Slaget ved Spotsylvania Court House: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
Linje 36:
Det velkæmpende II Korps på 20.000 mand under kommando af generalmajor [[Winfield S. Hancock]], ledte angrebet mod Mule Shoe på samme måde som Upton havde angrebet den 10. maj. Denne gang var gennembruddet i den konfødererede linje komplet, tildels på grund af det manglende artilleri og dels fordi mange konfødererede soldater havde vådt krudt til deres riflede musketter som følge af et regnvejr den foregående aften hvorfor deres våben ikke ville skyde. Hancocks Korps tog næsten 4.000 fanger og ødelagde [[Edward Johnson]]s division i de konfødereredes Andet Korps. Både divisionskommandøren og en af hans brigadegeneraler blev fanget.
 
Derefter gik kampen i stå, dels fordi Grant ikke ordentlig havde forberedt en anden bølge, som kunne drage fordel af successen. Ivrig efter at fastholde momentum beordrede Grant støtte angreb fra Wrights VI Korps og fra IX Korps under generalmajor [[Ambrose E. Burnside]], men angrebene var ikke velkoordinerede og momentum udeblev. Lee kunne også flytte tusinder af tropper og lukke hullet, mest bemærkelsesværdigt gennem et modangreb fra brigadegeneral [[John Brown Gordon]]'s division, og fik også meget hjælp fra det dygtige lederskab af brigadegeneral [[Stephen D.Dodson Ramseur]].
 
På grund af alvoren i krisen følte Lee sig tvunget til personligt at føre soldater i modangrebet. Hans mænd erkendte den fare det ville udsætte ham for og nægtede at rykke frem før Lee havde flyttet sig til en mere sikker position bagude. De adskillige "Lee to the rear" episoder blev senere berømte, og var et tydeligt eksempel på det personlige bånd, som Lees tropper følte til ham. Slaget i Mule Shoe varede hele dagen og aftenen mens konføderationen langsomt vandt det meste af den grund tilbage, som de havde tabt og påførte II Korps og VI Korps, som forstærkede det, store tab. Kampene var kendetegnet ved en intensitet i ildkraft, som aldrig tidligere var oplevet i borgerkrigen, da store dele af landskabet var helt fladt og alt løv ødelagt. Begge sider kæmpede frem og tilbage over de samme ligstrøede skyttegrave i kampe mand-mod-mand og der var mange beskrivelser af slagmarken som et morads af lig, som lå så højt at sårede, som lå nederst blev trykket ned i mudderet hvor de drukned. Vinklen mellem Unionens II Korps og VI Korps blev kendt som "Bloody Angle of Spotsylvania", og her foregik måske noget af den mest voldsomme kamp i hele borgerkrigen.