Påske: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m -kat. jødedom
m typo
Linje 5:
'''Påske''' er den største [[jødedom|jødiske]] fest og den vigtigste og ældste [[kristendom|kristne]] fest. Oprindeligt var det en gammel israelitisk fest fra nomadetiden, hvor man fejrede [[forår]]et og kvægets frugtbarhed. Festen kommer muligvis fra udvandringen fra [[Egypten]], hvor hver familie slagtede et lam. Lammet blev tilberedt og spistes med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Til minde om dengang blev det en [[tradition]] at spise lam hvert år den 14. april. Lammet skulle slagtes og spises i templet, men det blev efterhånden for besværligt, så lammet blev slagtet i templet, hvorefter hver familie spiste det ceremonielle måltid i hjemmet. Jøderne har stadig den sidste del af [[ritual]]et bevaret i deres påsketradition.
 
Den kristne fest fejrer [[Jesus Kristus|Kristi]] opstandelse. Det er usikkert hvor langt tilbage denne tradtiotiontradition går. Det er ikke sikkert de hedningekristne [[menighed]]er har fejret påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse. I slutningen af 2. århundrede førtes en påskestrid, hvor man til sidst enedes om at Jesu død skete fredag, og opstandelsen skete søndag. Efter kirkemødet i [[Nicæa]] i år [[325]] blev tidspunktet for påsken fastlagt.
 
Det var i gammel tid tradition at man fastede 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagene lige før [[faste]]n startede, festede man; de dage hedder stadig [[fastelavn]]. Den første fastedag kaldes [[askeonsdag]], da man på denne dag i [[kirke (bygning)|kirken]] blev velsignet og fik et [[kors]] tegnet i aske i panden. Den 5. søndag i fasten er i den danske Folkekirke [[Mariæ bebudelsesdag]], hvor [[jomfru Maria]] af englen Gabriel fik at vide hun skulle føde Jesus.