Heinz Guderian: Forskelle mellem versioner

== Biografi ==

 

 

Guderian blev født i den da tyske [[Preussen|vestpreussiske]] by Kulm, nu Chełmno i [[Polen]]. Fra [[1901]] til [[1907]] var han elev i forskellige militære skoler, og i [[1907]] trådte han ind i hæren som [[kadet]] ved tiende Hannover ''Jäger'' bataljon, som var under kommando af hans far. I [[1911]] kom Guderian til tredje ''Telegraphen-Battalion'' ved telegraftropperne, og i oktober [[1913]] giftede han sig med Margarete Goerne, med hvem han fik to sønner.

Under [[1. verdenskrig]] gjorde han tjeneste som signal- og generalstabsofficer. Efter krigen forblev Guderian i den efter [[Versailles-freden]] reorganiserede 100.000 mand store tyske hær, hvor han specialiserede sig i pansret krigsførelse. Med flydende sprogfærdigheder i både [[engelsk]] og [[fransk]] blev han påvirket af den engelske bevægelig kamp (''manoeuvre warfare'') teoretiker [[J.F.C. Fuller]] og - i mindre grad - af B.H. Liddell Hart såvel som den da ukendte [[Charles de Gaulle]]. Deres arbejder blev oversat til tysk af Guderian. ''Achtung-Panzer!'' skrev han i 1936-37 som en redegørelse for kampvognes og flys rolle i den moderne krig. De selvstændige pansrede enheder, han her beskrev, kom til at udgøre kernen i den tyske hærs styrker under [[2. verdenskrig]], og udkæmpede hvad senere blev kendt som [[Blitzkriegdoktrinen]].

 

 

 

I [[Operation Barbarossa]], den tyske invasion af [[Sovjetunionen]], førte han ''Panzergruppe Guderian'', og modtog i juli [[1941]] [[Jernkorset|ridderkorset med egeløv]]. Fra 5. oktober havde han lederskabet af anden panserarmé. Under Barbarossa-kampagnen førte han sine panserstyrker i hurtige fremstød i overensstemmelse med [[blietzkrieg-doktrinen]] og fik herved tilnavnet ''Schneller Heinz'' (hurtige Heinz) af sine tropper. Hans pansrede spydspids erobrede Smolensk på påfaldende kort tid og var klar til at iværksætte det afgørende angreb mod Moskva, da han blev beordret til at dreje mod syd mod Kiev. Han blev frataget kommandoen den [[25. december]] [[1941]] efter at have beordret en tilbagetrækning i strid med [[Hitler]]s ordre om at fastholde erobret land, og herefter overført til overkommandoens reservepulje.

Efter det tyske nederlag ved [[slaget om Stalingrad]] blev Guderian kaldt tilbage til aktiv tjeneste som generalinspektør for pansertropperne. Hans opgave var indenfor træning, produktion og anvendelse af Tysklands pansrede styrker. Den [[21. juli]] [[1944]] blev han stabschef for hæren. Han blev frataget kommandoen af Hitler den [[28. marts]] [[1945]] efter en diskussion om et mislykket modangreb, hvilket satte punktum for en lang række uoverensstemmelser mellem dem.

 

 

Trods sovjetiske og polske protester blev Guderian ikke tiltalt for nogen krigsforbrydeler under [[Nürnberg]]-opgøret, idet hans handlinger og opførsel blev anset for at være i overensstemmelse med en professionel soldats. Polen argumenterede med, at Guderian under [[slaget ved Wisna]] havde truet den polske chef med at skyde [[krigsfange]]r, såfremt han ikke beordrede resterende polske enheder til at overgive sig. I modsætning til polakkerne retfærdiggjorde vestmagterne sådanne trusler som harmløst bluff. (Der blev rent faktisk ikke henrettet krigsfanger.) Guderian havde også modtaget en ejendom i det tyskbesatte Polen i Warthegau-området, hvorfra de polske ejere blev bortvist. Endelig havde han modtaget statspenge fra Hitler efter sin tilbagetræden i 1942.

Guderians ene søn, [[Heinz Günter Guderian]], blev en fremtrædende general i den vesttyske hær og i [[NATO]].

 

 

* ''Achtung - Panzer!'', Heinz Guderian, [[1937]], ISBN 0-304-35285-3 (engelsk kommenteret udgave, [[2000]]).

Hertil kommer, at Guderian har skrevet artikler i samtidens militære tidsskrifter.

 

<References />

 

[[Kategori:Tyske militærfolk|Guderian, Heinz]]

[[Kategori:Født i 1888|Guderian, Heinz]]

[[Kategori:Død i 1954|Guderian, Heinz]]

 

[[bg:Хайнц Гудериан]]