Bruger:Anders Bager/sandkasse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 30:
Efter oprettelsen af sikkerhedszonen fulgte en periode med relativ stabilitet. Antal og omfang af angrebene blev stærkt reduceret. Det lykkedes altså ikke at opnå en total fredeliggørelse og beskyttelse af borgerne i sikkerhedszonen. Ifølge FN soldaternes beretning havde man overvejende succes indenfor zonen med at demilitarisere de bosniakiske enheder. Bosniakkerne modsatte sig dog en total afvæbning. Bosniakkerne afleverede en del tungt udstyr, bl.a. en helikopter og nogle minekastere, tøvede mange bosniakker med at aflevere deres lette våben. De bosnisk-serbiske enheder forblev ved deres stillinger, for fortsat at kunne udgøre en trussel mod sikkerhedszonen med deres tunge våben; de afslog fuldstændig bestemmelserne fra sikkerhedszonen. Gentagne gange blev bosniakkerne angrebet af bosniske serbere. Derudover chikanerede og standsede den bosnisk-serbiske hær mange af de hjælpekonvojer der var på vej mod Srebrenica. Forholdene for befolkningen forblev trods den relative stabilitet kritisk.
 
14.juni 1993 krævede FN´s generalsekretær [[Boutros Boutros-Ghali]] 34.000 mand til sikring af sikkerhedszonen. Fire dage senere bevilligede sikkerhedsrådet imidlertid kun en udvidelse så styrken nu lød på 7600. Denne troppeudvidelse var først blevet gennemført i sommeren 1994<ref>[http://www.un.org/Docs/secu94.htm Siehe Dokument S/1994/1389 1 December 1994, Report of the Secretary-General on Bosnia and Herzegovina, Abs. 2]</ref>. Modstanden mod at stille yderligere tropper til rådighed betød konkretekonkret farerfare for de tilstedeværende FN-soldater der var tilstede i området og idesuden til almene betragtninger omvedrørende inddæmmelseromkostninger afved omkostningenat vedinddæmme i sådanne missioner.
 
=== Foranstaltning af en beskyttelseszone ===