Versionen fra 29. jan. 2009, 17:33 redigér BirgerH~dawiki (diskussion \| bidrag) 487 edits m link til Bibliotekar ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. jan. 2009, 17:39 redigér fjern redigering BirgerH~dawiki (diskussion \| bidrag) 487 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: i Danmark en i 1969 indført stillingsbetegnelse for et [[forskningsbibliotek]]s akademisk uddannede medarbejdere. Før 1969 blev de akademiske medarbejdere i forskningsbibliotekerne betegnet "bibliotekarer" og de ikke-akademiske medarbejdere blev betegnet "biblioteksassistenter". Fra 1969 uddannede [[Danmarks Biblioteksskole]] (DB) bibliotekarer rettet mod forskningsbibliotekerne. ~~(såkaldte~~De blev betegnet "sektion II-bibliotekarer" som modsætning til "sektion I-bibliotekarer", der var rettet i mod folkebibliotekerne). Herved kom der to typer af bibliotekarer i forskningsbibliotekerne: <u>Forskningsbibliotekarer</u> og "bibliotekarer i forskningsbibliotekerne" (eller "sektion II-bibliotekarer" eller blot "<u>bibliotekarer</u>"). "Forskningsbibliotekarerne" har en akademisk uddannelse i et fag (fx jura, musik eller kemi), evt. med en bibliotekarisk videreuddannelse. "Bibliotekarerne" er uddannet fra Danmarks Biblioteksskole. I 1985 blev de to linjer i bibliotekaruddannelsen på DB slået sammen til en fællesuddannelse, men de to forskellige typer af bibliotekarer i forskningsbibliotekerne fortsatte med at eksistere. Larsen~~, Svend~~ ()~~. ''Digital effektivitet i bibliotekerne''. (Denne artikel~~ belyser udviklingen i Statsbibliotekets personaleforbrug i perioden 1998-2007. Andelen af bibliotekarer er fx 3 gange så stort som andelen af forskningsbibliotekarer, men begge personalegrupper har haft en tilbagegang, der er relativ ens. (Kontorfunktionærer har haft en kraftigere tilbagegang, mens andre medarbejdere, herunder IT-medarbejdere, har oplevet en kraftig vækst, således at de nu (næsten) udgør den største personalegruppe). ▼ Siden 1990 er bibliotekaruddannelserne på Danmarks Biblioteksskole selv blevet akademiske uddannelser (og fra 1998 har DB fået universitetsstatus). Forskningsbibliotekarer er de akademiske medarbejdere, der har en anden akademisk baggrund. Jf. [[dokumentalist]]. Line 23 ⟶ 25: Kolding Nielsen, E. (1991). Fra bibliotekar til fagreferent. Side 87-105 I: ''Bibliotek. Tradition och utveckling. Festskrift till Lars-Erik Sanner den 18. januar 1991''. Red.: Ingrid Cantwell m.fl. Stockholm: Stockholms universitetsbibliotek. Larsen, Svend (). ''Digital effektivitet i bibliotekerne''. ▲Larsen, Svend (). ''Digital effektivitet i bibliotekerne''. (Denne artikel belyser udviklingen i Statsbibliotekets personaleforbrug i perioden 1998-2007. Andelen af bibliotekarer er fx 3 gange så stort som andelen af forskningsbibliotekarer, men begge personalegrupper har haft en tilbagegang, der er relativ ens. Kontorfunktionærer har haft en kraftigere tilbagegang, mens andre medarbejdere, herunder IT-medarbejdere, har oplevet en kraftig vækst, således at de nu (næsten) udgør den største personalegruppe). Nielsen, J. J.; Rasmussen, S. & Kolding Nielsen, E. (1984). Uddannelsen af forskningsbibliotekarer og dokumentalister. Studieplan. København: Danmarks Biblioteksskole. http://www.db.dk/bh/Core%20Concepts%20in%20LIS/Fod%5Fuddannelsen%5F1984.pdf

Forskningsbibliotekar: Forskelle mellem versioner