Telegrammet fra Zimmermann: Forskelle mellem versioner

Telegrammet blev opfanget og delvist afkodet, således at det var muligt at danne sig et overordnet billede af hvad det indeholdt. For afkodningen stod kodebryderne: [[Nigel de Grey]], [[William Montgomery]] og admiral [[William Reginald Hal]] fra den britiske efterretningsorganisation [[British Naval Intelligence]] deling [[Room 40]]. Afkodningen, der sket uden digitale computere, var mulig eftersom den kode det tyske udenrigsministerium brugte (0075) allerede var blevet delvist brudt, ved hjælp af, blandt andet, erobret ukodede beskeder samt en kodebog fra en tidligere version af koden taget fra [[Wilhelm Wassmuss]] ,som var en tysk agent der arbejdede i [[Mellemøsten]].

 

 

Der var yderligere det penible dilemma for briterne at de havde opsnappet telegrammet gennem en officiel amerikansk diplomatisk kanal, som de lyttede med på. En fortrolig visning til amerikanske embedsmænd ville medføre at briterne måtte indrømme, at de monitorerede amerikanske diplomatiske linier. Grundet telegrammets vigtighed og tidens mere usikre kommunikationslinier var det blevet sendt over tre forskellige ruter fra [[Berlin]] til den tyske ambassadør i [[Washington DC|Washington]], [[Count Johann Heinrich von Bernstorff|Johann von Bernstorff]] som videresendte telegrammet til den tyske ambassadør i Mexico. Ruten hvor briterne opsnappede telegrammet gik fra den amerikanske ambassades [[telegraf]] i Berlin, som amerikanerne havde stille tyskerne til rådighed for at fremme præsident [[Woodrow Wilson]]s fredsinitiativ, til [[København]] og videre derfra med undervandskabel til USA over Storbritannien (hvor briterne lyttede med).