Skansehage: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Småret - Wikificering |
|||
Linje 8:
==Isøre==
{{QA-afsnit}}
Det er dog en misforståelse at ''Hagen'' i vikingetiden var en naturhavn, der blev brugt som mønstringshavn i vikingetiden. Hagen eksisterede ikke i vikingetiden, men er en senere dannelse der fortsat pågår. Isøre Havn lå ved sydspidsen af den sydligste af Isøerne, syd for landsbyen Nakke. Her lå også Isøre ting, der i den tidlige middelalder mindst to gange var fælles mødested ved kongevalg, nemlig da [[Harald Hen]] og [[Niels af Danmark|Niels]] blev kongevalgt på Isøre. Det tidligste kongevalg som nævntes af Saxo var imidlertid Hothers, efter drabet på kongen [[Rolf Krake]] i [[Lejre]] 500, hvor han ifølge [[Saxo]] bemægtigede sig Isøre Havn og af folket lod sig udråbe som konge.
Ifølge
Isøre ting var således Danmarks ældste [[parlament]] eller fælles tingsted for riget og som sådan forbillede til det norske [[Øretinget|Øreting]] og [[Gulatinget|Gulating]] og det
Ifølge Saxo blev på Isøre ting vedtaget love fælles for riget (Harald Hen) og her traf man beslutning om "
Stedet for kongevalg lå syd for Rørvig og landsbyen Nakke, hvor Mårbjerg (Moorebierg = mord = offerdrab) og omliggende bakker dannede ting- og helligsteder. Stedets helliggørelse ved ofringer af mennesker eller dyr gav beslutninger retsgrundlag over for gud og mennesker, hvor biskop Tietmar af [[Merseburg]] kunne berette om sådanne ofringer i Lejre. Her er sagn om "slot" eller opholdssted for kongen under tingets forhandlinger i Tranemosen.
Isøre-navnet stammer fra Isøerne, de yderste eller øverste øer (isse), der lå midt i Isøre gab eller Isefjordens munding mod [[Kattegat]]. Øerne havde hver sin landsby - Isøre by (Isby) med kirke på nordøen og Nakke på sydøen, og tilhørte i middelalderen Vor Frue Kloster i [[Roskilde]], hvor bispens jordebog vekselvis brugte navnet Isøre og Rørvig. Sidstnævnte var navnet på en naturhavn mellem de to øer, bevokset med rør eller siv, der af klostrets bryde og hans folk benyttedes ved transport af korn og strandingsgods til klostret i Roskilde, idet denne naturhavn lå ret over for [[Roskilde
Først i forbindelse med de omfattende sandfygninger som følge af de nye sandmasser mellem øerne og Nykøbing-halvøen og den påfølgende ødelæggelsen af kirkebyens marker, flyttedes kirkebyens gårde efterhånden ned til den tryggere naturhavn ved vigen. Herefter lå kun kirken tilbage i den tidligere landsby.
|