Heraldik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Kaare (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Allano, fjerner ændringer fra 85.83.74.40 (bidrag) |
||
Linje 1:
'''Heraldik''' er læren om brugen af [[våbenmærke]]r og [[våbenskjold]]e.
I forbindelse med ridderturneringernes opblomstring (1200-tallet) begyndte især franske [[herold]]er at systematisere våbenskjoldenes udformning og fastsætte regler for deres brug. F.eks. kunne kun adelige få et våbenskjold i Frankrig. Dette mindskede også forvirringen over at flere personer kunne havde samme våbenskjold, hvilket er en ulempe både i turneringer men også i slag. brugte dem på anderledes vis, her var det også muligt for byer og det bedre [[borgerskab]] at få et våbenskjold. De engelske regler udviklede sig løbende og er i dag ganske omfattende. Der tillægges nu forskellige værdier til diverse farver såsom troskab, mod og visdom m.m. , men det er tvivlsomt at dette gjorde sig gældende for heraldrikken før sen-middelalderen/tidlig renæssance. ▼
[[Billede:Hyghalmen Roll Late 1400s.jpg|thumb]]
[[Billede:Grenville Diptych edit2.jpg|thumb|Et våbenskjold]]
== Historie ==
Fra urgammel tid har krigere brugt at udsmykke deres [[skjold]]e og [[hjelm (hovedbeklædning)|hjelme]] med farver og figurer. Man kender det helt tilbage fra den græske oldtid og [[romerriget]]s [[regiment]]smærker på både [[fane]] og skjold i det [[4. århundrede]]. Figurer og [[symbol]]er som de nævnte, kunne være praktiske som skelnemærker i kamp, og kunne måske som en slags [[amulet]]ter give bæreren [[held]] og [[styrke]].
Brugen af diverse symboler på våbenskjold til at repræsentere en slægt eller person udviklede sig i løbet af [[1100-tallet|1100-]] til [[1200-tallet]] med fremvæksten af [[adel]]sfamilier og udviklingen af det [[feudal]]e system i Vest- og Centraleuropa. Frankrig var den vigtigste drivkraft med lande som England, Italien og Det hellige Romerske Rige (Tyskland) følgende tæt efter. Spanien og Nord- og Østeuropa udviklede dels deres egne traditioner, som mere eller mindre havde lighedspunkter med de ovennævnte 4 lande/områder. Danmark og det øvrige Skandinavien tilhører den tysk(-nordiske) heraldiske tradition, der ses som den mest enkle og oprindelige.
I forbindelse med ridderturneringernes opblomstring (1200-tallet) begyndte især franske [[herold]]er at systematisere våbenskjoldenes udformning og fastsætte regler for deres brug. F.eks. kunne kun adelige få et våbenskjold i Frankrig. Dette mindskede også forvirringen over at flere personer kunne havde samme våbenskjold, hvilket er en ulempe både i turneringer men også i slag.
▲
I Tyskland blev der aldrig fastsat regler og det stod alle frit for, adelig såvel som bonde, at lave deres eget våbenskjold. De danske konger fastlagde heller ingen regler, men udstedte i stedet et patentbrev til de ansøgere de fandt værdige.
| |||