Kalø Hovedgård: Forskelle mellem versioner

Reventlows svigerdatter Benedicte Margrethe Brockdorff fik i begyndelse af [[1700-tallet]] opført en ny ladegård, men nu placeret langt fra den oprindelige nede ved Kalø Vig. Hun var meget rig på godser og havde ikke behov for en prangende hovedbygning på Kalø. Der blev istedet opført en trelænget hovedbygning til inspektøren, samt heste- og kostalde og en stor lade. Det hele opførtes i [[bindingsværk]]. Af herregårdene [[Frisenvold]], [[Løjstrup]] og Kalø oprettede hun [[Stamhuset Frisenvold]]. Dette gik i arv i slægten indtil Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow i 1798 fik tilladelse til nedlægge stamhuset og sælge Kalø. År 1800 blev den så solgt til birkedommer Morten Friederich Leemeyer og Erik Christian Müller. Fra 1803 var Leemeyer eneejer. Familien Leemeyer sad inde med Kalø indtil 1825, hvor den købes senator [[Martin Johan Jenish]] fra [[Hamborg]]. I det følgende 120 år var slægten Jenish besiddere af Kalø, som de nærede stor kærlighed for. I [[1898]]-[[1899|99]] opførtes det smukke "''JagthusetJagtslottet''" ved [[arkitekt]] [[Hack Kampmann]], som familien kunne anvende, når de kom op til Kalø fra [[Hamborg]].

Efter afslutningen af [[2. verdenskrig]] blev Kalø konfiskeret af [[Staten]] som værende tysk ejendom. Noget af jorden blev udstykket til husmandsbrug, samt til oprettelsen af [[Kalø Landbrugsskole]]. Hovedbygningen og jagthusetjagtslottet er i dag rammen om Danmarks Miljøundersøgelsesforskning. Godset administreres af [[Skov- og Naturstyrelsen]], der ligeledes driver det tilhørende land- og skovbrug.