ref>''The Evacuation of Dunkirk: Operation Dynamo'', W.J.R. Gardner, ISBN 978-0714651200, pg 56</ref>
 
Gort gjorde tjeneste i forskellige stillinger i resten af krigen. Den dag han vendte tilbage fra Frankrig, [[1. juni]] [[1940]], blev han udnævnt til ADC General for kong [[George 6. af Det Forenede Kongerige|George 6.]]. Den [[25. juni]] [[1940]] tog han med en flyvebåd sammen med [[John Julius Cooper|Duff Cooper]] til [[Rabat]] i [[Marokko]] for at samle antinazistiske franske ministre, men i stedet blev han holdt tilbage på sin flyvebåd. Han tog hurtigt tilbage til Storbritannien.<ref>[http://www.worldatwar.net/timeline/france/empire40-45.html World at War]</ref>
 
Gort fik overdraget posten som Inspektør for træning af det britiske hjemmeværn,<ref name="Page282"/> og da han ikke havde noget konstruktivt at foretage sig besøgte han [[Island]], [[Orkney]] og [[Shetland]]. Han blev derefter guvernør over [[Gibraltar]] (1941-42).<ref name="Page283">Heathcote, Anthony pg 283</ref> Han pressede på for at få lufthavnen forlænget ud på et område som var opfyldt havbund, i modstrid med den britiske regerings ønsker, men fik senere tak fra Krigskabinettet for hans fremsyn, da lufthavnen viste sig af vital betydning i [[slaget om Middelhavet]]. Som guvernør over [[Malta]] (1942-44) blev hans mod og lederskab under belejringen anerkendt af den maltesiske regering, som gav ham et æressabel. Kongen udnævnte Gort til feltmarskal den [[20. juni]] [[1943]] på Malta. Den [[29. september]] var Gort, sammen med generalerne [[Dwight D. Eisenhower|Eisenhower]] og [[Harold Alexander|Alexander]] vidne til [[Pietro Badoglio|Marshal BadoglioBadoglios]]s underskrivelse af Italiens overgivelse i havnen ved [[Valletta]].
 
Han sluttede krigen som højkommissær i [[Palæstina]] og [[Jordan|Transjordanien]].<ref name="Page283"/> Under et møde i november [[1945]] med feltmarskallerne [[Alan Brooke, 1st Viscount Alanbrooke|Brooke]] og [[Bernard Law Montgomery|Montgomery]] kollapsede Gort og blev fløjet tilbage til London hvor diagnosen løb på cancer.
Han var svigerfar til major [[William Sidney, 1st Viscount De L'Isle]] VC, og i familie med general Sir [[Ian Standish Monteith Hamilton]]. Gort var tilstede da hans svigersøn modtog Victoria Cross af Alexander den [[3. marts]] [[1944]] i Italien (ordensbåndet var udskåret fra en af Gorts uniformer).
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
== Yderligere læsning ==
* ''Man of valour'', J R Colville, Collins, London, 1972, ISBN 0-00-211290-6
* ''Monuments to Courage'', David Harvey, 1999
* ''VCs of the First World War - The Final Days 1918'' Gerald Gliddon, 2000
 
== Eksterne links ==
* [http://www.homeusers.prestel.co.uk/stewart/kent.htm Placering af grav og VC medalje] ''(Kent)''
 
{{DEFAULTSORT:Gort, John Vereker, 6th Viscount}}
 
[[Kategori:Født i 1886]]
[[Kategori:Død i 1946]]
60.454

redigeringer