Vindmølle: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Omskrivning af "antal vinger"
Linje 16:
 
Den hollandske mølle findes i to hovedtyper, med eller uden galleri. Et galleri er en slags balkon hele vejen rundt om møllen; herfra kan man trække [[møllehat]]ten rundt. Hvis der ikke var galleri, måtte man gå på jorden og trække. I [[1745]] fik en engelsk smed Edmund Lee imidlertid patent på krøjeværket - en opfindelse, der selv kunne styre møllen op mod vinden. Det er en lille vindmølle der sidder lodret - men på tværs - bag på møllehatten, modsat de store vinger. Det fungerer simpelthen ved at de små vinger drejer hatten til der ikke er vind til at dreje dem mere. Skifter vinden, vil de igen dreje de store vinger op mod vinden.
 
Vindmøller har også haft en stor betydning for [[kolonisering]]en af [[Nordamerika]]. De store jernbanenet man etablerede krævede mange vandstationer til [[lokomotiv]]erne, der forbrugte store mængder vand. Dette vand skulle på de enkelte stationer pumpes op i vandtårne og til det brugte man mangevingede vindmøller til at udføre dette pumpearbejde.
 
Historiske vindmøller ses for eksempel på [[Frilandsmuseet]] i [[Kongens Lyngby]].