Skansehage: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m QA-afsnit
Linje 10:
Det er dog en misforståelse at ''Hagen'' i vikingetiden var en naturhavn, der blev brugt som mønstringshavn i vikingetiden. Hagen eksisterede ikke i vikingetiden, men er en senere dannelse der fortsat pågår. Isøre Havn lå ved sydspidsen af den sydligste af Isøerne, syd for landsbyen Nakke. Her lå også Isøre ting, der i den tidlige middelalder mindst to gange var fælles mødested ved kongevalg, nemlig da [[Harald Hen]] og [[Niels af Danmark|Niels]] blev kongevalgt på Isøre. Det tidligste kongevalg som nævntes af Saxo var imidlertid Hothers, efter drabet på kongen Rolf Krake i Lejre 500, hvor han ifølge Saxo bemægtigede sig Isøre Havn og af folket lod sig udråbe som konge.
 
Ifølge [[Saxo]] var det helt normaltsædvane at konger blev valgt på Isøre-ting, der betegnedes som "fædrelandets højeste myndighed". Det vil sige at nogle af vikingetidens konger også kan være valgt der. I vikingentidens og den tidlige middelalders [[valgkongedømme]] kunne hvert af [[landsting (middelalderen)|landsting]]ene i princippet vælge hver deres konge, hvilket ville kaste landet ud i [[borgerkrig]]; Derfor var det fornuftigt at holde et forberedende kongevalg ved den centralt beliggende naturhavn.
 
Isøre ting var således Danmarks ældste parlament eller fælles tingsted for riget og som sådan forbillede til det norske Øreting og Gulating og det islandske Alting. Da kongemagten styrkedes i den tidlige middelalder mistede Isøre-tinget betydning og afløstes af Danehoffer ved andre havnepladser (Vordingborg, Nyborg bl.a) og senere af Rigsrådene omkring kongen.
 
Ifølge Saxo blev på Isøre ting vedtaget love fælles for riget (Harald Hen) og her traf man beslutning om "kristendommens indførelse", dvs at den katolske kirke kunne etablere sig i landet med tilhørende kirke- og klosterordninger som led i rigets modernisering efter europæisk mønster. Isøre ting benyttedes også retsinstans ved billæggelse af stridigheder mellem stormænd (under Sven Tveskæg).
 
Stedet for kongevalg lå syd for Rørvig og landsbyen Nakke, hvor Mårbjerg (Moorebierg = mord = offerdrab) og omliggende bakker dannede ting- og helligsteder. Stedets helliggørelse ved ofringer af mennesker eller dyr gav beslutninger retsgrundlag over for gud og mennesker, hvor biskop Tietmar af Merseburg kunne berette om sådanne ofringer i Lejre. Her er sagn om "slot" eller opholdssted for kongen under tingets forhandlinger i Tranemosen.

På halvøens sydspids var Isøre havn, der beskyttede indsejlingen til Isefjorden og dermed til Lejre. I forbindelse med havnen var borganlæg og badstue. Selve havnen var et naturligt bassin (i dag Annemosen) mellem bakkerne, som lukkedes at sandmasser, der som følge af klimaforandringerne omkring 1100 førtes vestfra med havstrømme og efterhånden også lukkede sundet vest for Isøerne, mellem det nuværende Rørvig og Nykøbing Sjælland. Ifølge Saxo befandt biskop og hærfører Absalon sig her med en flåde så sent som i 1170 og 1180. Endnu i 1800-tallets sidste halvdel fandtes spor efter borganlægget, ligesom talrige fund ved Annemosen bærer mindelser om flådehavnen.
 
Isøre-navnet stammer fra Isøerne, de yderste eller øverste øer (isse), der lå midt i Isøre gab eller Isefjordens munding mod Kattegat. Øerne havde hver sin landsby - Isøre by (Isby) med kirke på nordøen og Nakke på sydøen, og tilhørte i middelalderen Vor Frue Kloster i Roskilde, hvor bispens jordebog vekselvis brugte navnet Isøre og Rørvig. Sidstnævnte var navnet på en naturhavn mellem de to øer, bevokset med rør eller siv, der af klostrets bryde og hans folk benyttedes ved transport af korn og strandingsgods til klostret i Roskilde, idet denne naturhavn lå ret over for Roskilde fjords udminding i Isefjorden. Med tiden blev Rørvig-navnet ensbetydende med sognet.