Valdesere: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 16:
I middelalderen krævede det en tilladelse fra øvrigheden at prædike, og den fik han ikke fra biskoppen i Lyon, og derfor mødte han op ved det [[3. Laterankoncil]] i [[1179]], hvor han fik foretræde for pave [[Alexander III]]. En af diskussionerne mellem dem er blevet refereret af [[Walter Map]], i ''[[De Nugis Curialium]]''; paven, der beundrede Peters fattigdomsideal, forbød ham dog at prædike medmindre han havde en tilladelse fra de lokale kirkelige myndigheder. Peter fortsatte alligevel sin prædiken uden de nødvendige tilladel-ser, det betød at han selv og den gruppe af tilhængere han havde samlet, blev [[Ekskommunikation|ekskommunikeret]] og derpå tvunget ud af Lyon. I [[1184]] blev bevægelsen derfor erklæret [[kætter]]sk af [[den katolske kirke]], især pga. deres afvisning af det kirkelige hierarki, og fordi de vovede at prædike udenfor det klerikale system og dermed uden [[Helligånden]]s [[Pinse|inspiration]]. Derudover blev de anklaget for en række andre fejl herunder for selv at oversætte dele af bibelen til [[folkesprog]]et Oversættelser godkendt af kirken eksisterede allerede.
 
Peter Waldo og hans tilhængere reagerede på forfølgelsen ved at udvikle en taktik, hvor de kunne rejse fra by til by, for i hemmelighed at mødes med små valdensiske grupper. Møderne bestod i bekendelse af sine synder og en gudstjeneste. Den lokale gruppe ville beskytte de rejsende og sørge for deres videre færd. Disse rejsende valdensiske prædi-kanterprædikanter blev kendt som ''barba'', og kunne både være mænd og kvinder, alene tanken om kvindelige prædikanter var en uhørt nyskabelse.
 
== Troslære ==