Metodisme: Forskelle mellem versioner

Metodismen opstod i [[England]] i midten af 1700-tallet som en art fromhedsbevægelse blandt studerende på [[Oxford University|Oxford-universitetet]], der havde dannet en art ''hellig klub'', i protest mod den apatiske engelske statskirke, som i deres øjne ikke gjorde noget aktivt for at fremme kristne dyder i befolkningen. En af disse studerende var [[John Wesley]], som sammen med sin broder [[Charles Wesley]] hurtigt blev førende inden for bevægelsen og kom til at tegne den udadtil. Charles skrev salmer, der kunne vække folket, og John holdt velbesøgte prædikener, og sammen med de øvrige studerende formåede de at skabe en vækkelsesbølge i det engelske samfund. Wesley-brødrenes teologi gik imod den i samtiden fremherskende [[calvinisme]] og lærte, at mennesket havde en fri vilje, som skulle bruges aktivt til at fremme en personlig tro til frelse og til at arbejde på at fuldende ens fromme levned. Forudsætningen er dog "prevenient grace" - forekommende eller forudgående nåde; den guddommelige nåde, der går forud for menneskets beslutning. Til forskel fra [[Martin Luther]], afviste kollegaen [[Philipp Melanchthon]] ikke, at den frie vilje kunne samvirke med nåden; så skønt man kan hævde, at metodismen er afhængig af [[arminianisme|arminianismen]], er den altså også beslægtet med [[Philipp Melanchthon|Filippismen]].