Kritisk rationalisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ro:Raţionalism critic
'lidt fra de:
Linje 17:
}}</ref> og [[Alan Musgrave]].
 
== Overblik ==
Kritisk rationalisme beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan videnskabelige eller sociale (i princippet også dagligdags) problemer udogmatisk, planmæssigt (metodisk) og fornuftigt (rationelt) kan undersøges og løses. Derved søges der efter en vej ud af valget mellem videnskabsgodtroenhed ([[scientisme]]) og den opfattelse, at den videnskabelige viden må opbygges af positive resultater ([[positivisme]]) på den ene side og på den anden side den holdning, at sandheden er afhængig af synsvinklen ([[relativisme]]), og at viden om vilkårlighed er givet, hvis dokumentation er umulig ([[skepticisme|sandhedsskepticisme]]).
 
Kritisk rationalisme godtager den i dagligdagen selvfølgelige opfattelse af, at verden virkelig eksisterer, og at den er uafhængig fra den menneskelige [[erkendelse]]sevne. Det betyder for eksempel, at verden ikke ophører med at eksistere, hvis man lukker øjnene for den. Mennesket er derimod begrænset gennem sin anerkendelsesevne, så han kan altså ikke komme frem til nogen endelig vished om, hvorvidt hans erfaringer og meninger er et udtryk for og i overensstemmelse med den faktiske virkelighed ([[kritisk realisme]]). Han må derfor antage, at hver [[problemløsning]]stest kan være fejlagtig ([[fallibilisme]]). Bevidstgørelse af fallibiliteten fører på den ene side til kravet om konstant kontrol af tro og antagelser, og på den anden side til de metodologiske og rationelle tilgange til løsningen af problemer (metodologisk rationalisme).
Kritisk rationalisme spørger altså eksempelvis ikke, hvordan man kan [[bevis]]e en [[naturvidenskab]]elig teori, men derimod hvordan man kan finde ud af om der er fejl behæftet til teorien, og hvad man i så fald kan gøre, hvis en fejl er fundet. Et stærkt argument til fordel for at opgive at finde beviser for en teori, er afløsningen af [[Isaac Newton]]s [[gravitation]]steori med [[Albert Einstein]]s. Newtons teori havde efter dens opdagelse gennemgået 200 års [[observation]] og blevet bekræftet igen og igen. Så hvis man overhovedet kunne tale om en dokumenteret videnskabelig teori, ville det klart have været Newtons. Dette afskrækkede dog ikke Einstein fra at opstille en modsigende teori og dermed betvivle den oprindelige. Newton havde dog haft mange pointer rigtige, men havde ikke været opmærksom på uregelmæssigheden. Teorien var altså med andre ord åben for forbedringer. Dette giver et billede af, at ingen teorier er sikre – selv ikke hvis de er summen af al tilgængelig menneskelig [[viden]]. I stedet for at hævde sin egen teori som værende fuldstændig, foreslog Einstein ambitiøse [[eksperiment]]er til efterprøvelse, ved hvilke han ville se sig nødsaget til atter at forkaste sin teori.
 
== Referencer ==