Versionen fra 13. jan. 2009, 23:54 redigér Heje (diskussion \| bidrag) 745 edits Bygningsbeskrivelse; udbygget noteapparat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. jan. 2009, 00:44 redigér fjern redigering Heje (diskussion \| bidrag) 745 edits m Indsat oversigtstegning; lidt småret. Gå til næste forskel →
Linje 59: ==Tredje Christiansborg== [[Billede:Chrbrg-bagsiden-2004.jpg\|thumb\|200px\|~~left~~right\|Christiansborg set fra ridebanen]] Tiderne var nu meget anderledes end ved den sidste genopførelse i [[1806]]. Der var indført [[demokrati]] og talrige partier og interessegrupper havde holdninger til, hvordan det næste Christiansborg skulle se ud. Det politiske billede var præget af spændinger mellem [[Højre (1881)\|Højre]] og [[Venstre\|Forenede Venstre]], og de to grupper havde forskelligt syn navnlig på sammenblandingen af kongeslot og parlamentsbygning. ===Planer om genopbygning=== [[Billede:Det tredje Christiansborg opføres 1914.jpg\|thumb\|200px\|Opførelsen af det tredje Christiansborg. Fotografi fra 1914.]]▼ Umiddelbart efter branden skulle der skaffes alternative hjemsteder til Christiansborgs institutioner, men man regnede med at det blev kortvarigt og midlertidigt da der hurtigt sendt bud efter den danskfødte arkitekt [[Theophilus Hansen]] som blev bedt om et forslag til et nyt slot<ref>[[#lund\|Lund]], p. 144</ref>. Line 75 ⟶ 74: ===Opførelsen=== ▲[[Billede:Det tredje Christiansborg opføres 1914.jpg\|thumb\|200px\|Opførelsen af det tredje Christiansborg. Fotografi fra 1914.]] Man begyndte opførelsen af det tredje Christiansborg i efteråret 1906, godt 20 år efter det var brændt. Det blev bygget på samme fundament - og til dels med samme ydermure - som de to foregående slotte; det er i det hele taget beundringsværdigt, at disse dele af ydermurene fra [[1736]] har overlevet to store brande og nu indgår i deres tredje slot. Linje 84: ==Bygningsbeskrivelse== [[Billede:Christiansborg-overview.svg\|thumb\|300px\|Oversigt over slottet og omgivende bygninger<br>'''1''': Slottet; '''2''': Kongeporten; '''3''': Slotspladsen; '''4''': Indre Slotsgård; '''5''': Indgang til Folketinget; '''6''': Rigsdagsgården; '''7''': Hofteatret/Teatermuseet; '''8''': Staldene og Vognmuseet; '''9''': Marmorbroen; '''10''': Ridebanen; '''11''': Ridehuset; '''12''': Thorvaldsens Museum; '''13''': Indgang til Højesteret; '''14''': Dronningeporten; '''15''': Slotskirken; '''16''': Prins Jørgens Gård]] Slotsbygningen er trefløjet og gennemskæres af to porte: Kongeporten og Dronningeporten, som forbinder den indre slotsgård med henholdsvis Slotspladsen og Prins Jørgens Gård. Kongeporten har ikke så megen funktion da ingen af slottets hovedafsnit har indgang herfra; dog har kongeporten indgangen til den underjordiske udstilling af de gamle slotsruiner. Dronningeporten er hovedindgang til de kongelige lokaler i nordfløjen. Line 117 ⟶ 118: ===Hofteatret=== {{uddybende\|Teatermuseet}} Allerede Københavns Slot havde fået indrettet et teater, men det var ikke med i det oprindelige Christiansborg. [[Christian 7.]] begyndte at få opført forestillinger i spisesalen og det udviklede sig så man i [[1766]] besluttede at indrette et egentligt slotsteater. Et rum, som var opført som seletøjslager, over staldene i den ~~østlige~~sydlige ridebanefløj blev nu ombygget til teatersal. Rummet blev indrettet af arkitekten [[Nicolas-Henri Jardin]] og indviet i januar [[1767]]. Man ved ikke meget om det oprindelige udseende, for der kendes ingen billeder eller detaljerede beskrivelser, og i [[1842]] blev teatret ombygget. Det kom efterhånden til at fungere som anneksscene til [[Det Kongelige Teater]] og i [[1881]] blev det lukket<ref>{{cite web\| url=http://www.teatermuseet.dk/?sid=13\| title=Teatrets historie\| publisher=Teatermuseets hjemmeside\| accessdate=2009-01-09}}</ref> og det meste af inventaret solgt. Siden [[1922]] har bygningen huset [[Teatermuseet]] og teatersalen bruges nu lejlighedvis til foredrag, oplæsninger og mindre teaterforestillinger. ===Slotskirken=== Line 127 ⟶ 128: Oprindelig var det kongehusets egen kirke hvor den kongelige [[konfessionarius]] havde ansvaret for at afholde [[gudstjeneste]]r og andre kirkelige handliger for kongefamilien, hoffet og ansatte ved Det Kongelige Teater og andre kongelige institutioner. Det ændrede sig omkring [[1930]] hvor kirken efter nogle år uden fast præst, blev en - i princippet - almindelig sognekirke. I [[1964]] blev sognet dog nedlagt og siden er kirken kun blevet brugt ved særlige anledninger. [[Billede:ChrBrg-Ridehuset-20090104.jpg\|thumb\|300px\|Ridehuset. På balkonen i baggrunden ses kongestolen.]] ===Ridehuset=== Ridehuset ligger i den ~~vestlige~~nordlige ridebanefløj, ~~modsat~~over for Hofteatret. Indretningen er stort set ikke ændret siden det blev opført sammen med det første Christiansborg. Det er opført med kongestol og balkon så tilskuerede har kunnet overvære de rideøvelser og konkurrencer der blev afholdt. Kongestolen er bemærkelsesværdig fordi det er af de få bevarede rum med original indretning fra det første slot<ref>[[#hvidt\|Hvidt et al]], bind 1, p. 245</ref>. I dag bruges rummet til forskellige kulturelle arrangementer.

Christiansborg: Forskelle mellem versioner